Mødedato: 27.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Vejvisning til Hal C

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om at foranledige, at der opsættes vejskilte ved krydset Torvegade/Prinsessegade med vejhenvisning til Hal C.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om at foranledige, at der opsættes vejskilte ved krydset Torvegade/Prinsessegade med vejhenvisning til Hal C, der fremgår af afsnittet Problemstilling"..

Problemstilling

Følgegruppen vedr. Multihallen foreslår følgende henvendelse:

"Christianshavns Lokaludvalg skal bede Københavns kommune foranledige at der opsættes vejskilte ved krydset Torvegade/Prinsessegade med vejhenvisning til Hal C.

Hal C blev indviet i september i år og der findes på Christianshavn ingen vejskifte der viser vej til hallen. Da hallen udover at tilgodese lokalområdet også benyttes til bl.a. foreningers turneringskampe, hvor der kommer deltagere udenfor lokalområdet, skal vi bede om at der opsættes skilte der viser vej, hvordan man lettest kommer til hallen. Såfremt dette ikke sker, er vi bekymrede for at biler/busser vil cirkle rundt i lokalområdet for at finde hallen.

Lokaludvalget har ved tidligere lejligheder påpeget trafikproblemerne på Christianshavn og vi er bekymret for at dette forhold vil blive forstærket med unødig ekstra trafik med bla. busser, pga. manglende kendskab til hallens lokalitet, såfremt der ikke opsættes vejskilte. Vi har desuden noteret os at der allerede findes skilte der viser vej til Operaen, Holmen og Refshaleøen i Torvegade.

Med venlig hilsen"

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget sender henvendelsen, der fremgår af afsnittet ovenfor, sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.   

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Beslutning

Godkendt.
Til top