Mødedato: 05.12.2016, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Udviklingspuljen for børn og unge - forslag til nye retningslinjer

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til forslag til nye retningslinjer for Udviklingspuljen for børn og unge.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at udvalget vedtager forslag til nye retningslinjer for Udviklingspuljen for børn og unge (bilag 1).

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget anmodede på sit møde den 25. oktober 2016 forvaltningen om at fremlægge udkast til nye retningslinjer for Udviklingspuljen for børn og unge.

Løsning

Forvaltningen har anmodet foreninger, der i 2016 har modtaget og/eller søgt om støtte fra Udviklingspuljen, om at fremsende deres eventuelle bemærkninger til det for udvalget den 25. oktober 2016 fremlagte udkast til nye retningslinjer.

De henvendelser, forvaltningen har modtaget, er grundlæggende positive overfor den foreslåede ændring af retningslinjerne.

Der gives dog udtryk for følgende ønsker:

  1. At der stadig skal være mulighed for at modtage tilskud til mindre projekter uden krav om medfinansiering.
  2. At satsen for tilskud til løn er den samme som taksten for medregning af frivilligt arbejde i medfinansiering.
  3. At perioden, der kan gives tilskud til løn i, ikke er begrænset til 42 uger om året.

Forvaltningen har vurderet, at ønskerne stemmer godt overens med intentionerne bag ændringsforslaget. Ønskerne er på den baggrund - med enkelte tillempelser - indarbejdet i det forelagte forslag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis forslaget vedtages, offentliggør forvaltningen de nye retningslinjer på kommunens hjemmeside.

 

Mads Kamp Hansen

                                  /Rikke Thielcke

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 5. december 2016:

Udvalget vedtog, at projekter kan støttes med op til 50.000 kr. uden krav om medfinansiering.

Med denne ændring blev indstillingen godkendt.

Til top