Mødedato: 13.11.2025, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Referat og godkendelse af dagsordenen

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 9. oktober 2025
  2. at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde. 

Problemstilling

Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 9. oktober 2025 samt godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Løsning

Referat

Referatet drøftes. Eventuelle rettelser noteres.

Dagsorden

Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Bilag

1. Link til referatet af lokaludvalgets møde den 9. oktober 2025: 

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Indre%20By%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-09102025/referat

2. Link til referatet af behandlingen af tillægsdagsordenen:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Indre%20By%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-09102025/till%C3%A6gsdagsorden

 

Beslutning

  1. Gunna Starck bemærkede om punkt 14 "Tjekliste for lokaludvalgets borgermøder" i referatet af lokaludvalgets møde den 9. oktober 2025, at lokaludvalget besluttede, at overskriften på tjeklisten skal rettes til "Det kan sekretariatet hjælpe med". Lokaludvalget tiltrådte dette. Derudover havde lokaludvalget ingen bemærkninger til referatet.

  2. Lokaludvalget godkendte et forslag fra Sally Mountfield om, at punkt 18 på dagsordenen for det aktuelle møde skal have overskriften "Hvad vi har brug for, når vi planlægger borgermøder".

  3. Lokaludvalget godkendte at behandle en tillægsdagsorden med sagen "Trafikanalyse af Frederiksstaden" i mødet.

  4. Lokaludvalget godkendte dagsordenen for mødet med ovennævnte ændring og tilføjelse.

  5. I fortsættelse af behandlingen af dagsordenens punkt 2 godkendte lokaludvalget indstillingerne i følgende sager:
    19. Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2026
    20. Revision af Indre By Bydelsplan 2023-2026, revisionsår 2025
    24. Puljeansøgning, november 2025 (2026-puljen)
    25. Budget for lokaludvalgets 2026-pulje
    26. Status på lokaludvalgets 2025-pulje, november 2025.
Til top