Bydelsplanen: Christianshavns egenart

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter og godkender indholdet i Christianshavns Bydelsplan om bydelens egenart, muligheder og udfordringer jf. løsningsafsnittet og bilaget.

Problemstilling

I Christianshavns bydelsplan skal indgå et afsnit, som beskriver bydelen karakteristika/egenart. Afsnittet skal fortælle læseren, hvad der er særligt ved Christianshavn og er afsnit nummer tre i bydelsplanen – næst efter ”forord” og ”vision” for Christianshavn. Se dispositionen i bilaget.
Lokaludvalget kan vælge at lægge vægt på kvantitativ beskrivelse af bydelen eller en kvalitativ beskrivelse. Der er i udgangspunktet lagt vægt på kvalitativ beskrivelse.

I dispositionen er der lagt op til, at lokaludvalget også beskriver bydelens muligheder og udfordringer. Lokaludvalget drøftede dette i mødet den 31. august 2017.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og godkender indholdet i afsnit tre: 

3.1. Kort over Christianshavn

3.2 Christianshavns egenart

Christianshavn er Københavns mindste bydel med omkring 13.000 borgere. Mange lokale beboere omtaler Christianshavn, som en by i byen. Det henviser til, at folk på Christianshavn kender hinanden og kommer hinanden ved.

Bydelens selvforståelse beror til dels på Christianshavns historie, som mange christianshavnere tillægger stor værdi og betydning. Det skyldes blandt andet, at lokalhistorien og geografien har været og er med til at afgrænse bydelen fra det øvrige København – både fysisk arkitektonisk og mentalt.

Historien kort fortalt

Christianshavn blev anlagt som en fæstningsby under Christian IV i 1618 og årene frem. Kanaler, gader og torv blev efter nederlandsk forbillede etableret ud fra en symmetrisk byplan omgivet af volde og bastioner. Byen, der var selvstændig købstad fra 1639-74, udviklede sig til en international skibs- og håndværkerby. I 1700-tallet blomstrede handelskompagnierne, der tjente store penge på handel med slaver og sukker mv. fra hele verden.

England stjal i 1807 orlogsflåden på Holmen, og Danmark gik Statsbankerot i 1814. Christianshavn blev herefter et af de fattigste områder i København. Senere i 1800-tallet kom, der dog store nyskabende industrier og skibsværfter til.

Igennem 300 år havde den danske flåde hjemsted på de fem kunstige øer (Christiansholm, Arsenaløen, Frederiksholm, Dokøen og Nyholm), der udgør Holmen I 1996 forlod Søværnet det meste af området, og i de gamle bygninger, kanonbådsskure, smedjer og kaserner er der i dag boliger, kreative virksomheder, samt filmskole, teaterskole, musikkonservatorium og arkitekt- og designskole, ligesom Operaen er bygget på Dokøen. På Nyholm er Mastekranen – der hjalp med at rejse master på sejlskibene - og en række ældre maritime anlæg bevaret.

Et andet militærområde er omdannet til fristaden Christiania, hvor der eksperimenteres med alternative levemåder.

Margretheholm er omdannet til boliger og Christiansholm/Papirøen står for tur. Derudover blev B&W Skibsværftet på Refshaleøen lukket i 1996 og området er også ved at blive omdannet til erhverv og boliger.

Mange af renæssancehusene fra 1600-tallet, pakhusene fra den florissante periode, kirkerne, krudthuse og haller står intakte, da Christianshavn aldrig har været udsat for store brande eller bombardementer. Bygningerne er blevet saneret og flere af dem er forvandlede til museer, udstillingssteder, biblioteker, restauranter, ministerier, ambassader og boliger.

Bygningerne hører sammen med voldanlægget og kanalerne til noget af det bedst bevarede af sin art i Danmark. Blandt andet derfor er det vigtigt, at vores bydel udvikles med respekt for historien. Bygningernes historiske vidnesbyrd er med til at gøre vores gader stemningsfulde og smukke. Det er et af Christianshavns særegne træk.

Christianshavn i dag

I dag er situationen, livsomstændighederne og befolkningssammensætningen på Christianshavn en anden. Industriarbejdspladserne er enten nedlagt eller udflyttet og afløst af vidensarbejde i finanssektoren, ministerier og uddannelsesinstitutioner, samt en række forskellige kreative erhverv. 

61 % af christianshavnerne har en videregående uddannelse. Til sammenligning har 57 % af den samlede københavnske befolkning en videregående uddannelse. Dog har knap en fjerdedel (24 %) af christianshavnerne grundskolen som højeste uddannelse. Tallet er lavere end gennemsnittet for København, der ligger på 27 %.

Boligprisernes himmelflugt er medvirkende til den store befolkningsudskiftning. Kort sagt: Akademikere, studerende og den kreative klasse afløser den traditionelle arbejder. Hjemløse og flaskesamlere må nøjes med gaden.

Christianshavn tæller tre restauranter med Michelin-stjerner og tre væresteder til fattige, psykisk syge og hjemløse. Det illustrerer meget godt kontrasterne i bydelen.

Med de nye bydele er Christianshavns befolkning vokset fra et lavpunkt i 1980ene på 8.300 indbyggere til nu knap 13.000 i (2017). En udvikling der forstærkes af urbaniseringen af Refshaleøen, Christiansholm og i fremtiden sikkert også Nyholm.

Den kraftige byudvikling medfører pres på boliger, institutioner og infrastruktur. Samtidig betyder den store befolkningsudvikling og udskiftning et pres på sammenhængskraften i bydelen.

Sammen med en forholdsvis stor ind-pendling til offentlige arbejdspladser og studerende til skolerne, samt en stor gennemkørende trafik i Torvegade er Christianshavn også et belastet område med utilstrækkelig infrastruktur

Alt på Christianshavn er resultater af beslutninger. I begyndelsen var det en konges beslutning, senere kapitalistiske og demokratiske beslutninger. Nogle er gode og andre dårlige. Men alt kan diskuteres og påvirkes. Og det er der mange borgere gør.

Christianshavn har altid forandret sig. Ved at inddrage borgerne i udviklingen og på forskellig vis at øge sammenhængskraften, er en vel balanceret, bæredygtig udvikling af hele Christianshavn en fortsat mulighed.

Muligheder og udfordringer

Formanden foreslår, at lokaludvalget afslutter afsnit 3 i bydelsplanen med en opsummering af Christianshavns muligheder og udfordringer som drøftet og vedtaget i lokaludvalgsmødet den 31. august 2017. Se bilaget.

Økonomi

Lokaludvalget har af 2017-puljen afsat 25.000 kr. til bydelsplanprocessen.

Videre proces

I mødet den 29. marts 2017 skal lokaludvalget vedtaget bydelsplanteksten i sin helhed.

Lokaludvalget drøftede indholdet i Christianshavns Bydelsplan om bydelens egenart, muligheder og udfordringer jf. løsningsafsnittet og bilaget. Der var følgende bemærkninger:

• Antallet af Michellinstjerner på Christianshavn skal rettes.
• Man kan i teksten nævne værestederne samt Genbrugsen og børnecafeen.
• Christiania fylder for lidt i teksten i forhold til, hvor meget Christiania gennem årene har fyldt på Christianshavn.
• Mener vi, at vi kommer hinanden ved?
• Refshaleøen er et perspektivområde, der skal udvikles på sigt. Udviklingen er ikke i gang endnu.
• Der er med et kommuneplantillæg mulighed for at etablere midlertidige erhverv på Refshaleøen.
• Refshaleøen er endnu ikke genstand for "urbanisering".