Mødedato: 26.09.2001, kl. 14:00

Kvarterløftprojekter i Kongens Enghave

Kvarterløftprojekter i Kongens Enghave

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 26. september 2001

 

Sager til beslutning

2. Kvarterløftprojekter i Kongens Enghave

BTU 386/2001 J.nr. 621.0006/98

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5, at meddele bindende tilsagn til bygningsfornyelse af 4 ejendomme beliggende i Kgs. Enghave inden for den i 2001 af By- og Boligministeriet til Kvarterløft Kongens Enghave tildelte særlige bevillingsramme på 20% af 129,0 mio. kr. eller 25,8 mio. kr.

RESUME

Efter anbefaling fra Kongens Enghave Bydel forslås, at Bygge- og Teknikudvalget tiltræder, at der tildeles 4 ejendomme med tilsammen 622 boliger beliggende i Kgs. Enghave støtte efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5 i forhold til henholdsvis 14.050.000 kr., 100.000 kr., 200.000 kr. og 80.000 kr. af den for 2001 afsatte særlige ramme til bygningsfornyelse i kvarterløftsområdet Kongens Enghave.

Kongens Enghave Bydel har ved skrivelse af 31. august 2001 indstillet, at ejendommene tildeles midlerne, der dels muliggør sammenlægning af lejligheder, etablering af grønt forareal/forskønnelse af indgangspartier, facaderenovering samt tagrenovering, hvilket bidrager til en forskønnelse af bydelens forretningsstrøg. En betingelse for realiseringen vil dog være, at By- og Boligministeriet dispenserer fra bagatelgrænsen på 1.000 kr./m2.Efter anbefaling fra Kongens Enghave Bydel forslås, at Bygge- og Teknikudvalget tiltræder, at der tildeles 4 ejendomme med tilsammen 622 boliger beliggende i Kgs. Enghave støtte efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5 i forhold til henholdsvis 14.050.000 kr., 100.000 kr., 200.000 kr. og 80.000 kr. af den for 2001 afsatte særlige ramme til bygningsfornyelse i kvarterløftsområdet Kongens Enghave.

Kongens Enghave Bydel har ved skrivelse af 31. august 2001 indstillet, at ejendommene tildeles midlerne, der dels muliggør sammenlægning af lejligheder, etablering af grønt forareal/forskønnelse af indgangspartier, facaderenovering samt tagrenovering, hvilket bidrager til en forskønnelse af bydelens forretningsstrøg. En betingelse for realiseringen vil dog være, at By- og Boligministeriet dispenserer fra bagatelgrænsen på 1.000 kr./m2.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I mødet den 10. december 1998 (sag nr. 607/98) bemyndigede Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalget til, inden for de af By- og Boligministeriet afsatte rammer i årene 1999, 2000 og 2001 på 129,0 mio. kr. fordelt med henholdsvis 40 %, 40 % og 20 %, at træffe beslutning om gennemf'ørelse af individuelle bygningsfornyelse efter byfornyelseslovens kap. 3 § 11, stk. 5 samt heraf maksimalt 15 mio. kr. til friarealforbedring i Kgs. Enghave.

Kongens Enghave Bydel har ved skrivelse af 31. august 2001 indstillet, at 4 nedennævnte ejendomme tildeles midler, der dels muliggør sammenlægning af lejligheder, etablering af grønt forareal/forskønnelse af indgangspartier, facaderenovering samt tagrenovering.

Skrivelsen er vedlagt som bilag A og ejendommenes beliggenhed fremgår af vedlagte bilag B.

