Mødedato: 21.05.2026, kl. 18:30
Mødested: Bethesda, Rømersgade 17

Workshop om administrationsgrundlag for Hop On-Hop Off busser i København

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg vælger to deltagere til en workshop den 2. juni 2026 kl. 08.30-10.30 om et administrationsgrundlag for Hop On–Hop Off busserne i København, som Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen  har inviteret til.

Problemstilling

Invitation fra Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen:

"Du/I inviteres hermed til en workshop i forbindelse med at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen skal udarbejde et administrationsgrundlag for Hop On – Hop Off busserne i København.

I forbindelse med udarbejdelsen af administrationsgrundlaget har vi brug for input fra branchen, interesseorganisationer og repræsentanter for beboer og erhverv.

Årsagen til der skal udarbejdes et administrationsgrundlag er for at processer, hvilket hensyn der inddrages, nedlæggelse af stoppesteder m.v. bliver mere transparant for selskaberne og i særdeleshed for beboer/erhverv i de gader/områder hvor Hop On – Hop Off har rutetilladelse til at køre, samt har stoppesteder.

Som Lokaludvalg vil du/I også repræsenteret lokale beboer- og erhvervsforeninger.

På grund af mødelokalets størrelse vil vi sætte pris på at der max. er to deltagere med fra hvert firma/organisation."

Løsning

Lokaludvalget vælger to deltagere til at repræsentere sig i workshoppen om et administrationsgrundlag for Hop On–Hop Off busserne i København, som Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen  har inviteret til.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Workshoppen holdes den 2. juni 2026 kl. 08.30-10.30 i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, Islands Brygge 37.

Lokaludvalgets deltagere orienterer lokaludvalget om resultaterne af workshoppen.

Beslutning

Lokaludvalget valgte Kren Nielsen og Hein Christensen til at deltage og Hans-Henrik T. Ohlsen som suppleant.

Til top