Byfornyelsesstøtte til 12 råde-over ejendomme

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 20. november 2002

12. Byfornyelsesstøtte til 12 råde-over ejendomme

BTU 562/2002 J.nr. 629.0038/02

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 19. juni 2002 godkendte udvalget, at kommunen kunne afgive støtteafkald for så vidt angår en del af de værdiforøgende ombygningsudgifter i ejendommen Halmtorvet 12-16/Lille Istedgade 7 og Abel Cathrines Gade 24 ("Carlton-bygningen") og i stedet egenfinansiere disse, med henblik på at anvende rammebesparelsen på andre sager. Det blev i mødet fra udvalgets side tilkendegivet, at udvalget ville være indstillet på at godkende tilsvarende ordninger i andre råde-over sager.

Kommunen har 12 råde-over sager, som endnu ikke er endeligt regnskabsgodkendt, og hvor der således i et vist omfang vil være mulighed for at egenfinansiere en del af de værdiforøgende udgifter

På denne baggrund foreslås det, at kommunen egenfinansierer mest muligt af de værdiforøgende udgifter, der foreløbig er opgjort til ca. 75 mio. kr. og i henhold til byfornyelseslovens § 57 giver afkald på det statslige forbedringstilskud, der kunne været ydet. Den opnåede rammebesparelse, der anslås til i størrelsesordenen 50 mio. kr., kan derefter anvendes til andre aktiviteter.

Støtteafkaldet har ingen huslejemæssige konsekvenser for lejerne, idet huslejen efter byfornyelsen skal beregnes som om fuld støtte er ydet.

For kommunen betyder afkald på støtte i forhold til 50 mio. kr. afkald på 877.000 kr. årligt eller i alt ca. 13 mio. kr. over 24 år. Tilgengæld vil den alternative aktivitet afkaste et statstilskud en gang for alle på 17-25 mio. kr.

Ved udmeldingen af den statslige rammetildeling for året 2002 blev den samlede tildelte ordinære ramme til byfornyelse i København 497,2 mio. kr. Det nyligt indgåede forlig på boligområdet mellem et flertal af Folketingets partier indebærer bl.a., at de statslige rammer til byfornyelsen beskæres med yderligere 200 mio. kr. på landsbasis i 2003 samt, at tabsdelen begrænses.

Som beskrevet i forvaltningens indstilling om egenfinansiering i råde-over ejendommen Halmtorvet 12-16/Lille Istedgade 7 og Abel Cathrines Gade 24 ("Carlton-bygningen"), som Bygge- og Teknikudvalget godkendte i mødet den 16. juni 2002 (BTU 328/2002), er det ikke ønskværdigt, at anvende store beløb til mertilsagn og værdiforøgende udgifter i råde-over ejendomme.

Udvalget tilkendegav i mødet, at det var indstillet på at godkende yderligere egenfinansiering i råde-over sager.

På den baggrund foreslås, at forvaltningen bemyndiges til , i det omfang de statslige rammer kan bruges på andre sager, at give helt eller delvis støtteafkald på det statslige forbedringstilskud og i stedet egenfinansiere den pågældende del af de værdiforøgende udgifter. Det er ikke muligt at genbruge rammer, hvis støttetilsagnet er givet før 1. januar 2001, som tilfældet er i nogle af sagerne.

Det drejer sig om følgende 12 ejendomme:

Som udgangspunkt findes det hensigtmæssigt at bemyndigelsen dækker, at forvaltningen kan give støtteafkald på forbedringstilskuddet til samtlige værdiforøgende udgifter og i stedet egenfinansiere udgiften. Forvaltningen vil dog naturligvis kun benytte sig af muligheden i det omfang rammerne kan anvendes til andre sager.

Afkald på støtte i form af forbedringstilskud til ca. 50 mio. kr., der erstattes af kommunal finansiering, indebærer at kommunen frasiger sig et tilskud, der ifølge beregninger det første år udgør 877.000 kr., og årligt aftrappes med 75 % af inflationen. Tilskuddet skønnes dermed at bortfalde efter 24 år. Det samlede statstilskud , der hermed i givet fald gives afkald på er beregnet til i alt ca. 13 mio. kr. med en inflation på 2 %.

For de som udgangspunkt 50 mio. kr., der hermed spares på de tildelte statslige rammer, vil der kunne udføres andre byfornyelsesaktiviteter. Eksempelvis vil de beslutninger for enkeltejendomme (fortrinsvis i Tøndergade-karréen), som Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 12. juni 2002, kunne fremmes hurtigere. En del af disse aktiviteter vil være tabsgivende, hvortil der ydes 50 % statsrefusion. Såfremt samtlige 50 mio. kr. anvendes til tabsgivende arbejder, vil det betyde en statsrefusion på 25 mio. kr., hvortil kommer mellemkommunal udligning på ca. 8 mio. kr. Erfaringerne viser imidlertid, at ca. 68 % af udgifterne i enkeltejendommene er tabsgivende, hvilket vil mindske statsrefusionen til ca. 17 mio. kr.

Egenfinansieringen og det hermed forbundne støtteafkald vil ikke have konsekvenser for lejerne i ejendommen, idet lejen i henhold til byfornyelsesloven § 57, stk. 3 skal beregnes som om fuld støtte er ydet, selvom der er afgivet afkald på støtten. Det anses for muligt at få balance i ejendommenes drift selv uden det årlige forbedringstilskud.

Jens Ole Nielsen