Den tilgængelige by - tre scenarier for en københavnermodel
Den tilgængelige by - tre scenarier for en københavnermodel
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. februar 2005
Sager
til drøftelse
28. Den tilgængelige by - tre scenarier for en københavnermodel
BTU 72/2005 J.nr. 069.0001/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen
indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter, hvilken af de nedenfor tre
skitserede modeller, der skal danne grundlag for en handlingsplan for
tilgængelighed i Københavns byrum: "Basis-modellen" til + 0 kr., "Rutenet-modellen"
til + ca. 75 mio. kr. eller "Total-modellen" til + ca. ½ mia. kr.
RESUME
Forholdene for handicappede i København skal
forbedres på alle områder. Borgerrepræsentationen godkendte den 9. september
2004 en handicappolitisk strategi bestående af visioner og målsætninger (BR
399/04). Arbejdet med at formulere konkrete handlingsplaner og indsatsområder
inden for de respektive ansvarsområder pågår i alle forvaltninger, og senest
mandag den 7. marts 2005 skal Økonomiforvaltningen have modtaget de
politiske udvalgs anvisninger med konkrete
handleplaner og indsatsområder. Anvisningerne skal henføres til målsætninger i
den overordnede strategi, der skal redegøres for målgrupper, hvilke
initiativer, der er tale om, og hvad der skal igangsættes (bilag 1).
Bygge- og Teknikforvaltningens tværfaglige team har udarbejdet vedlagte forslag, hvori der redegøres for tre forskellige scenarier for arbejdet med at forbedre tilgængeligheden i byens rum: en "basis-model" til + 0 kr., hvor vi fortsætter med tilgængelighedstiltag på samme niveau som i dag og ikke bruger ekstramidler ud over, hvad vi i forvejen bruger, en "rutenet-model" til + ca. 75 mio. kr., hvor der lægges et net af tilgængelige ruter ud over byen og en "total-model" til + ca. ½ mia. kr., hvor tilgængelighed implementeres overalt (bilag 2). Bygge- og Teknikforvaltningen vil på baggrund af den model, som Bygge- og Teknikudvalget vælger, udarbejde den endelige handlingsplan for tilgængelighed, som bliver forvaltningens bidrag til Københavns Kommunes samlede handicappolitik.
Forvaltningen gør opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser af en handlingsplan forudsætter en budgetdiskussion, da finansieringen ikke er fastlagt. Forvaltningen vil sikre, at sagen indgår i oplægget til budgetdrøftelserne for 2006 og de følgende år.
SAGSBESKRIVELSE
Bygge- og Teknikforvaltningens
tværfaglige tilgængelighedsteam har siden august 2003 arbejdet med formulering
af en handlingsplan for tilgængelighed i Københavns byrum. Formålet med
handlingsplanen er at forbedre forholdene for handicappede borgere og andre,
der færdes i byens offentlige rum. Teamet er sammensat af medarbejdere fra Vej
& Parks fagkontorer samt en medarbejder fra henholdsvis Plan &
Arkitektur og Byggeri & Bolig. I teamet indgår også tre eksterne personer,
som er udpeget af paraplyorganisationen De Samvirkende Invalideorganisationer
(DSI). Disse personer repræsenterer hhv. Dansk Handicapforbund og Dansk
Blindesamfund.
Teamet har holdt en række møder, været på prøv-selv-tur gennem Indre By - først med bind for øjnene og siden i kørestol - og har været på studietur i Barcelona. Dansk Center for Tilgængelighed (DCFT) har været inddraget som sparringspartner og konsulent på opgaven med at formulere handlingsplanen for tilgængelighed.
Relation til Københavns Kommunes overordnede handicappolitiske strategi
Borgerrepræsentationen godkendte d. 9. september 2004 en
handicappolitisk strategi bestående af visioner og målsætninger (BR 399/04).
Forvaltningerne skal senest mandag d. 7. marts 2005
udarbejde og fremsende anvisninger i form af konkrete handleplaner og
indsatsområder, der formuleres på baggrund af den handicappolitiske strategi.
Der skal samtidig gives anvisninger til, hvordan målsætningerne kan
fremmes, hvem der er ansvarlige, om tiltaget har økonomisk afledte konsekvenser
af og om det i givet fald finansieres inden for eksisterende rammer, eller om
der skal søges finansiering. Der skal også redegøres for, hvornår de konkrete
handlinger skal realiseres og evalueres.
