Høringssvar om forslag til Kommuneplanstrategi 2018: "Verdensby med ansvar"

Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar til Økonomiforvaltningen om forslag til Kommuneplanstrategi 2018: "Verdensby med ansvar".    

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om forslag til Kommuneplanstrategi 2018: "Verdensby med ansvar", der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Bl.a. lokaludvalgene har fået et forslag til Kommuneplanstrategi 2018 i intern høring med svarfrist den 19. juni 2018.

Kommuneplanstrategien indeholder en samlet vision for byens udvikling - en "Verdensby med ansvar" og slår en række temaer og principper an, som skal udvikles videre i Kommuneplan 2019. Kommuneplanen lægger rammerne for byens udvikling de næste 12 år. Temaerne i forslaget til kommuneplanstrategi er:

• En social og blandet by

• En grøn og bæredygtig by

• En kulturel storby med kant

• En by i vækst med talenter og arbejdspladser

• En international byregion.

Derudover indeholder forslaget til kommuneplanstrategi bl.a. et visionsafsnit, et afsnit om borgerdialogen i offentlighedsperioden og et afsnit om dilemmaer i byudviklingen.

Lokaludvalgsmødet den 17. maj 2018

I mødet den 17. maj 2018 tog lokaludvalget oplæg fra Økonomiforvaltningen om forslag til Kommuneplanstrategi 18 til efterretning med følgende bemærkninger:

• Hvilken indflydelse har lokaludvalget på kommuneplanstrategien?
• Lokaludvalget har erfaring med, at der dispenseres fra kommuneplanen stort set samtidig med, at den vedtages.
• Hvad menes med "Internationale events"?
• Forslaget viser, at kommunen er i strid med sig selv. Det er bedre end at være skråsikker.
• København er blevet en by for børnefamilier. Det bør fremhæves i forslaget.
• I forslaget lægges der vægt på, at København er en "blå" by, men samtidig har man godkendt opfyld af havnen, senest til BLOX-byggeriet.
• Det bør tydeliggøres, at udvikling går i den gale retning på en række parametre, fx detailhandlen.
• Forslaget tager ikke stilling til nedgangen i byens detailhandel.
• Der er indbygget modsætninger på trafikområdet i forslaget.
• Hvordan er forbindelsen mellem kommuneplanstrategi og kommuneplan?
• Forslaget bør omtale, hvad man vil gøre for hjemløse. Det kunne være pensionatboliger og fællesspisning.
• Det forhold, at de små butikker forsvinder, bør være et fokusområde. Det er et særkende ved Indre By, som bør bevares.
• Forslaget bør nævne, hvordan man vil differientere serviceerhverv, dvs. "S-område", der i dag fortolkes så bredt, at både cafeer, restauranter og natklubber falder ind under kategorien i planmæssig forstand.
• Indre By og Christianshavn bør adskilles i kommunens statistikker. De to bydele er meget forskellige.

Lokaludvalgets seminar den 2. juni 2018

14 lokaludvalgsmedlemmer og -suppleanter deltog i seminaret den 2. juni 2018. Temaerne i forslaget til kommuneplanstrategien blev drøftet og man blev enige om stikord til et udkast høringssvar fra lokaludvalget.

Løsning

På baggrund af lokaludvalgets drøftelse i lokaludvalgets møde den 17. maj og lokaludvalgets seminar den 2. juni 2018 foreslår formanden følgende høringssvar:

"Økonomiforvaltningen har med brev af 25. april 2018 anmodet om bemærkninger til Kommuneplanstrategi 2018. I lokaludvalgsmødet den 17. maj 2018 orienterede forvaltningen om forslaget til kommuneplanstrategi og lokaludvalget fik lejlighed til at stille spørgsmål og komme med umiddelbare kommentarer.

