Mødedato: 30.05.2001, kl. 14:00

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan "Ny Tøjhus"

Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan "Ny Tøjhus"

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. maj 2001

 

 

Sager til beslutning

 

7. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan "Ny Tøjhus"

 

BTU 276/2001 J.nr. 611:202.0001/00

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 327 "Ny Tøjhus" vedtages endeligt med de nedenfor under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 4, stk. 2 og 3, og § 6, stk. 2- 4, samt erstatning af tegninger nr. 27.420 og nr. 27.421 med tegninger nr. 27.488 og nr. 27.489

 

RESUME

I forbindelse med den offentlige høring er der modtaget 10 henvendelser fra 6 indsigere. Der er tale om en henvendelse fra Hovedstadens Udviklingsråd og henvendelser fra Freja ejendomme A/S samt fra de kommende bygherrer i området. Endelig er der modtaget en henvendelse fra en erhvervslejer i naboområdet.

HUR har som regionplanmyndighed ingen indvendinger mod lokalplanforslaget.

Fra Freja ejendomme A/S samt de kommende bygherrer fremsættes ønsker om mindre udvidelser af pladsen mod nord og en tilsvarende indskrænkning af vandbassinet, en ændring af pladsens terrænkote, således at denne anlægges i niveau med fortovet beliggende syd for pladsen, en ændring af niveau mellem plads og vand, således at der bliver en højdeforskel på 20 centimeter samt mulighed for at hæve stueetagens gulvniveau mod vandbassinet, således at dette kommer til at ligge 50 cm over vandniveau. Endvidere ønskes minimumsgesimshøjden nedsat fra 22,5 m til 22 m, og kravet om plantning af en trærække langs områdets grænse mod øst ønskes fjernet på grund af en eksisterende fjernvarmeledning, og da der findes en trærække på naboejendommen. Endelig fremsættes der ønsker om, at dele af plinten mod vandelementet på begrænsede dele af den &osl ash;stlige side af HK-Huset (den midterste bygning) kan hæves.

Forvaltningen kan anbefale de ønskede ændringer.

Herudover fremsætter 3XNielsen på vegne af Haro A/S, der er bygherre på det østligste byggefelt, af hensyn til etablering af flugtveje ønsker om en udvidelse af byggefeltet i bassinet på 40 centimeter samt mulighed for etablering af en bro mellem bygningens østside og den øst herfor beliggende sti. Forvaltningen kan ikke anbefale de ønskede ændringer, idet en udvidelse af byggefeltet med henblik på at muliggøre etablering af en flugtvej vurderes at være et brud med de overordnede intentioner om, at de tre bygninger skal fremstå som monolitter. Man er desuden er af den opfattelse, at flugtvejsproblemet må løses i forbindelse med den kommende projektering og byggesagsbehandling. I denne forbindelse kan man ikke afvise eventuelt at medvirke til en dispensation til etablering af den nævnte bro.

Fra den erhvervsdrivende i naboområdet fremsættes ønske om, at der i planlægningen tages højde for de gallerier og kunstneratelierer, som er beliggende nord for Njalsgade, men uden for det aktuelle lokalplantillægsområde.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 8. februar 2001 (BR 80/01) Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 17. januar 2001 om offentliggørelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 327 ("Ny Tøjhus"). Aftryk af indstillingen med tilhørende bilag er fremlagt til eftersyn i borgmester Søren Pinds forkontor.

 

Offentliggørelse

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden fra den 21. februar 2001 til den 23. april 2001. Der er udsendt 774 pjecer til ejere, lejere og brugere og 62 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende.

I offentlighedsperioden er modtaget 7 henvendelser fra 6 indsigere. Efterfølgende er modtaget yderligere 3 supplerende henvendelser fra rettidige indsigere. De modtagne henvendelser er fremlagt til eftersyn på borgmester Søren Pinds forkontor.

En liste over henvendelserne er vedlagt som bilag A.

Forvaltningen er efter offentliggørelse af lokalplanforslaget blevet gjort opmærksom på, at den til lokalplantillægget hørende tegning nr. 27.420 ikke viser en svag drejning af den vestlige bygning i forhold til den nord/syd-gående bydelsgade, hvilket har været en forudsætning i det af de projekterende udarbejdede materiale. På denne baggrund skal det foreslås, at tegningen erstattes af den som bilag B vedlagte tegning nr. 27.488, der viser den forudsatte placering af bygningerne samt i øvrigt indeholder andre ændringer, jf. nedenfor.