Bygge- og Teknikforvaltningens handlingsplan "Den tilgængelige by" opfylder kravet til det materiale, som skal fremsendes til Økonomiforvaltningen, der forestår sammenskrivningen af den samlede handicappolitik, bestående af den overordnede vision og de konkrete handleplaner. Handicappolitikken vil blive sendt i høring i alle udvalg samt i Det Sociale Brugerråd, inden den endelige politiske behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Status i dag
Sammenlignet med
andre storbyer har København desværre – og til dels uberettiget – et lidt
negativt ry, hvad angår tilgængelighed for handicappede. Men vi er ikke
specielt "værre" end så mange andre. Vi kan fremhæve Metroen, som er fuldt tilgængelig
eller "københavnerfortovet" - det klassiske fortov med to rækker betonfliser
adskilt af en række chaussésten, der virker som ledelinie for synshandicappede,
og som andre storbyer misunder os.
En egentlig
sammenligning med andre storbyer er imidlertid vanskelig, da man hele tiden støder
ind i historiske og kontekstuelle forskelle og forklaringer, som gør
sammenligninger meningsløse. Det er langt bedre at fokusere på, hvad København
har af velfungerende anlæg i dag og lære af, hvad andre byer gør og har gjort,
og hvordan vi kan blive bedre til at implementere gode tilgængelighedsløsninger.
Målet med Bygge- og
Teknikforvaltningens handlingsplan for tilgængelighed i Københavns byrum er
gennem aktiv indsats at forbedre den fysiske tilgængelighed i byens rum, så
alle – herunder handicappede mennesker – får bedre vilkår, når de færdes på
egen hånd. De vigtigste områder at tage fat på for at forbedre den fysiske
tilgængelighed i byens rum, handler om at gøre en indsats på følgende områder:
·
Kantstensovergangene
31 % af byens kantstensovergange ved gadehjørner har ramper med en
passende hældning, der tillader kørestole at passere. 69 % er for stejle eller
uden ramper. Her er en indsats påkrævet.
26 % af kantstensovergangene har en kant, som blinde kan bruge til at
orientere sig efter, og som kørestolsbrugere kan passere. 74 % af kantstensovergangene
har enten for høje eller for lave kanter. Også her må der gøres en indsats.
·
Belægningsflader – byens gulv
Det er populært – og smukt – med store belægningsflader af chaussésten
og brosten i Københavns byrum. Men udbredelsen af denne belægningstype gør det
vanskeligt for gangbesværede og kørestolsbrugere at benytte de samme ruter som
andre mennesker. Flere steder er belægningerne kombineret med to smalle
kørespor, men disse er af flere årsager langt fra ideelle for handicappede. Københavns
Kommunes traditionelle fortove er velforsynede med ledelinjer, som blinde kan
orientere sig efter. Den almindeligste type er en række chaussésten mellem to
rækker fliser – "københavnerfortovet"
– som det populært kaldes. Rådhuspladsen er forsynet med en taktil ledelinie af
de såkaldte "marcipanbrød", og ved Metrostationerne og flere andre steder ses
taktile tiltag i form af betonfliser med knopper eller metalsøm.
·
Akustiske signaler ved lyskryds
Lydsignaler findes ved udvalgte lyskryds. Af kommunens ca. 350 signalanlæg
har vi i alt 51 anlæg med lydsignaler. Seks ud af syv lyskryds er uden lydsignaler.
·
Offentlige handicaptoiletter
Der er registreret 42 handicaptoiletter i Københavns Kommune.
Standarden varierer fra meget fine til meget ringe, og egnetheden for handicappede
vil i nogle tilfælde kunne diskuteres.
·
Niveaufri adgang
En stikprøve viser, at der er niveaufri adgang til 10-30 % af
butikkerne på fx Strøget og Købmagergade. Mange kørestolsbrugere kan godt komme
rundt i byen, men de fleste indgangsdøre er i praksis lukkede for dem.
Tre
scenarier for en københavnermodel
I denne indstilling lægges op til, at udvalget drøfter, hvilken af
nedenstående tre modeller, der skal danne grundlag for Bygge- og
Teknikforvaltningens handlingsplan for tilgængelighed: "Basis-modellen" til + 0
kr., "Rutenet-modellen" til + ca. 75 mio. kr. eller "Total-modellen" til + ca.
½ mia. kr.