Lokaludvalget har den 14. juni 2018 drøftet forslaget til kommuneplanstrategi (KPS):

1. Overordnede bemærkninger

• Lokaludvalget har erfaring med, at der udarbejdes tillæg til kommuneplanen stort set samtidig med, at den vedtages. Borgerrepræsentationens beslutninger om KPS og om den kommende kommuneplan bør indeholde bemærkninger om, at der ikke vil blive besluttet tillæg til kommuneplanen i fx 2 år efter dens vedtagelse.
• I KPS og i Kommuneplanen bør det fremhæves, at både bydelene i kommunen og kvartererne indenfor bydelene er forskellige, hvorfor man bør have forskellige tilgange til planlægningen af bydelene og bydelenes kvarterer. KPS og kommuneplanen skal værne om og forstærke de positive træk ved bydelene og deres kvarterer og ikke skære dem over én kam.
• I KPS bør man tydeligt fortælle, at udviklingen i kommunen går i den gale retning på en række parametre, fx detailhandlen.
• Kommunen bør arbejde for en ændring i Planloven, så man i lokal- og kommuneplaner kan skelne mellem forskellige typer serviceerhverv, dvs. "S-område". Nattelivsaktiviteter bør være en særlig anvendelseskategori.
• Indre By og Christianshavn bør adskilles i kommunens statistikker. De to bydele er meget forskellige.

2. Bemærkninger vedr. dilemmaer i byudviklingen (side 16-17 i KPS)

 

• København har hidtil fremhævet sine blå områder som et aktiv. Samtidig har man gennem årene tilladt opfyldning af Inderhavnen til byggerier, senest til BLOX-byggeriet, ligesom der for tiden er ønske om at tillade restaurations-pontoner, anløbsbroer mv. i Inderhavnen. Kommunen må vælge, om man vil fortsætte med at indskrænke Inderhavnen og dermed devaluere dens bymiljømæssige værdi eller om man vil beskytte den.

  Kommunen bør være opmærksom på, at en fortætning af byen betyder, at man mister grønne "skæve" områder, som ellers er med til at give byens kvarterer og bydele deres egenart.

• Den stigende turisme presser hverdagslivet i Indre By, som turisterne ellers kommer hertil for at opleve og leve med i. Det er et paradoks og et dilemma, som kommunen må forholde sig til i KPS.   I øjeblikket oplever lokaludvalget, at den stigende turisme medfører stadig flere restauranter, cafeer mv. på bekostning af detail- og specialbutikker, ligesom udviklingen medfører flere airbnb-udlejninger og flere hoteller. Med andre ord er Indre By ved at udvikle sig til en kulisse.

• Den stigende turisme presser hverdagslivet i Indre By, som turisterne ellers kommer hertil for at opleve og leve med i. Det er et paradoks og et dilemma, som kommunen må forholde sig til i KPS.   I øjeblikket oplever lokaludvalget således, at den stigende turisme medfører stadig flere restauranter, cafeer mv. på bekostning af detail- og specialbutikker, ligesom udviklingen medfører flere airbnb-udlejninger og flere hoteller. Med andre ord er Indre By ved at udvikle sig til en kulisse.
• Terrorsikringen af gader i Indre By, som kommunen så småt har taget hul på, vil ændre på måden, Indre Bys borgere lever på. Det er værd at undersøge, hvilke konsekvenser terrorsikringen har for hverdagslivet i Indre by, før man går videre med projektet.
• KPS indeholder ønske om flere høje huse, som vil skygge over store arealer. Samtidig indeholder KPS ønske om at skabe byrum med blik for sundheden.

 

3. Bemærkninger vedr. Københavnerdialog ( side 24-25 i KPS)

• Der bør være noget konkret, som borgerne kan forholde sig til. KPS er stort set uden kant.
• Københavnerdialogen bør være en dialog mellem borgerrepræsentanterne og borgerne; ikke mellem embedsmænd og borgerne.
• Københavnerdialogen kan omfatte en undersøgelse af, hvordan de oplever det sted, de bor eller bruger til hverdag.
• Københavnerdialogen skal indeholde særlige initiativer, der kan få unge i tale. Lokaludvalget foreslår, at kommunen holder et ungdomsfolkemøde om KPS og den kommende kommuneplan.
• Lokaludvalget er åben overfor forvaltningens ønske om at stille Indre By Borgerpanel en række kommunedækkende spørgsmål med relation til KPS. Men lokaludvalget ønsker spørgsmålene til godkendelse og har også ønske om at sætte spørgsmål om forhold i Indre By på spørgeskemaet.
• Kommunen skal tydeligt gøre opmærksom på, hvad indflydelsesrummet er for borgerne, når man har Københavnerdialog om KPS. Københavnerdialogen skal tilrettelægges, så der skabes engagement og så man kan se, at det giver mening at deltage i dialogen og debatten om fremtidens København.

