Ønsker til Overførselssagen 2025-26 og til Budget 2027
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter ønsker til Overførselssagen 2025-26 og Budget 2027.
Problemstilling
Den politiske proces vedr. kommunens Budget 2027 starter i januar 2026 med budgetseminarer i udvalgene på Rådhuset.
De politiske partier forhandler og aftaler indholdet i Overførselssagen 2025-26 medio marts 2026.
Overførselssagen angår overførsel af kommunens mindreforbrug i ét budgetår til det kommende budgetår. Borgerrepræsentationen kan enten tildele midlerne til den oprindelige aktivitet eller bevillige dem til nye aktiviteter. Der kan overføres både driftsudgifter og anlægsudgifter.
Løsning
Lokaludvalget skal beslutte ønsker til Overførselssagen 2025-26 og Budget 2027.
Til inspiration er lokaludvalgets ønsker til Budget 2026 i bilaget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet sender lokaludvalgets ønsker til Borgerrepræsentationens medlemmer samt til de relevante forvaltninger.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede ønsker til Overførselssagen 2025-26. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen fra lokaludvalgets medlemmer:
- Lokaludvalget skal foreslå, at en forundersøgelse vedr. retablering af Stokhusbroen mellem Øster Voldgade og Østre Anlæg kommer med i Overførselssagen.
- Lokaludvalget skal til Overførselssagen foreslå, at lokaludvalgene hver får en budgetramme til småprojekter. Det kunne være et fælles forslag fra alle lokaludvalg.
- Lokaludvalget skal foreslå, at en foranalyse af Webersgade som lokalgade med et bymiljø på beboernes præmisser kommer med i Overførselssagen.
- Lokaludvalget skal foreslå, at en foranalyse af Sølvgade mellem Fredensbro og Sølvtorvet som lokalgade med et bymiljø på beboernes præmisser kommer med i Overførselssagen.
- Lokaludvalget skal til Overførselssagen foreslå, at Indre By Lokaludvalgs område får den samme sum penge til det lokale miljøarbejde som andre lokaludvalgsområder får.
- Lokaludvalget skal foreslå, at forsøg med affaldssortering i gaderummet kommer med i Overførselssagen.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget beslutter sine ønsker til Overførselssagen 2025-26 i mødet den 11. december 2025.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget beslutter sine ønsker til Budget 2027 i et senere møde, idet der tages udgangspunkt i ønskerne til Budget 2025.