Mødedato: 30.04.2025, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Åben spørgetid

Indstilling

Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden.

Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.

Beslutning

Refshalevej nord for Forlandet

Vedr. punkt 4 på dagsordenen "Aftalen om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm" orienterede en borger om fortidsmindebeskyttede områder omkring Refshalevej nord for Forlandet og om konsekvenserne af, at man med aftalen vil afløfte de bindinger, som beskyttelsesbestemmelserne udgør.

Asbjørn Kaasgaard svarede, at borgerens bemærkninger vil indgå i lokaludvalgets drøftelse af punkt 4.

 

Forbindelse mellem Refshaleøen og Langelinje

Vedr. punkt 4 på dagsordenen "Aftalen om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm" orienterede en borger om hans underskriftsindsamling for, at forbindelsen mellem Refshaleøen og Langelinje bliver en tunnelforbindelse og ikke en broforbindelse.

 

Arbejdsgruppe vedr. kanalrundfartsbådene

Lederen af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech oplyste, at i perioden 14. maj-2. juni 2025 vil studerende fra USA  arbejde med problemstillinger vedr. forurening fra kanalrundfartbådene og at der er dannet en arbejdsgruppe om det. Hun opfordrede lokaludvalgets medlemmer og suppleanter til at deltage i arbejdsgruppen.

 

Årsberetningen fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn

Vedr. punkt 6 på dagsordenen "Årsberetning for det lokale miljøarbejde i 2024" oplyste lederen af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech, at Miljøpunktet vil se på udgiften til revisor.

Til top