 4. Bemærkninger vedr. visionen for byen ( side 28-29 i KPS)

• Visionen bør udtrykke tiltag, der samler byen. I dag er København på mange måder en by i  splid med sig selv.

• Lokaludvalget foreslår, at afsnittet om storby for mennesker indeholder nogle bemærkninger om, at folk ønsker at bo i København og om hvad, der trækker dem hertil. Bemærkningerne skal lede hen til en konklusion om hvilke elementer i den nuværende by, vi på et strategisk plan skal værne om og forstærke.

• Lokaludvalget foreslår, at afsnittet om storby for mennesker og afsnittet om byudvikling med kant indeholder bemærkninger med visioner for detailhandlen, og herunder hvordan kommunen vil imødegå den stigende e-handel, der udfordrer detailhandlen, ligesom e-handlen i et videre perspektiv udfordrer konceptet "by". 
  Detailhandlen i København og især detailhandlen i Indre By er med til at definere og konkretisere begrebet "verdensby". Derfor er det forbavsende, at detailhandlens rolle i udviklingen af kommunen stort set ikke er omtalt i KPS. 
  
  
• Storby for mennesker: Lokaludvalget ser frem til en snarlig operationalisering for beboerne i Indre Bys nattelivsområder af visionen om " høj livskvalitet og rum for alle".
• Lokaludvalget foreslår, at afsnittet om bæredygtige byløsninger konkret beskriver, hvordan man vil opnå målet om en CO2-neutral by i 2025. Der er tvivl om målemetoden og København er længere fra målet end først antaget. Lokaludvalget kan derfor være bekymret for, om målet om en CO2-neutral by i 2025 kan nås.
• Indre By Lokaludvalg foreslår, at afsnittet om byudvikling med kant uddybes med følgende bemærkninger:

"Udmøntningen af kommunens arkitekturpolitik skal i højere grad afpasses efter den enkelte bydel. Nybyggeri skal tage afsæt i bydelenes egenart. For Middelalderbyen betyder dette, at nybyggeri ikke primært skal fremstå som moderne, men derimod holde sig i den (tidløse) klassicistiske stil, som er bydelens egenart og ”fortælling”. Det vil der ikke være noget forlorent i. En bygning som BLOX er ikke i harmoni med Middelalderbyen; den kunne ligge hvor som helst i verden. Nybyggeri bør respektere bydelens skala ved, at større huse udadtil skal fremstå, som om de var opdelt i overensstemmelse med de oprindelige små matrikler.
En differentieret arkitekturpolitik skal tillige udmøntes med en beslutning om, at der for hvert af de gamle bykvarterer i Indre By udarbejdes en bevarende lokalplan på overordnet niveau med overordnede retningslinjer om bevaring, der forhindrer nedrivning af huse, som på harmonisk vis indgår i den større sammenhæng. Eksempelvis bør der ikke ske nedrivninger på Strøget, selv om de enkelte bygninger ikke - isoleret set - har høj bevaringsværdi."

 

 