1. "Basis-modellen"
til + 0 kr.
Vi gør, hvad vi kan, indenfor det almindelige
budget. Vej & Park bruger f.eks. årligt penge på at etablere asfaltramper
ved fodgængerovergange, når der udlægges nye slidlag, og når borgere efterlyser
ramper konkrete steder. Vej & Park etablerer årligt lydsignaler i 2-3
lyskryds. Der er et voksende fokus på at udvikle gode tilgængelighedsløsninger
i forbindelse med projektering af nye byrumsprojekter. Det går derfor i den
rigtige retning, men det går for langsomt til at få vendt det lidt negative ry,
København har på tilgængelighedsområdet. Handicaporganisationerne vil fortsat
holde liv i det negative ry, hvis vi "kun" vælger at gøre, hvad vi kan indenfor
det nuværende budget. Turister, som er handicappede, vil stadig ikke blive
tiltrukket af vores by. "Basis-modellen", som vi praktiserer i øjeblikket,
koster det ikke ekstra at fortsætte med at følge.
2.
"Rutenet-modellen" til+ ca. 75 mio. kr.
Vi kan beslutte, at vi hurtigt vil forandre
byen fra "utilgængelig" til "tilgængelig". Vi skaber markant synlige
resultater, hvis vi lægger tilgængelige ruter ud over hele byen. I løbet af
kort tid vil København bestå af et net af tilgængelige ruter, der forbinder
hovedfærdselsårer, områder med butikker, spisesteder og virksomheder, stationer
og busterminaler, skoler, fritids- og kulturinstitutioner, handicapcentre, plejeboliger,
beskyttede boliger og ældreboliger. Ruterne giver handicappede og alle andre
god mulighed for at bevæge sig rundt i byen uden at møde for store forhindringer:
belægningerne er farbare for gangbesværede og kørestolsbrugere, kanstensovergange
kan benyttes af alle, der er akustiske signaler i alle lyskryds, og der er niveaufri
adgang til butikker, caféer, banker mv. Ruterne skal fastlægges og prioriteres
i samarbejde med lokale interessegrupper, prissættes og indarbejdes i en tids-
og bugetstyret aktivitetsplan.
Ideen med
netstrukturen er på mange måder sammenfaldende med tankegangen i Byrumshandlingsplanen,
hvor "forbindelser" indgår som et af fire grundprincipper.
Byrumshandlingsplanen fremlægges for BTU i foråret 2005, og det vil være hensigtsmæssigt
at koordinere de to strategier også på dette punkt.
Arbejdet med
implementeringen af "Rutenet-modellen" skal ledes af en fuldtidsbeskæftiget
projektleder, som enten ansættes i Vej & Park eller hyres ude i byen.
Dansk
Center for Tilgængelighed har skønnet, at der skal godt 100 km ruter til for at
skabe et sammenhængende tilgængelighedsnet. "Rutenetmodellen" koster ca. 75
mio. kr. og kan gennemføres over 6 år.
3.
"Total-modellen" til + ca. ½ mia. kr.
Hvis København skal
gøres 100 % tilgængelig vil det koste ca. ½ mia. kr. "Total-modellen" kræver,
at:
·
Kantstenene
ved alle overgange sænkes, eller at der på anden vis etableres ramper.
·
Torve og
gader har jævne, køre- og gangegnede belægninger udstyret med ledelinjer for
synshandicappede.
·
Lydsignaler
findes ved alle lyskryds, så synshandicappede kan krydse vejene i sikkerhed.
·
Offentlige
handicaptoiletter er fordelt rundt i byen med korte afstande, så bl.a.
kørestolsbrugere og gangbesværede kan opholde sig i byen i længere tid.
Indretningen skal leve op til anerkendte standarder.
·
Der er
niveaufri adgang til alle butikker, virksomheder, skoler og kulturinstitutioner,
som gør det muligt for kør
estolsbrugere og gangbesværede, men også rollator- og
barnevognsbrugere at få adgang på lige fod med ikke-handicappede borgere.
·
Handicap-parkeringspladser
findes tæt på målene for handicappedes ærinder i byen, alternativt tæt på en
station med et tog, der kører ind til byen.
En indsats svarende til "Total-modellen"
vurderes at beløbe sig til ca. ½ mia. kr.
Økonomi
"Basis-modellen" til + 0 kr.