Ændringen skønnes ikke at være af en sådan karakter, at fornyet høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden.

I forbindelse med offentliggørelsen af lokalplanforslaget rettede Plandirektoratet (nu Plan & Arkitektur) den 21. februar 2001 henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen med henblik på en ophævelse inden for lokalplanområdet af beskyttelseslinien, der afkastes af fortidsmindet Christianshavns Vold. Man har endnu ikke modtaget et svar på henvendelsen, hvorfor lokalplanforslagets § 7 om tilladelser i henhold til anden lovgivning ikke kan foreslås udtaget af lokalplanen. Skulle der inden Borgerrepræsentationens vedtagelse af lokalplanen foreligge en ophævelse af beskyttelseslinien fra Skov- og Naturstyrelsens side, forudsættes lokalplanforslagets § 7 udtaget af lokalplanen med den konsekvens, at §§ 8 til 11 ændres til §§ 7 til 10.

 

Henvendelse fra offentlige myndigheder

  1. Skrivelse af 20. april 2001 fra Hovedstadens Udviklingsråd

Planforslaget giver ikke Hovedstadens Udviklingsråd anledning til at gøre indsigelse som regionplanmyndighed.

HURs trafikdivision anfører, at der ikke i lokalplantillægget er redegjort for den fremtidige busbetjening af området til trods for, at der arbejdes med planer om at nedlægge den nordlige del af Thorshavnsgade. Det anføres, at Thorshavnsgade i dag er HT-bussernes centrale og naturlige indkørsel for trafikbetjeningen af Islands Brygge, og at gaden i dag er betjent af 5 buslinier med op til 30 busser i spidstimen. En lukning af Thorshavnsgade vil betyde omvejskørsel for en række buslinier, og en kompensation for det mertidsforbrug, som dette vil medføre, må ske gennem en mere hensigtsmæssig stoppestedsplacering og en optimal busprioritering i både gamle og nye signalanlæg på hele Islands Brygge, så konkurrencevilkårene for den kollektive trafik ikke forringes.

Det anføres, at der har været indledende kontakter til Vej & Park, og at fremtidige busstoppesteder tænkes etableret i vejbanen og ikke i buslommer, som det fremgår af lokalplantillæggets § 4, stk. 6.

 

Bemærkninger

Indledningsvis skal bemærkes, at lokalplantillægget ikke omfatter Thorshavnsgade, herunder nedlæggelse af dele af denne, eller indeholder bestemmelser om de nye veje internt i lokalplanområdet. Bestemmelser herom er fastlagt i lokalplan nr. 327, der er endeligt bekendtgjort den 10. oktober 2000.

Udformningen af den nye bydelsgade gennem Ny Tøjhus grunden, der erstatter Thorshavnsgade, ligger således fast. Lederen af HUR's trafikdivisions anlægsafdeling har tidligere godkendt såvel placering som udformning af busstoppestederne på den nye bydelsgade. Det skal understreges, at Thorshavnsgade ikke lukkes, før den nye bydelsgade er anlagt og åbnet.

 

Henvendelser fra ejere, lejere, brugere, interessegrupper m. fl.

  1. Skrivelser af 20. april, 24. april og e-mails af 14. og 15. maj 2001 fra Freja ejendomme A/S
  2. Freja ejendomme A/S ønsker i skrivelse af 20. april 2001 bestemmelsen i lokalplanforslagets § 6, stk. 4, om, at der langs stien mod Amager Boulevard og ejendommen matr. nr. 530 Amagerbros Kvarter, København, skal plantes træer, ændres således, at forpligtelsen til at plante træer ikke omfatter den del af stien, der løber langs skellet mod ejendommen matr. nr. 530 ibid.. Selskabet begrunder indsigelsen med, at Københavns Energi A/S har en stor fjernvarmeledning liggende under stiarealet, og at det i projekteringen har været forudsat, at denne ledning skulle opretholdes. Fjernvarmeledningen gør det ikke muligt at sikre ordentlige vækstbetingelser for en trærække langs skellet. Man gør samtidig opmærksom på, at der i dag findes en række større træer langs skellet på ejendommen matr. nr. 530 ibid., og at disse træer må forudsættes opretholdt under hensyn til b estemmelserne i lokalplan nr. 327 "Ny Tøjhus" om, at træer skal bevares i videst muligt omfang.