5. Bemærkninger vedr. temaet "En social og blandet by" (side 30-31 i KPS)

• Lokaludvalget kan bakke op om, at der skal skabes plads til flere indbyggere i kommunen, men lokaludvalget mener ikke, at det skal ske ved byggeri af flere beboelsesbygninger i Indre By, da det vil indskrænke de rekreative områder. I stedet bør man overveje, hvordan den eksisterende bygningsmasse vil kunne rumme flere indbyggere. Lokaludvalget er således for, at man tillader omdannelse af tagetager til boliger, hvis det giver flere boliger og ikke blot betyder, at eksisterende boliger bliver større. Lokaludvalget mener også, at det er værd at undersøge, om der kan bygges en ekstra etage på eksisterende beboelsesbygninger, uden at det går ud over bygningens nuværende arkitektoniske udtryk.
• Som en konkret indsats foreslår lokaludvalget, at kommunen arbejder for, at kontorer i Indre By omdannes til boliger, gerne almene boliger.
• Som en konkret indsats foreslår lokaludvalget, at kommunen håndhæver bopælspligten.
• Som en konkret indsats foreslår lokaludvalget, at man analyserer, hvordan ældre i store boliger kan bytte til mindre boliger inden for samme bydel eller kvarter, uden at parterne, der bytter, bliver ramt økonomisk af fx højere huslejer begrundet i boligforbedringer.
• KPS og den kommende kommuneplan bør mere udførligt omtale, hvad man vil gøre for hjemløse. 
• Lokaludvalget ønsker ikke, at der etableres boliger på vand i lokaludvalgets område. Det vil indskrænke vandarealerne og dermed oplevelsen af Indre By som en bydel omgivet af vand.
• Det har været fremme, at København skal stormflodssikres med et dige mellem Østerbro og Refshaleøen. Hvis kommunen arbejder med en sådan idé, bør den nævnes i KPS, ligesom det bør nævnes, om diget også er løsningen på problemet med manglende boliger til tilflyttere.

6. Bemærkninger vedr. temaet "En grøn og bæredygtig by" (side 32-33 i KPS)

• KPS bør indeholde mål for trafikken jf. høringssvaret fra Teknik- og Miljøudvalget vedr. KPS. Lokaludvalget foreslår, at der opsættes absolutte mål for den private transport (biler) gennem hhv. kommunen og Indre By. Endvidere foreslår lokaludvalget, at der i KPS er mål for, hvordan trafikken i hhv. kommunen og Indre By forholdsmæssigt skal være fordelt på privat transport, offentlig transport, cykel og gang i fx 2025.

• Som led i det videre arbejde med KPS bør man undersøge fordele og ulemper ved gratis bustransport i Københavns Kommune. Det forlyder, at Augsburg netop har indført gratis bustransport, fordi det kan betale sig.
• Pendlingen i biler fra boliger i København til arbejdspladser i omegnen er stigende. Det bør man forholde sig til i KPS.
• KPS bør indeholde bemærkninger om, hvordan kommunen vil nå målene i kommunens klimaplan.
• Man bør nævne, at man er ved at undersøge, hvilke miljø og bymiljømæssige effekter en østlige ringvej (havnetunnel) har.  
• Som en konkret indsats foreslår lokaludvalget, at kommunen systematisk arbejder for at få mere facdebeplantning. Dels skal de administrative hindringer ryddes af vejen, dels skal der rådgives om mulighederne for facadebeplantning og dels bør man støtte etablering af facadebeplantning økonomisk.
• Som en konkret indsats foreslår lokaludvalget, at man undersøger, hvordan der kan skabes gode grønne byrum på tværs af skel mellem kommunale, statslige og private matrikler. Således kunne byrummet foran Helligåndskirken med fordel indgå i en begrønnet pladsdannelse på Strøget.
• Som en konkret indsats foreslår lokaludvalget, at kommunen forestår et systematisk tjek af alle etageejendomme i kommunen. Erfaringen er, at en ejendom kan spare 10% i energi ved et energitjek.
• Som en konkret indsats foreslår lokaludvalget, at kommunen håndhæver tomgangsregulativet. Det er især busser og taxaer, som ikke overholder forbuddet mod tomgang.
• Som en konkret indsats for befolkningens sundhed foreslår lokaludvalget, at kommunen iværksætter informationskampagner, der gør op med drukkulturen i nattelivet.
• Lokaludvalget foreslår, at man i KPS nævner konkrete initiativer indenfor motion og eliteidræt.

• På side 33 i KPS nævner man en række konkrete indsatser. Lokaludvalget foreslår, at man skriver, hvornår målet med de forskellige indsatser skal være nået.

