Mødedato: 22.02.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Digital reklamestander på Christianshavns Torv

Christianshavns Lokaludvalg drøftede hvorvidt og i givet fald hvordan lokaludvalget skal reagere på mail af 6. februar 2017 fra overborgmesteren  og brev af 10. februar 2017 fra teknik- og miljøborgmesteren om digital reklamestander på Christianshavns Torv.

Indstilling

Formanden foreslog,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter hvorvidt og i givet fald hvordan lokaludvalget skal reagere på mail af 6. februar 2017 fra overborgmesteren  og brev af 10. februar 2017 fra teknik- og miljøborgmesteren om digital reklamestander på Christianshavns Torv. Der forelå ingen skriftlig fremstilling af sagen, men de omtalte breve indgik som bilag i en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 22. februar 2017.

Problemstilling

På forslag fra Jane Lytthans skulle lokaludvalget drøfte hvorvidt og i givet fald hvordan lokaludvalget skal reagere på mail af 6. februar 2017 fra overborgmesteren  og brev af 10. februar 2017 fra teknik- og miljøborgmesteren om digital reklamestander på Christianshavns Torv. Jane Lytthans begrundede sit forslag med, at de to borgmestre ikke har forholdt sig til substansen i brevene fra lokaludvalget af 31. januar 2017 om Teknik- og Miljøforvaltningens afgørelse om at tillade opsætning af digital reklamestander på Christianshavns Torv og om processen forud for afgørelsen.

Der forelå ingen skriftlig fremstilling af sagen, men de omtalte breve indgik som bilag i en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 22. februar 2017.

Løsning

Lokaludvalget drøftede hvorvidt og i givet fald hvordan lokaludvalget skal reagere på mail af 6. februar 2017 fra overborgmesteren  og brev af 10. februar 2017 fra teknik- og miljøborgmesteren om digital reklamestander på Christianshavns Torv. Der forelå ingen skriftlig fremstilling af sagen, men de omtalte breve indgik som bilag i en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 22. februar 2017.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se beslutningen.

 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jane Lytthans om, at lokaludvalget skal skrive til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren, at de ikke har forholdt sig til substansen i brevene fra lokaludvalget af 31. januar 2017 om Teknik- og Miljøforvaltningens afgørelse om at tillade opsætning af digital reklamestander på Christianshavns Torv og om processen forud for afgørelsen.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jane Lytthans om, at lokaludvalget skal skrive til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren, at Teknik- og Miljøforvaltningens afgørelse om at tillade opsætning af digital reklamestander på Christianshavns Torv er uanstændig og at lokaludvalget ikke kan godtage forvaltningens argumenter for tilladelsen til opstilling.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Poul Cohrt om, at lokaludvalget skal skrive til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren, at deres svar til lokaludvalget om Teknik- og Miljøforvaltningens afgørelse om at tillade opsætning af digital reklamestander på Christianshavns Torv og om processen forud for afgørelsen ikke er fyldestgørende.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jette Philipsen om, at lokaludvalget skal skrive til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren, at kommunen ikke kan indgå en bindende kontrakt om opstilling af reklamestander i Christianshavns Lokaludvalgs område inden en høring af lokaludvalget.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Johansen om, at lokaludvalget skal spørge overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren om, hvorfor lokaludvalget har fået sagen om digital reklamestander i høring, når den på forhånd er afgjort med indgåelsen af en bindende kontrakt om opstilling af reklamestander på Christianshavns Torv.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Johansen om, at lokaludvalget skriver til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren, at lokaludvalget ønsker en juridisk undersøgelse af, om processen, der er gået forud for tilladelsen til at opsætte en digital reklamestander på Christianshavns Torv, har været korrekt.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jane Lytthans om, at lokaludvalget skal gøre overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren opmærksom på, at kommunen har givet mange penge for anlægget af det nye Christianshavns Torv.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Finn Mogensen om, at lokaludvalget skal skrive til overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren, at lokaludvalget ikke ønsker reklamestandere i lokaludvalgets område, heller ikke de, der står der nu.

Lokaludvalget bemyndigede formanden til i samarbejde med Bent Johansen og sekretariatet at formulere og sende et brev til overborgmesteren og teknik- og miljøborgesteren om Teknik- og Miljøforvaltningens afgørelse om at tillade opsætning af digital reklamestander på Christianshavns Torv og om processen forud for afgørelsen, baseret på ovennævnte godkendte forslag.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jette Philipsen om, at lokaludvalget sender brevet til de lokale medier som et åbent brev til de to borgmestre.

Til top