Mødedato: 16.04.2016, kl. 11:00
Mødested: Bernstorff Slot

B-sag: Godkendelse af foreninger, der kun søger lokaler

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal godkende nye foreninger, der søger om lokaler.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender fem foreninger, der søger om godkendelse og lokaler (bilag 1).

 

Problemstilling

Ledige offentlige lokaler skal ifølge folkeoplysningsloven stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. De ansøgende foreninger har ansøgt om og opfylder kravene til at blive godkendt som folkeoplysende foreninger med henblik på at få stillet lokaler til rådighed.

Løsning

For at blive godkendt som en folkeoplysende forening skal den ansøgende forening opfylde en række betingelser i henhold til folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København. Der stilles blandt andet krav til foreningens formål og vedtægter. Kultur- og Fritidsforvaltningen indkalder derfor vedtægter fra foreninger, der søger om godkendelse.

Når en forenings ansøgning er komplet, giver forvaltningen en administrativ godkendelse, der gør det muligt for foreningen at søge og reservere lokaler og påbegynde aktiviteter. Den administrative godkendelse er betinget af, at foreningen godkendes på det førstkommende møde i Folkeoplysningsudvalget.

Foreningerne i tabel 1 indstilles til godkendelse, idet de opfylder betingelserne i folkeoplysningsloven og i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i Københavns Kommune.

Tabel 1

Navn Aktivitet Antal medlemmer under/over 25 år
 Arue Capoiera Copenhague Capoeira   0 / 5
 Escøbar Boys Fodbold  9 / 10
 Fox United Fodbold  0 / 32
 Oktoberkoret Kor  0 / 30
 Soranske A-hold   Fodbold  20 / 0

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

 

                                       /Rikke Thielcke

 

Beslutning

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 3. Indstillingen blev godkendt.
Til top