    Med skrivelse af 24. april 2001 fremsender Freja ejendomme A/S en tegning, der bl.a. viser lokalplanområdet med indtegning af eksisterende træer langs skellet på matr. nr. 530 ibid., placering af stien langs Amager Boulevard og skellet mod matr. nr. 530 ibid., den fastlagte bebyggelsesplan, som dannede grundlaget for lokalplanen – dog med en 5 m forlængelse af feltet mod syd af den østlige bygning, som foreskrevet i lokalplanforslaget - vandbassinets placering og afgrænsning til pladsen syd herfor med den af Byggeplandata AS foreslåede forskydning, jf. nedenfor, samt selve pladsen.

    Det oplyses, at man ikke er enig i kravet i § 6, stk. 3, om, at niveauforskellen på pladsen mellem fortov på den øst/vest-gående vej og den forsænkede plads skal udlignes ved faldende terræn mod bassinet, idet man i designmanualen har forudsat, at overgangen mellem fortov og pladsen sker ved trin og ramper, idet der er regnet med en niveauforskel på 25 cm til den forsænkede plads, der er forudsat at være vandret frem til bassinet. Freja ejendomme A/S har dog ikke villet fremkomme med indsigelse herimod, idet man er bekendt med, at de tre bygherrer har forskellige opfattelser omkring plads- og vandniveau, og at de vil fremkomme med indsigelser herom. Selskabet anmoder om at blive inddraget i behandlingen af spørgsmålet om plads- og vandniveauet, idet det er af væsentlig betydning for området som helhed og den videre projektering.

    I e-mail af 14. maj 2001 oplyser Freja ejendomme A/S, at der har været afholdt møde mellem bygherrerne og Freja ejendomme A/S vedrørende de forskellige ønsker om udformning af plads og bassin, jf. nedenfor. På denne baggrund er der opnået enighed om at foreslå, at pladsen anlægges i kote 1,95 svarende til bagkant af fortov i lokalgaden, og at vandspejlet i bassin I (foran Thon Danmarks hotel i område I i lokalplan nr. 327) og vandspejlet i bassin II (foran de tre domiciler omfattet af nærværende lokalplanforslag) ændres til kote 1,75. I e-mail af 15. maj 2001 gøres opmærksom på, at Byggeplandata AS ikke hermed frafalder deres ønske om en afstand mellem gulvniveau i stueetagen og vandspejl på 50 cm, jf. nedenfor.

     

    Bemærkninger

    Under hensyn til den eksisterende trærække langs vestskellet på ejendommen matr. nr. 530 Amagerbros Kvarter, København, og de faktiske vanskeligheder med at plante træer på grund af den eksisterende fjernvarmeledning skal forvaltningen foreslå, at indsigelsen imødekommes ved at ændre første sætning i § 6, stk. 4, til følgende ordlyd:

    "Langs med stien mod Amager Boulevard skal der plantes en trærække i princippet som vist på tegning nr. 27.488."

    Som konsekvens heraf erstattes tegning nr. 27.420 af tegning nr. 27.488, der er vedlagt som bilag B.

    På baggrund af de forskellige indsigelser fra bygherrerne i området, jf. nedenfor, har Plan & Arkitektur afholdt et møde med de involverede parter, hvor man anmodede dem om at nå til enighed vedrørende den fremtidige pladsudformning samt koterne på denne og vandspejlet. Resultatet heraf foreligger med den af Freja ejendomme A/S fremsendte e-mail af 14. maj 2001. Forvaltningen lægger afgørende vægt på, at de kommende byggerier kommer til at fremtræde som en arkitektonisk helhed med et arkitektonisk fællesskab. Man finder det derfor væsentligt, at pladsen og dennes afslutning mod bassinet fremstår ensartet, og at byggeriernes placering på pladsen og i bassinet finder sted efter ensartede principper.

    Den ønskede ændring af pladsen, således at den ligger i niveau med bagkant af fortovet på den øst/vest-gående gade og derfra i niveau til bassinkanten medfører en mere urban overgang mellem plads og bassin, som forvaltningen kan anbefale. Man er endvidere af den opfattelse, at en niveauforskel mellem plads og vand på 20 centimeter vil medvirke til denne mere urbane overgang, uden at spejlvirkningen vil ændre nævneværdig karakter.

