Mødedato: 16.05.2001, kl. 14:00

Besvarelse af henvendelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende placering af boliger til skæve eksistenser

Besvarelse af henvendelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende placering af boliger til skæve eksistenser

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. maj 2001

 

 

Sager til beslutning

 

7. Besvarelse af henvendelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende placering af boliger til skæve eksistenser

 

BTU 248/2001 J.nr. 408.0014/00

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at det i sagsbeskrivelsen indarbejdede udkast til brev sendes til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget som svar på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets brev af 5. april 2001 vedrørende placering af boliger til skæve eksistenser

 

RESUME

Ved skrivelse af 5. april 2001 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget opfordret Bygge- og Teknikudvalget til at undersøge, om Bygge- Teknikforvaltningen råder over eller har kendskab til bygninger og arealer, som kan anvendes til projekter til skæve eksistenser.

Med henblik på at belyse de areal- og planmæssige muligheder for sådanne projekter er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen. Aktuelt overvejes muligheden for anvendelse af en del af et areal ved Ragnhildgade til brug for Casa Nova-projektet, der omfatter 12 arkitektdesignede økologiske "skæve boliger", ligesom andre arealer f.eks. tidligere DSB-arealer kan vise sig at rumme muligheder for midlertidige ordninger for skæve eksistenser. For så vidt angår kommunalt ejede arealer og bygninger skal henvises til tidligere udpegede muligheder samt til de af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift over for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nævnte muligheder. Bygge- og Teknikforvaltningen har endvidere i forbindelse med høring over forslag til lov om kolonihaver udtalt, at lovforslaget bør muliggøre, at en mindre del af koloniha verne kan tages i brug som boliger for skæve eksistenser. Kopi af forvaltningens svar af 4. april 2001er udleveret til Bygge- og Teknikudvalget på mødet af samme dato.

Det foreslås at henvendelsen besvares med det i sagsbeskrivelsen indarbejdede forslag.

 

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har den 5. april 2001 anmodet Bygge- og Teknikudvalget om at undersøge, om der under udvalgets område skulle være bygninger eller arealer, som kunne være egnet til etablering af boligprojekter til skæve eksistenser. Det er oplyst, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget mangler at finde placering til 3 projekter, som By- og Boligministeriet har bevilget støtte til. Herudover har udvalget forberedt 3 projekter, medens yderligere 2 projekter er undervejs i forvaltningen, som man vil søge støtte til i ministeriet, så snart en mulig placering er fundet.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at en arbejdsgruppe med repræsentanter for Bygge- og Teknikforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har drøftet dels en række konkrete arealmæssige muligheder såsom Beuvaisgrunden ved Hans Knudsens Plads og flere arealer i Kongens Enghave dels mere generelle kommune- og lokalplanmæssige forhold. I forbindelse hermed er tilvejebragt et areal ved Gl. Køge Landevej samt meddelt dispensation til et skibsprojekt ved Teglholmens Østkaj. Herudover har Bygge- og Teknikudvalget for nylig tiltrådt etablering af erstatningsbyggeri ved August Gardes Vej for KFUM-kollegiet ved Drechselsgade.

Aktuelt overvejes muligheden af at anvende en del af den hidtidige oplagsplads ved Ragnhildsgade/Rovsingsgade til Casa Nova-projektet, der omfatter 12 arkitektdesignede, økologiske skæve boliger etableret i et samarbejde med Kirkens Korshær. Arealet er kommuneplanmæssigt fastlagt til boligformål (B3-område)

For så vidt angår arealer og bygninger under Bygge- og Teknikforvaltningen, kan der ikke for nærværende peges på andre egnede muligheder, idet der i øvrigt med hensyn til kommunalt ejede arealer og bygninger skal henvises til de af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift nævnte muligheder. Herudover bør Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen rette henvendelse til grundejeren med henblik på afklaring af muligheden for, at midlertidige ordninger kan tilvejebringes på f.eks. tidligere bane- og havnearealer samt på muligheden for indpasning i en mindre del af de kommunalt ejede kolonihaveområder, jf. Bygge- og Teknikforvaltningens høringsudtalelse af 4. april 2001 i forbindelse med forslag til lov om kolonihaver.

 

Forslag til besvarelse

På denne baggrund skal det foreslås at henvendelsen fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besvares således:

"Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Rådhuset
1599 København V

 

Vedrørende placering af boliger til skæve eksistenser

Med skrivelse af 5. april 2001 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget opfordret Bygge- og Teknikudvalget til at undersøge, hvorvidt Bygge- og Teknikforvaltningen råder over eller har kendskab til bygninger og arealer, der kan anvendes til boligprojekter til skæve eksistenser.

Det oplyses, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget mangler at finde placering til 3 projekter, som By- og Boligministeriet har bevilget støtte til, ligesom udvalget har forberedt 3 projekter medens yderligere 2 projekter er undervejs i forvaltningen, som man vil søge støtte til i ministeriet, så snart en mulig placering er fundet.

Foranlediget heraf har Bygge- og Teknikudvalget den 16. maj 2001 drøftet henvendelsen og tiltrådt at den besvares hermed.

Bygge- Teknikforvaltningen har oplyst, at der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på udpegning af egnede arealmuligheder, herunder kommune- og lokalplanmæssige forhold.

Det kan således oplyses, at aktuelt overvejes muligheden for at anvende en mindre del af den hidtidige oplagsplads ved Ragnhildgade/Rovsinggade til Casa Nova-projektet, idet forvaltningen i øvrigt ikke for tiden vurderer at råde over andre umiddelbart egnede arealer. Andre arealer f.eks. tidligere bane- og havnearealer og arealer i Kgs. Enghave kan vise sig at rumme muligheder. Det tilføjes, at nogle placeringsforslag har måttet opgives som følge af modstand fra lokalområdet.

For så vidt angår kommunalt ejede ejendomme og arealer i øvrigt skal, udover eventuelt frigjorte bygninger såsom plejehjem og lignende, henvises til de af Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift nævnte arealer. Endvidere kan nævnes, at Bygge- og Teknikforvaltningen i forbindelse med udtalelse over forslag til lov om kolonihaver i skrivelse af 4. april 2001 til Økonomiforvaltningen har udtalt, at lovforslaget bør muliggøre, at en mindre del af kolonihaverne kan tages i brug som bolig for skæve eksistenser. Bemærkningen er indgået i kommunens samlede udtalelse til Miljø- og Energiministeriet.

 

Med venlig hilsen

 

Søren Pind"

 

 

Jens Ole Nielsen

 

 

Til top