Mødedato: 16.05.2001, kl. 14:00

Etablering af kryds på Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard 2. etape

Etablering af kryds på Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard 2. etape

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. maj 2001

 

 

Sager til beslutning

 

16. Etablering af kryds på Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard 2. etape

 

BTU 225/2001 J.nr. 2111.0047/00

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at Ørestadsselskabet anlægger 4 signalregulerede kryds i forbindelse med Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard 2. etape

 

RESUME

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 6. december 2000 godkendte udvalget, at Ørestadsselskabet anlægger Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard 2. etape (mellem Hannemanns Allé og Otto Baches Allé) og den del af Otto Baches Allé, som ligger i Ørestaden (mellem Ørestads Boulevard og Kanalvej). Godkendelsen omfattede kun selve vejstykkerne. Krydsene, der skal etableres i forbindelse med vejene, var ikke detailudformet på daværende tidspunkt; jf. BTU578/2000.

Efterfølgende er detailudformningen af krydsene på Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard faldet på plads. I henhold til indstillingen til Bygge- og Teknikudvalgsmødet den 6. december var det tidligere planen at etablere krydset/svinget mellem Otto Baches Allé og Ørestads Boulevard som en rundkørsel med foreløbig to vejgrene. Detailudformningen af dette kryds er ikke tilendebragt på nuværende tidspunkt. Når den er klar, vil den blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget til godkendelse.

Ørestadsselskabet finansierer etablering af de 4 ovennævnte kryds.

Anlægsarbejdet med vejene, som blev godkendt af Bygge- og Teknikudvalget den 6. december 2000, er igangsat. Anlægsarbejdet af såvel vejene som krydsene forventes indtil videre afsluttet ved udgangen af 2001.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Rammerne for anlæg af Hannemanns Allé er fastlagt i henhold til lokalplan nr. 325 "Ørestad City Center". Rammerne for anlæg af Ørestads Boulevard er fastlagt i lo-kalplan nr. 278. Rammerne for anlæg af Otto Baches Allé er Kommuneplan 1997, rammelokalplan for bybane og vejanlæg i Ørestad samt Helhedsplan 1998. Jf. i øvrigt BTU578/2000.

Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard 2. etape og Otto Baches Allé planlægges anlagt samtidig for at skabe en direkte vejforbindelse fra det sydvestlige Amager til Ørestad City. Når den kommende vej 6.01 syd for Hannemanns Allé (mellem Center Boulevard og Ørestads Boulevard) bliver anlagt, forventes den vestlige del af Hannemanns Allé at blive aflastet og primært komme til at fungere for lokaltrafikken til og fra området mellem Hannemanns Allé og motorvejen. Vejene er dimensioneret således, at de kan afvikle trafikken ved fuld udbygning af Ørestaden. Jf. BTU578/-2000.

De 4 kryds er nu detailudformet. På bilag 1 vises et oversigtskort over lokaliseringen af Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé med angivelse af kryds mv.

 

2 signalregulerede kryds på Hannemanns Allé

Krydset Hannemanns Allé / vej 6.06 er et signalreguleret T-kryds. Krydsets udformning fremgår af bilag 2. Når vej 6.01 - jf. tidligere - bliver anlagt, forventes det, at krydset vil blive aflastet. Hvis der, på trods af den forventede aflastning, senere bliver behov for ændringer, herunder f.eks. en særskilt venstresvingsbane, vil det i givet fald blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget til godkendelse. Ørestadsselskabet vil finansiere anlæg af eventuelle ændringer.

Krydset Hannemanns Allé / Ørestads Boulevard er et signalreguleret 4-vejs kryds. Krydsets udformning er vist på bilag 3. Som det ses af bilaget, anlægges krydset med 3 svingbaner, idet det vurderes at være tilstrækkeligt. Når vej 6.01 - jf. tidligere - bli-ver anlagt, forventes det også, at dette kryds vil blive aflastet.

 

2 kryds på Ørestads Boulevard 2. etape

Krydsene på Ørestads Boulevard / vej 6.01 og 7.01 er ens og anlægges som signalregulerede T-kryds. Krydsudformningerne er vist på henholdsvis bilag 4 og bilag 5. Krydsene ligger ud for metrostationerne henholdsvis Ørestad Syd og Vestamager.

På Ørestads Boulevard etableres busstoppesteder for HT-busser umiddelbart efter hvert af krydsene i begge retninger. Foran busstoppestederne etableres "kiss and ride"-pladser for 2 biler. Ved busstoppestederne etableres der en 1,5 meter bred perron mellem kørebane og cykelsti. Der placeres buslæskærme i bagkant af fortovene ud for busstoppestederne.

 

Økonomi

Ørestadsselskabet finansierer etablering af de 4 kryds.

Ørestadsselskabet og Bygge- og Teknikforvaltningen forhandler om det fremtidige ejerskab af veje, pladser og grønne områder i Ørestaden. Ørestadsselskabet har; jf. BTU578/2000 foreslået, at de i indstillingen omhandlede kryds (og vejstykkerne) overdrages til kommunen som offentlige veje.

Hele eller dele af de omhandlede anlæg kan således på et tidspunkt muligvis blive overdraget til Københavns Kommune, der herefter vil skulle afholde fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Når drøftelserne mellem Ørestadsselskabet og Københavns Kommune om anlæggenes fremtidige status er afsluttet, vil resultatet blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget.

Foreløbig er de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for Hannemanns Allé (kryds plus vejstykker) samlet anslået til ca. 250.000 kr. om året. For den omhandlede del af Ørestads Boulevard er omkostningerne anslået til ca. 606.000 kr. og for Otto Baches Allé til ca.105.000 kr. om året.

 

Høring

Rammerne for anlæg af Hannemanns Allé er fastlagt i henhold til lokalplan nr. 325 "Ørestad City Center". Rammerne for anlæg af Ørestads Boulevard er fastlagt i lokalplan nr. 278, § 5, stk. 2. Rammerne for anlæg af Otto Baches Allé er Kommuneplan 1997, rammelokalplan for bybane og vejanlæg i Ørestad samt Helhedsplan 1998. Alle planerne har været i offentlig høring.

Handicaporganisationerne har været inddraget i vurdering af udformning af detailløsninger på stier, veje og pladser mv. i Ørestaden.

Politiet har endvidere været hørt i forbindelse med udformningen af krydsene/trafikafviklingen. Politiet havde ingen indvendinger mod udformningen af krydsene.

Andre konsekvenser

På de aktuelle områder forventes der ikke forurenet jord. Ammunitionsrydning er gennemført, forinden anlægsarbejdet igangsættes.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Oversigtskort over lokaliseringen af Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé (med angivelse af kryds mv.)

Bilag 2: Plan af signalreguleret kryds på Hannemanns Allé ved Vej 6.06

Bilag 3: Plan af signalreguleret kryds på Hannemanns Allé ved Ørestads Boulevard

Bilag 4: Plan af signalreguleret kryds på Ørestads Boulevard ved vej 6.01

Bilag 5: Plan af signalreguleret kryds på Ørestads Boulevard ved vej 7.01

 

 

Ole Bach

 

 

Til top