• Lokaludvalget ønsker en analyse af, hvilket potentiale Søerne og arealerne omkring har uden luftforureningen fra trafikken i Søgaderne. Frednings- og beskyttelsesbestemmelserne skal respekteres.
• I KPS nævner man som en konkret indsats, at nedslidte gårdrum skal omdannes til grønne haver. Lokaludvalget foreslår, at indsatsen omfatter informationskampagner vedr. muligheden for at etablere grønne gårde med kommunal støtte.
• Lokaludvalget ønsker en analyse af, om ejendommen, som Kulturhuset Indre By har til huse i, kan give mere værdi til borgerne i Indre By, hvis den omdannes til et hus for motion og idræt, fx med et svømmebassin.
• I KPS nævner man som en konkret indsats, at man vil etablere flere cykelstiforbindelser og supercykelstier. Det bør følges op med en konkret indsats vedr. etablering af det antal cykelparkeringspladser i Indre By, som til stadighed matcher antallet af cyklister.

 

 

7. Bemærkninger vedr. temaet "En kulturel storby med kant" (side 34-35 i KPS)

• Frem for at skrive, at Københavns arkitektur skal være af høj kvalitet, forslår lokaludvalget, at man skriver, at Københavns bymiljøer skal være af høj kvalitet. Man skal ikke tænke i, hvordan de nye ejendomme tager sig ud og fungerer arkitektonisk. Man skal tænke i helheder: Hvordan de nye ejendomme bidrager til bymiljøet.
• KPS bør indeholde bemærkninger om, hvordan eksisterende bymiljø bevares og forstærkes. Lokaludvalget ser den lokale særegenhed som et udtryk for en by med kant.  
• KPS bør indeholde bemærkninger om, at beboerne skaber byen med kant. Bykvarterer uden beboere er udtryk for en by uden kant. 
• Som en konkret indsats foreslår lokaludvalget, at kommunen prioriterer renholdelse af byrummene. En ren by giver mere rum for byen med kant.
• Lokaludvalget foreslår at KPS omtaler arbejdet med en helhedsplan for Strøget som en konkret indsats.  
• Lokaludvalget foreslår, at man i KPS nævner, at terrorsikring i byrummet kan udformes kunstnerisk og/eller invitere til ophold. Der er eksempler i Oslo på den slags terrorsikring.
• Lokaludvalget foreslår, at KPS nævner etablering af et havnebad i lokaludvalgets område som en konkret indsats.
• Lokaludvalget er ved at udarbejde en strategi for kunst i Indre Bys byrum. Her vil det bl.a. blive foreslået, at man opsætter en sokkel på Nørreport, hvorpå der kan placeres midlertidig kunst. Man har noget lignende på Trafalgar Square i London.
• Lokaludvalget bakker op om initiativerne vedr. midlertidighed, som omtales i KPS.
• Lokaludvalget er skeptisk overfor udsagnet i KPS om, at høje huse kan bidrage til byens særpræg. Byens særpræg er vel netop, at dens skyline er domineret af tårne. Lokaludvalget foreslår, at man undersøger miljøet og bymiljøet omkring de eksisterende høje huse i kommunen, før man tillader flere.
• Hvis man vil gå videre med ønsket om flere høje huse i kommunen, bør de samles ét sted og ikke spredes over hele byen, sådan som det er ved at ske. I den forbindelse beder lokaludvalget om et kort over kommunen, hvor høje huse, der er eller planlægges bygget, er plottet ind.
• Kommunen har haft en plan om at fjerne gadeparkering og i stedet købe parkering i parkeringsanlæg til borgere med beboerlicens. Det vil kunne give borgerne gaderum til forskellige former for anvendelse. Planen bør omtales i KPS, hvis kommunen fortsat arbejder med den. 