    På denne baggrund skal det foreslås, at bestemmelsen i lokalplanforslagets § 6, stk. 2, 3. sætning med følgende ordlyd udgår:

    "Overgangen mellem bassinet og pladsen syd herfor skal fremtræde som en glidende overgang ved, at bassinets bund hæves og anlægges med pladsbelægning i en bredde af ca. 4 m ud i bassinet."

    Som konsekvens heraf ændres 4. sætning i bestemmelsen til følgende ordlyd:

    "Bassinkanter skal være lodrette, som hovedregel med granithammer, der ved mødet mellem plads og vand skal udføres i niveau med pladsen og integreres i dennes belægning. Bassinkanter skal ved mødet mellem bebyggelse og bassin indgå som en del af bebyggelsens konstruktion, jf. principsnit på tegning nr. 27.489."

    Som konsekvens heraf erstattes endvidere tegning nr. 27.421 af tegning nr. 27.489, der er vedlagt som bilag C.

    Endvidere foreslås 3. sætning i § 6, stk. 3, ændret til følgende formulering:

    "Pladsen skal anlægges i niveau med fortov ved vej syd herfor."

    Da ændringerne er af meget begrænset omfang og afstedkommet af henvendelser på vegne af de kommende bygherrer i området, vurderes de ikke at være af en sådan karakter, at fornyet høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden.

     

  3. Skrivelse af 20. april 2001 fra Byggeplandata AS
  4. Byggeplandata AS ønsker på vegne af HK-Danmark og Kommunernes Hus A/S, at grænsen mellem vandbassin og pladsdannelsen syd herfor rykkes 2,5 m mod nord på strækningen mellem den nord/syd-gående gade og det vestlige hus, og at grænsen rykkes 4,4 m mod nord mellem den vestlige og den mellemste bygning. Ønsket begrundes med, at det herved vil være muligt at sikre flugtveje fra bygningens laveste niveau direkte til pladsen. Endvidere har det ved den videre projektering - af hensyn til en mere trafiksikker udkørsel fra parkeringskælderen - vist sig nødvendigt at forlænge rampen til parkeringskælderen. Dette vil på det nærmeste medføre, at pladsen deles i to, samt at anlæg af en del af parkeringskælderen kommer til at ske under vand, hvis den i lokalplanen fastlagte afgrænsning mellem vand og plads opretholdes. Ved den ønskede forskydning af grænsen mod nord vil der kun ne etableres en forbindelse og et egentligt opholdsareal nord for rampen.

    Endvidere ønsker man, at bestemmelsen i § 4, stk. 2, om, at gesimshøjden skal være mindst 22,5 m, ændres til 22 m, idet man ved den senere projektering har konstateret, at en højde på 22 m vil give bedre mulighed for optimal sternudformning, der sikrer brugerne et frit udsyn fra tagetagen.

    Bestemmelsen i lokalplantillæggets § 4, stk. 3, om, at stueetagens gulvniveau ved overgangen mellem bebyggelse og vandbassin skal være i samme kote som pladsdannelsens niveau ved bassinkanten mellem bebyggelserne, ønskes lempet således, at der fastsættes en maksimal afstand mellem gulvniveau og pladsniveau på højst 40 cm – alternativt på højst 30 cm, såfremt vandspejlet sænkes 10 cm. Ændringen begrundes med, at man ikke finder, at den fastsatte afstand mellem saltvandet i bassinet og gulvniveau er byggeteknisk forsvarlig på grund af risiko for sprøjt og opskvulp i op til 50 cm højde ved vindpåvirking. Det anføres, at ideen med projektet er, at de to bygninger opfattes som lette glasbygninger, der svæver over en moduleret granitplint, der indeholder flere stueplansniveauer. Det er derfor vigtigt for helhedsopfattelsen af plinten som bygningens bundplade, at denne kan aflæses hele vejen run dt om bygningen.

    Endelig foreslås kravet i § 6, stk. 3, om, at niveauforskellen mellem fortov ved vej og den forsænkede plads skal udlignes med faldende terræn mod bassin, udgår, idet man ønsker, at pladsen udformes således, at plads og fortov ved lokalvej er i samme kote, og at der opnås niveaufri adgang til pladsen. Dette vil skabe gode adgangsforhold til pladsen for såvel handicappede som kørende trafik.

    Endvidere ønsker man, at dele af plinten mod vandelementet på en begrænset del af HK-Husets østside (den mellemste bygning) kan hæves.

