Mødedato: 11.12.2025, kl. 16:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

B-sag: Naboorientering: Gangbro over Hambrosgade mellem Politigården og politiets garagebygning

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender svaret på naboorientering, som ses i bilagsoversigten, til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen sendte den 24. november 2025 en naboorientering til lokaludvalget vedrørende en ansøgning om opførelse af en gangbro over Hambrosgade mellem Politigården (2. sal) og politiets garagebygning (2. sal) på henholdsvis Otto Mønstedsgade 2 og Mitchellsgade 4.

Det ansøgte kræver en dispensation fra lokalplan nr. 418 ”Hambrosgade”. Lokaludvalget har mulighed for at komme med bemærkninger inden Teknik- og Miljøforvaltningen træffer afgørelse. Der er frist for kommentarer til naboorienteringen den 15. december 2025.

Se orientering og høringsmateriale i bilag.

Sekretariatet har bedt om lokaludvalgsmedlemmers og - suppleanters bemærkninger, men har ikke modtaget nogen.

Sekretariatet har efter deadline for bemærkninger fra lokaludvalgsmedlemmer- og suppleanter modtaget kommentar til sagen fra Interessegruppen for Glyptotekskvarteret. I kommentaren skriver interessegruppen, at den er glad for, at den tidligere gangbro over Hambrosgade mellem Politigården og politiets garagebygning er fjernet, da den ikke gav noget til kvarteret. Interessegruppen har ingen indvendinger mod at der brygges en ny gangbro, men understreger vigtigheden af, at den kommende gangbro udformes med respekt for og i sammenhæng med Politigårdens udtryk.

Se kommentaren fra Interessegruppen for Glyptotekskvarteret i bilagsoversigten.

Løsning

Indre By Lokaludvalg godkender svaret på naboorientering, som ses i bilagsoversigten.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets svar på naboorienteringen til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

På forslag fra Gunna Starck besluttede lokaludvalget at behandle dagsordenens punkt 17, 18 og 19 samlet.

 

Dagsordenens punkt 17: Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget i høringssvaret beder om flere visualiseringer af projektet.

Dagsordenens punkt 19: Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kren Nielsen om, at brevet skal indeholde en bemærkning om, at retningslinjerne skal forholde sig til, at en ekstra tageetage har konsekvenser for nærområdet, fx. for lysforholdene for boliger i området. 

Dagsordenens punkt 19: Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Sally Mountfield om, at brevet skal indeholde en bemærkning om, at taghældningen skal være den samme som hidtil, når en ejendom får en ny tageetage.

 

Dagsordenens punkt 17: Lokaludvalget godkendte bemærkningerne, som ses i bilagsoversigten, med det tiltrådte ændringsforslag.

Dagsordenens punkt 18: Lokaludvalget godkendte brevet til Teknik- og Miljøudvalget, der ses i bilagsoversigten.

Dagsordenens punkt 19: Lokaludvalget godkendte brevet til Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, der ses i bilagsoversigten, med de tiltrådte ændringsforslag.

 

Til top