8. Bemærkninger vedr. temaet "En by i vækst med talenter og arbejdspladser" (side 36-37 i KPS)

• Detailhandlen indeholder forholdsvis mange arbejdspladser. Alene af den grund bør rammebetingelserne for detailhandlen forbedres. Som en konkret indsats kunne man undersøge, hvad de fysiske rammer i Indre By, hvor det kan være svært at køre og parkere, betyder for detail- og specialbutikkerne.
• Lokaludvalget er enig i, at erhvervslivet skal behandles godt. Men kommunen skal ikke desto mindre huske på, at den er myndighed.
• Lokaludvalget er skeptisk over for indsatsen for at tiltrække flere store internationale events. Sådanne events kan besværliggøre hverdagslivet i Indre By. Før man gør mere, bør man undersøge, om det økonomisk kan svare sig at få flere internationale events til byen.

9. Bemærkninger vedr. temaet "En international byregion
Intet.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Økonomiforvaltningen.

September 2018:
Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 vedtages i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og sendes i offentlig høring.

Efterår 2018:
”Københavnerdialog” og offentlig høring vedr. forslag til kommuneplanstrategi.

Primo 2019:
Endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen af kommuneplanstrategien.

Juni 2019:
Vedtagelse i Borgerrepræsentationen af forslag til kommuneplan

Ultimo 2019:
Endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen af kommuneplanen.

 

Ændringsforslag til det foreslåede høringssvar:

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget foreslår, at kommuneplanstrategien indeholder et afsnit om trafikale problemstillinger for kommunen som helhed samt mulige løsninger, og herunder omtaler fordele og ulemper ved en østlig ringvej.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Anton Skovle vedr. kommuneplanstrategiens afsnit "Dilemmaer i byudviklingen" om, at lokaludvalget bemærker, at ønsket i kommuneplanstrategien om flere høje huse strider mod ønsket i samme strategi om at skabe byrum med blik for sundhed, grønt og attraktivt bymiljø, bl.a. fordi høje huse skygger over store arealer.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann vedr. kommuneplansstrategiens tema "En social og blandet by" om, at lokaludvalget foreslår, at kommunen arbejder for, at kontorer i Indre By omdannes til boliger, gerne almene boliger, og at man kan starte med kontorer og kontorejendomme, der erfaringsmæssigt er svære at udleje.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen  vedr. kommuneplanstrategiens vision for byen om, at lokaludvalget bemærker, at der er tvivl om den anvendte målemetode, der bruges i forbindelse med CO2-målene, idet en metode baseret på forbrug i et givent geografisk område vil være mere retvisende. Region Hovedstaden anvender en målemetode baseret på forbrug, hvorfor Københavns Kommune kan gøre det samme. 

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at følgende sætning udelades af høringssvaret: "Lokaludvalget mener også, at det er værd at undersøge, om der kan bygges en ekstra etage på eksisterende beboelsesbygninger, uden at det går ud over bygningens nuværende arkitektoniske udtryk."

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at 2. sætning under "8. Bemærkninger vedr. temaet "En by i vækst med talenter og arbejdspladser" (side 36-37 i KPS)" formuleres: "Som en konkret indsats kunne man undersøge, hvad de fysiske rammer i Indre By betyder for detail- og specialbutikkerne."

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Anton Skovle og Jan Frederik Hansen om, at lokaludvalget tilføjer en bemærkning under "9. Bemærkninger vedr. temaet "En international byregion"(side 38-39 i KPS)" om, at  lokaludvalget mener, at den kollektive gods- og persontransport over Øresundsbroen skal effektiviseres med bedre planlægning, før man overvejer at investere i nye forbindelser til Sverige. 

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lean Milo om, at lokaludvalget tilføjer en bemærkning under "6. Bemærkninger vedr. temaet "En grøn og bæredygtig by" (side 32-33 i KPS)" om, at i statistikkerne belaster bilture miljøet ens, selv om forskellige biltyper og deres drivmiddel belaster miljøet forskelligt. Lokaludvalget formoder, at taxature i dieseldrevne biler belaster miljøet anderledes end ture i de kommunale el-biler. Lokaludvalget foreslår derfor, at man udarbejder statistik for de forskellige typer bilers belastning af miljøet.

 

Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Økonomiforvaltningen om forslag til Kommuneplanstrategi 2018: "Verdensby med ansvar", der fremgår af løsningsafsnittet, med de tiltrådte ændringsforslag.