Mødedato: 20.11.2002, kl. 14:00

Høring vedrørende overdragelse af transmissionsudstyr mv. til Københavns Energi

Høring vedrørende overdragelse af transmissionsudstyr mv. til Københavns Energi

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. november 2002

 

Sager til beslutning

18. Høring vedrørende overdragelse af transmissionsudstyr mv. til Københavns Energi

BTU 570/2002 J.nr. 1103.0027/02

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at brevet, som indgår i sagsfremstillingen, sendes til Økonomiudvalget.

RESUME

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ved brev modtaget i Bygge- og Teknikforvaltningens Sekretariat den 11. november 2002 sendt udkast til indstilling om overdragelse af tranmissionsudstyr mv. til Københavns Energi til høring i Bygge- og Teknikudvalget.

Indstillingen vedrører overdragelse af transmissionsudstyr mv. til KE Tele A/S mod betaling, og indgåelse af kontrakt mellem kommunen og KE Tele A/S.

Aftalen betyder, at Bygge- og Teknikforvaltningen i fremtiden skal betale mere for driften af Komnettet, og der lægges derfor i indstillingen op til en forøgelse af Bygge- og Teknikudvalgets ramme med ca. 35.000 kr. i årene 2002-2004.

Bygge- og Teknikforvaltningen har ikke bemærkninger til reguleringen i 2002-2004, men der bør efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse ske en afklaring af, hvordan rammerne i 2005 reguleres i forbindelse med indgåelse af ny kontrakt i 2005.

Bygge- og Teknikforvaltningen har ikke taget stilling til overdragelsen og driftsaftalen med KE Tele A/S.

SAGSBESKRIVELSE

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ved brev modtaget i Bygge- og Teknikforvaltningens Sekretariat den 11. november 2002 sendt udkast til indstilling om overdragelse af tranmissionsudstyr mv. til Københavns Energi til høring i Bygge- og Teknikudvalget.

Det er en fælles indstilling mellem Økonomiforvaltningen og Miljø- og forsyningsforvaltningen. Indstillingen vedrører overdragelse af transmissionsudstyr mv. til KE Tele A/S mod betaling, og indgåelse af kontrakt mellem kommunen og KE Tele A/S.

Overdragelsen betyder, at Bygge- og Teknikforvaltningen i fremtiden skal betale mere for driften af Komnettet, og der lægges derfor i indstillingen op til en forøgelse af Bygge- og Teknikudvalgets ramme med ca. 35.000 kr. i årene 2002-2004.

Bygge- og Teknikforvaltningen har ikke bemærkninger til reguleringen i 2002-2004, men der bør efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse ske en afklaring af, hvordan rammerne i 2005 reguleres i forbindelse med indgåelse af ny kontrakt i 2005.

Bygge- og Teknikforvaltningen har ikke taget stilling til overdragelsen og driftsaftalen med KE Tele A/S.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at følgende brev sendes til Økonomiudvalget med kopi til Miljø- og Forsyningsudvalget.

"Økonomiudvalget

 

Dato: j.nr.: 1103.0027/02

 

Høring vedrørende overdragelse af transmissionsudstyr mv. til KE Tele A/S

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har sendt udkast til fællesindstilling mellem Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen vedrørende overdragelse af transmissionsudstyr mv. til Københavns Energi til høring i Bygge- og Teknikudvalget.

Bygge- og Teknikudvalget har behandlet sagen på udvalgets møde den 20. november 2002.

Bygge- og Teknikudvalget forholder sig alene til de økonomiske konsekvenser for Bygge- og Teknikudvalget, som overdragelsen og den nye driftsaftale giver anledning til.

Det fremgår af indstillingen, at Bygge- og Teknikudvalgets betaling for anvendelse af Komnettet vil blive øget ca. 35.000, og at forvaltningens ramme for årene 2002 til 2004 vil blive reguleret tilsvarende. Bygge- og Teknikudvalget har ingen bemærkninger til denne regulering.

Bygge- og Teknikudvalget savner en begrundelse for, at reguleringen af udvalgets ramme ikke gøres permanent efter aftalens udløb.

Med venlig hilsen

 

Søren Pind

Jens Jacobsen

Kopi af dette brev er sendt til Miljø- og Forsyningsudvalget."

 

Miljøvurdering

-

BILAG VEDLAGT

Brev fra Miljø- og Forsyningsforvaltningen vedrørende høring om indstilling med den forudsatte tidsplan for sagens behandling.

Udkast til fællesindstilling mellem Økonomiudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget: Overdragelse af transmissionsudstyr mv. til Københavns Energi.

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Overdragelsesaftale

Driftsaftale inklusiv bilag 0-4

 

Jens Jacobsen

 

Til top