Uddybning af indstilling og bemærkninger

  1. K.M. Klausens Gade 2-30/Peter Sabroes Gade 22-26/Haralds Jensens Gade 1-7/Borgbjergsvej 15-39, som ejes af AKB, er opført i 1934/35 og er i bydelsatlasset anført med middel bevaringsværdi (trin 4 og 5 ). Ejendommen rummer 325 boliger og 35 erhverv med et samlet areal på 21.648 m2. Den samlede udgift til lejlighedssammenlægninger udgør 14.050.000 kr. Der påregnes sammenlagt 39 lejligheder á 58 m2 til 22 lejligheder á 116, 80 eller 95 m2. Prisen pr. berørt m2 udgør dermed ca. 5.500 kr./m2 for projektet.
  2. Händelsvej 38-66, som ejes af KSB, er opført i 1963/64 og er ikke vurderet i forbindelse med bydelsatlasset på grund af sin alder. Ejendommen rummer 114 boliger og et erhverv med et samlet areal på 8.800 m2. Den samlede udgift til etablering af grønt forareal/forskønnelse af indgangspartier udgør 1.220.000 kr. idet der er en medfinansiering på 120.000 kr. Prisen pr. m2 udgør dermed 138,64 kr./m2 for hele projektet. I mødet den 7. juni 2000 godkendte udvalget en udgift på 1 mio. kr. Der er således nu tale om en tilsagnsforhøjelse på 100.000 kr.
  3. Mozartsvej 27-29/Sjælør Boulevard 1-23/Rubinsteinsvej 23-45, som er en andelsboligforening, er opført i 1940 og i byatlasset anført med middel bevaringsværdi (trin 5). Ejendommen rummer 177 boliger og 2 erhverv med et samlet areal på 10.036 m2. Den samlede udgift til facaderenovering samt forskønnelse af opgangspartier og butiksfacader udgør 220.000 kr. idet der er en medfinansiering på 20.000 kr. Prisen pr. m2 udgør dermed 21,92 kr./m2 for hele projektet.
  4. P. Knudsens Gade 16, som er ejerboliger, er opført i 1915 og er i byatlasset anført med høj bevaringsværdi (trin 3). Ejendommen rummer 6 boliger med et samlet areal på 500 m2. Den samlede udgift til tagrenovering udgør 101.600 kr. idet der er en medfinansiering på 21.600 kr. Prisen pr. m2 udgør dermed 203,20 kr./m2 for hele projektet.

I byfornyelseslovens § 9, stk. 4 er anført, at kommunalbestyrelsen kun kan træffe beslutning om bygningsfornyelse, såfremt de samlede udgifter til ombygning og istandsættelse for den enkelte bygning overstiger 1000 kr. m2 istandsat areal. Dette gælder dog ikke for beslutninger, der alene vedrører afhjælpning af kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler, hvilket imidlertid ikke er tilfældet i disse sager. En betingelse for, at forvaltningen kan anvende den ansøgte bemyndigelse i de 3 sidstnævnte sager, er derfor, at By- og Boligministeriet efter derom indgivet andragende fra Kgs. Enghave Bydel dispenserer fra bagatelgrænsen.

I byfornyelseslovens § 23, stk. 4 er anført, at ejeren senest i forbindelse med opfordringen skal have oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil optage forhandling om støtteafkald i medfør af byfornyelseslovens § 57. Hertil bemærkes at forvaltningen ikke agter at optage en sådan forhandling om størrelsen af den støtteberettigede udgift, idet forhandlingsmulighederne anses for udtømt ved, at der som betingelse for støtten til etablering af grønt forareal/forskønnelse af indgangspartier samt facade- og tagrenovering kræves en egenfinansiering på henholdsvis 10 % og 28 % af de samlede byggeomkostninger samt, at bevillingen er maksimeret. Derimod vil der kunne forhandles om støttens fordeling mellem værdiforøgende udgifter og tab.

De maksimerede bevillinger er incl. bidrag til Byggeskadefonden, genhusning m.v.

Såfremt udvalget godkender denne indstilling, vil der restere 2,7 mio. kr. af 129,0 mio. kr., der kan anvendes til mertilsagn, genhusning m.v.

Økonomi

Gennemførelsen af bygningsfornyelsesopgaven skønner at give en belastning på den kommunale økonomi på følgende område:

Såfremt hele udgiften på 14.430.000 kr. finansieres med kontant tilskud, hvoraf staten refunderer kommunen halvdelen, udgør kommunens udgift 7.215.000 kr. en gang for alle.

Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet 2001 og følgende år for Bygge- og Teknikudvalget, under 44010 Plan & Arkitektur, konto 0.15.3 til Byfornyelse og boligforbedring optagne rådighedsbeløb

Budgetansvarlig institution: 44010 Plan & Arkitektur

Miljøvurdering

Forslagets forbedring af bygningerne skønnes at forlænge bygningernes levetid udnytter derigennem eksisterende ressourcer.

Høring

Kgs. Enghave Bydel har som foran beskrevet anbefalet indstillingen.

Andre konsekvenser

-

BILAG VEDLAGT

  1. Kongens Enghave Bydel´s skrivelse af 31. august 2001.
  2. Kortbilag visende ejendommenes beliggenhed.

 

/ Jens Ole Nielsen

 

Til top