Mødedato: 14.12.2022, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Ren Vold og Byttemarked

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at være vært for et Ren Vold-arrangement den 18. marts og et Byttemarked-arrangement den 7. oktober 2023.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg er vært for et Ren Vold-arrangement den 18. marts 2023.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 14.000 kr. af 2023-puljen til Ren Vold-arrangementet.
  3. at Christianshavns Lokaludvalg er vært for et Byttemarked-arrangement den 7. oktober 2023.
  4. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 12.000 kr. af 2023-puljen til Byttemarked-arrangementet. 

Problemstilling

Miljøgruppen foreslår, at lokaludvalget står for et Ren Vold-arrangement den 18. marts 2023 og et Byttemarked-arrangement den 7. oktober 2023.

Løsning

Til Ren Vold-arrangementet den 18. marts 2023 inviteres alle til indsamle affald på Christianshavns Vold. På dagen mødes alle i Salen i Beboerhuset til lidt morgenmad, hvorefter folk inddeles i mindre grupper og får tildelt et område, hvor de skal samle affald. Der vil være handsker, snappere, poser og hvad der ellers skal bruges af udstyr til indsamlingen af affald. Der er fokus på at få samlet affald på Volden, men man er også meget velkommen til at indsamle andre steder, hvor man synes det trænger. Dagen sluttes af med frokost og hygge i Beboerhuset. Det er gratis at deltage.

Byttemarkedet den 7. oktober 2023 holdes i Salen i Beboerhuset. Folk tager ting med til markedet, som de vil give væk, og tager hvad de kan bruge af andres medbragte sager. Tingene, som man tager med, skal være i en fin stand. Det er gratis at deltage.

Økonomi

Det foreslås, at afsætte en ramme på 14.000 kr. til Ren Vold-arrangementet og 12.000 kr. til Byttemarked-arrangementet af 2023-puljen. Pengene tages af puljen "Egne aktiviteter og projekter". For begge arrangementers vedkommende vil der være udgifter til lokaleleje, annoncering, plakat, flyers og forplejning.

Videre proces

Miljøgruppen planlægger og afholder de to arrangementer.

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at være vært for et Ren Vold-arrangement den 18. marts 2023.
  2. Lokaludvalget afsatte en ramme på 14.000 kr. af 2023-puljen til Ren Vold-arrangementet.
  3. Lokaludvalget besluttede at være vært for et Byttemarked-arrangement den 7. oktober 2023.
  4. Lokaludvalget afsatte en ramme på 12.000 kr. af 2023-puljen til Byttemarked-arrangementet. 
Til top