     

    Bemærkninger

    Af hensyn til en løsning på de nævnte problemer i forbindelse med at tilvejebringe optimale forhold ved tilkørslen til parkeringskælderen kan forvaltningen anbefale, at ønsket om at forskyde bassinkanten henholdsvis 2,5 m og 4,4 m mod nord imødekommes. Ændringen er indarbejdet i tegning nr. 27.488, der er vedlagt som bilag B.

    Forvaltningen har ingen indvendinger imod at imødekomme ønsket om den begrænsede sænkning af minimumskravet til gesimshøjden fra 22,5 m til 22 m, da det næppe vil være synligt i det færdige byggeri, og det skal således foreslås, at næstsidste sætning i lokalplanforslagets § 4, stk. 2, ændres til følgende ordlyd:

    "Gesimshøjden skal være mindst 22 m og må ikke overstige 24 m."

    For så vidt angår ønsket om, at forskellen mellem gulvniveau og vandniveau som minimum udgør 50 cm, kan forvaltningen ud fra de angivne arkitektoniske begrundelser anbefale, at ønsket imødekommes, og man skal således foreslå, at § 4, stk. 3, 1. sætning, får følgende ordlyd:

    "Ved overgang mellem bebyggelse og vandbassin må stueetagens gulvniveau ikke være hævet mere end 30 cm over pladsens niveau ved bassinkanten mellem bebyggelserne."

    Forvaltningen har endvidere ingen indvendinger imod den ønskede mulighed for på en kort strækning af nordsiden af den mellemste bygning at muliggøre en hævning af plinten, hvorfor det skal foreslås, at § 4, stk. 3, tilføjes følgende bestemmelse:

    "Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at en eventuel plint på nordsiden af den mellemste bygning på en kortere strækning hæves."

    For så vidt angår forholdet mellem plads og vandspejl henvises til bemærkningen til skrivelse 1), der imødekommer det fremsatte ønske.

    De foreslåede ændringer skønnes ikke at være af en sådan karakter, at fornyet høring i medfør af planlovens § 27, stk. 3, er fornøden.

     

  5. Skrivelse af 19. april 2001 fra Arkitektgruppen Aarhus
  6. Med skrivelsen fremsender Arkitektgruppen Aarhus på vegne af Kommunernes Hus A/S og HK-Danmark 7 skitser, som illustrerer de i skrivelse 2) fremførte synspunkter.

     

    Bemærkninger

    Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 2).

     

  7. Skrivelse af 20. april og fax af 14. maj 2001 fra 3XNielsen A/S
  8. På vegne af Haro A/S, der er bygherre til det østlige hus, fremsender 3XNielsen - med henvisning til bestemmelsen i lokalplanforslagets § 4, stk. 3, om, at stueetagens gulvniveau ved overgang mellem bebyggelsen og vandbassin skal være i samme kote som pladsens niveau - ønske om, at koten for pladsen ændres fra kote + 0,1 til + 0,2. Ønsket er motiveret af hensynet til den skiftende vandstand i bassinet, som varierer med –5/+5 cm, og den deraf følgende risiko for oversvømmelse af konstruktioner i bygningens stueetage.

    Bestemmelsen i lokalplanforslagets § 6, stk. 3, om, at niveauforskellen mellem fortov og vej og den forsænkede plads syd for bebyggelsen skal udlignes ved faldende terræn mod bassinet, foreslås at udgå med henblik på, at der åbnes mulighed for, at pladsen kan udformes således, at den er i samme niveau som fortovet ved den syd for beliggende vej. Pladsen og bygninger hæves således 25 cm, hvilket medfører optimale adgangsforhold til pladsen for såvel handicappede som kørende trafik. Man er endvidere af den opfattelse, at pladsen vil opleves som mere sammenhængende og harmonisk i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanforslaget om niveaufri overgang fra fortov til plads.

    Af hensyn til muligheden for at sikre flugtmuligheder som beskrevet i bygningsreglementet foreslår 3XNielsen A/S, at lokalplanen kommer til at muliggøre maksimalt 3 m brede gangbroer placeret i bassinet langs bygningens vest- og nordside samt 3 gangbroer mellem bygningens østside og den øst herfor fastlagte sti. I fax af 14. maj 2001 har 3XNielsen efterfølgende anmodet om, at det i stedet i lokalplanen muliggøres, at basen på den østlige bygnings vestside kan udvides i bredden med 40 cm med henblik på at sikre muligheden for at tilvejebringe en flugtvejsbredde på 130 cm samt værn. Samtidigt ønskes – tillige af hensyn til tilvejebringelse af flugtveje -mulighed for på bygningens østside at etablere en gangbro mellem bygningen og den øst for bassinet liggende sti.

