Mødedato: 20.10.2026, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Status på accept af tilskudsbetingelser 2026 for medlems- og lokaletilskud

Se alle bilag

Forvaltningen orienterer om status vedrørende foreningers accept af tilskudsbetingelserne, inden der fremsendes en eventuelt yderligere rykker til foreningerne.

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

En folkeoplysende forening, der er bevilget medlems- og lokaletilskud, skal acceptere tilskudsbetingelserne inden udbetaling sættes i gang.

I foreningens bevilling for 2026 er link til formular, hvori tilskudsbetingelserne kan accepteres.

Når foreningen har accepteret tilskudsbetingelserne, åbnes for udbetaling af tilskud i tilskudssystemet.

Pr. 15. september 2026 mangler ni foreninger at acceptere tilskudsbetingelserne, og der kan derfor ikke foretages udbetaling. En oversigt over foreningerne fremgår i bilag.

Ved Folkeoplysningsudvalgets behandling af bevilling af medlems- og lokaletilskud for 2026 den 2. december 2025 fremgik under ”Videre proces”:

”Af bevillingen for 2026 vil det fremgå, at foreningen skal acceptere tilskudsbetingelserne for modtagelse af tilskud i 2026 inden den 1. oktober 2026. Foreninger, der ikke har accepteret tilskudsbetingelserne, vil den 1. juni vil modtage en erindring. Folkeoplysningsudvalget vil blive orienteret inden en eventuel 2. og sidste erindring”.

I bevillingerne for 2026 er fristen ændret til ”inden den 1. november 2026”. 

Løsning

En forening har fået rykker den 19. maj 2026, og de sidste otte foreninger har fået rykker den 11. september 2026.

Foreninger, der endnu ikke har accepteret tilskudsbetingelserne den 2. oktober 2026, vil modtage endnu en rykker.

Efter Folkeoplysningsudvalgets møde den 20. oktober 2026 vil foreninger, der endnu ikke har accepteret tilskudsbetingelserne, modtage en sidste rykker. Den vil blive sendt til både foreningens kontaktperson samt til foreningens digitale postkasse.

Foreninger, der ikke har accepteret tilskudsbetingelserne senest den 31. oktober 2026, vil få annulleret deres bevilling for 2026.

Nye tilskudsforeninger, der bevilges tilskud på Folkeoplysningsudvalgets møder den 15. september og 20. oktober 2026 vil få frist for at acceptere tilskudsbetingelserne den 30. november 2026

Økonomi

Hvis bevillinger annulleres, vil udgifterne på rammerne for medlems- og lokaletilskud for 2026 blive reduceret tilsvarende.

 

Mads Kamp Hansen

                                                                /Rikke Rasmussen

 

 

Til top