Mødedato: 10.10.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Ændringer i lokaludvalgets Budget 2013

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte ændringer i sit budget for 2013.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
    1. at Indre By Lokaludvalg godkender ændringerne i lokaludvalgsbudget for 2013, som fremgår af løsningsafsnittet og af bilag 1.

Problemstilling

Budgettet skal ændres, så det er i overensstemmelse med de aktiviteter, der forventes gennemført i den resterende del af 2013.

Løsning

Se bilag 1:

Ad. 3. Puljen "Borgerdialogsaktiviteter" sættes op fra 69.780 kr. til 83.780 kr. Der bliver løbende afholdt udgifter fra puljen, bl.a. til annoncering i lokale medier om muligheden for borgerne for at kommentere på høringssager.

Ad. 24. Puljen "Indvielse af bordtennisbord mv." sættes op fra 7.901 kr. til 9.201 kr. Da regnskabet blev lukket, var der fejlagtigt ikke afregnet for indkøb af materialer for 1300,13 kr.

Ad. 25. Puljen "Kommunikationsindsats forud for opstillingsmødet 2014" sættes ned fra 72.400 kr. til 45.100 kr. Jf. budgettet i bilag 2 vil der ikke blive afholdt særskilte debatvognsarrangementer om opstillingsmødet. I stedet vil der være mulighed for at orientere borgerne om opstillingsmødet i forbindelse med anden borgerdialog.
 
Ad 30, Ny pulje "Borgerdialog om Nyhavn og Gammelholm": Jf. to andre sager på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 10. oktober 2013 foreslås det, at lokaludvalget har et debatvognsarrangenment den 22. oktober ved Havnegade om lokalplansagen "Nyhavn og Gammelholm" og om sagen om dispensation til et restaurantskib ved Havnegade. Under arrangementet vil der også være mulighed for at orientere om opstillingsmødet. Der foreslås afsat 12.000 kr. til arrangementet.

Økonomi

Se ovenfor samt bilagene.

Videre proces

Lokaludvalget arbejder videre efter det ændrede budget.

Beslutning

Bent Lohmann stillede ændringsforslag om, at der afsættes yderligere midler til projekt nr. 27 "To workshops om handlingsplaner". Midlerne tages fra projekt nr. 19 "Borgerdialog om havnetunnel", hvor rammen er 20.000 kr.

Lokaludvalget godkendte ændringerne i lokaludvalgets budget for 2013, som fremgår af løsningsafsnittet og af bilag 1. Lokaludvalget godkendte endvidere det ovennævnte ændringsforslag.
Til top