     

    Bemærkninger

    For så vidt angår forholdet mellem plads og vandspejl henvises til bemærkningen til skrivelse 1), der imødekommer det fremsatte ønske.

    Forvaltningen finder ikke grundlag for at anbefale opførelse af en bro mellem bygningen og den øst herfor beliggende sti, ligesom man ikke finder grundlag for at udvide byggefeltet i bassinet for den østlige bygning med 40 centimeter. Man er af den opfattelse, at en udvidelse af byggefeltet med henblik på at muliggøre etablering af en flugtvej, ville være et brud med de overordnede intentioner om, at de tre bygninger skal fremstå som monolitter, jf. bestemmelsen i lokalplanforslagets § 4, stk. 1, om, at bebyggelsen skal opføres i overensstemmelse med den viste bebyggelsesplan som sluttede enheder med facader placeret i planens ydre afgrænsning. Man er af den opfattelse, at de rejste problemer med etablering af flugtveje må løses i forbindelse med den kommende projektering og byggesagsbehandling inden for de i lokalplanen fastlagte overordnede retningslinier. Såfremt det i den videre projektering viser sig, at flugtveje ikke kan t ilvejebringes uden væsentlige forringelser af bygningens indre funktionalitet, må problemet søges løst gennem meddelelse af dispensation fra lokalplantillægget til opførelse af en bro på bygningens østlige side. Dispensationen vil kunne meddeles administrativt, og forvaltningen vurderer, at forudgående naboorientering vil være ufornøden.

     

  9. Skrivelse af 20. marts 2001 fra Galleri Nicolai Wallner, Njalsgade 21

I indsigelsen gøres opmærksom på, at der i de senere år er opstået et spændende kunstnerisk miljø på Islands Brygge, der har udviklet sig til et af de mest interessante områder for kunst og kultur i København. I området befinder der sig i dag 6 gallerier for kunst, adskillige kunstneratelierer og musikstudier i et interessant samspil med et bredt udvalg af mindre erhvervsvirksomheder. Indsigerens eget atelier har udviklet sig til et af de toneangivende gallerier på såvel den danske som den internationale kunstscene med besøg af museumsfolk, presse og kunstsamlere fra det meste af Europa og USA.

Indsigeren frygter, at det planlagte byggeri på Islands Brygge – og særligt en nedrivning af flere af bygningerne – vil forandre kvarteret til et anonymt og uorganisk område, der hverken vil komme beboere eller resten af København til gode. På denne baggrund nærer indsigeren håb om, at hans indlæg vil blive taget op til overvejelse, og at den del af området, hvor de nævnte aktiviteter befinder sig, ikke kommer til at lide under en forhastet byplanlægning.

 

Bemærkninger

Indledningsvis skal bemærkes, at de af indsigeren omtalte aktiviteter er beliggende i komplekset Njalsgade 17/Artillerivej 40, som ikke er omfattet af heromhandlede forslag til tillæg til lokalplan, men af lokalplan nr. 327 "Ny Tøjhus", der blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen den 21. september 2000, hvori det indgår i underområde III. Område III fastlægges overvejende til boligformål med mulighed for indpasning af serviceerhverv. Der fastlægges en principiel bebyggelsesplan, som forudsætter nedrivning af heromhandlede erhvervsbygninger. Opførelse af bebyggelse i område III forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Forslag hertil (tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 327) blev i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 2. maj 2001 anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Lokalplanforslaget forudsætter heromhandlede bygninger nedrevet. Loka lplantillæg nr. 2 muliggør indretning af serviceerhverv, herunder gallerier, kunstnerværksteder og lignende, i de eksisterende pakhuse langs Njalsgade, der forudsættes bevaret i lokalplanforslaget, samt i nybyggeri inden for området.

 

BILAG VEDLAGT

A. Liste over modtagne henvendelser

B. Tegning nr. 27.488

C. Tegning nr. 27.489

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

1. Indstilling forelagt Borgerrepræsentationen den 8. februar 2001

2. Kopi af de modtagne henvendelser

 

 

Jens Ole Nielsen

 

 

Til top