(Initiativer og indsatser er uddybet i skemaet på side 13-14 i bilag 2)
Årlige
udgifter
|
Mio. kr. |
|
Asfaltramper – etableres samtidig med udlæg af slidlag |
1,0 |
|
Asfaltramper – etableres på opfordring af borgere |
0,1 |
|
Etablering af akustiske signaler i lyskryds |
0,1 |
|
Øvrige tiltag |
0,0 |
I alt |
1,2 |
"Basis-modellen" er den model, Bygge- og Teknikforvaltningen
praktiserer i øjeblikket med spredte indsatser. Udgifterne afholdes indenfor
det ordinære budget og kræver ikke yderligere midler tilført.
"Rutenet-modellen"
til+ ca. 75 mio. kr.
(Initiativer og indsatser er uddybet i skemaet på side 15-17 i bilag 2)
Oveni de indsatser, som er indeholdt i "Basis-modellen", etableres et
net af tilgængelige ruter, fastlagt og prioriteret i samarbejde med lokale
interessegrupper. Arbejdet skal ledes af en fuldtidsbeskæftiget projektleder.
Dansk Center for Tilgængelighed har vurderet, at der skal godt 100 km
ruter til for at skabe et sammenhængende og velfungerende tilgængelighedsnet i
København.
Nettet af tilgængelige ruter koster ca. 70 mio. kr. Den samlede plan
koster – inkl. løn til ny projektleder og øvrige tiltag ca. 75 mio. kr. og kan
gennemføres i løbet af seks år.
|
Udgiftspost 2005-2010 |
Mio. kr. |
|
Lønudgifter |
3,2 |
|
Tilgængelighedsruter i alle 15 bydele |
71,6 |
|
Information, kampagner og kompetenceløft af medarbejdere |
1,54 |
|
I alt |
76,34 |
"Rutenet-modellen" vil kræve en betydelig økonomisk indsats, som ikke
kan løses indenfor Vej & Parks nuværende budgetramme. Det foreslås derfor,
at midler til finansiering af denne model findes i forbindelse med fastlæggelse
af budgetterne for 2006-2010.
"Total-modellen"
til + ca. ½ mia. kr.
Hvis København skal gøres 100 % tilgængelig i hvert hjørne og afkrog
her og nu, skal "Rutenet-modellen" gennemføres over hele byen – ikke kun i form
af et net af tilgængelige ruter, men ved at gøre alle gader, stræder, torve,
pladser, parker og naturområder tilgængelige overalt.
|
Udgiftspost |
Mio. kr. |
|
Regulering af alle kantstensovergange, etablering af jævne belægninger, etablering af lydsignaler ved alle lyskryds, etablering af nye, handicapegnede toiletter, gennemføring af gangbaner friholdt for byinventar overalt og niveaufri adgang til all butikker, banker, spisesteder, kulturinstitutioner, virksomheder, tog og busser. |
500 |
I alt |
500 |
Finansiering af "Total-modellen" er umiddelbart uoverkommelig for
kommunen at løfte. Den omfattende udgift formodes ikke at kunne findes i
forbindelse med fastlæggelse af budgetterne for 2006 og efterfølgende år.
Miljøvurdering
Indstillingen
er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste for indstillinger
der skal miljøvurderes. Miljøvurdering skal foretages, når modellen er valgt,
og når den efterfølgende implementeringsplan skal godkendes.
Høring
Under processen med at udforme handleplaner er de enkelte forvaltninger ansvarlige for løbende at inddrage og høre relevante brugere og organisationer.
Bygge- og Teknikforvaltningens
tværfaglige tilgængelighedsteam har fra starten haft tre eksterne personer med,
som er udpeget af paraplyorganisationen De Samvirkende Invalideorganisationer
(DSI). De tre personer repræsenterer hhv. Dansk Handicapforbund og Dansk
Blindesamfund. Personerne har deltaget i prøv-selv-turen
og de andre fællesmøder og er løbende gennem hele processen kommet med input og
kommentarer til handlingsplanen.
I marts 2005
vil Økonomiforvaltningen forestå sammenskrivningen af den samlede
handicappolitik, bestående af den overordnede vision og de konkrete handleplaner,
som herefter vil blive sendt i høring i alle udvalg samt i Det Sociale
Brugerråd, inden den endelige politiske behandling i Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
BILAG VEDLAGT
1.
Københavns Kommune: "Handicappolitisk strategi
bestående af visioner og målsætninger" inkl. to breve fra Økonomiforvaltningen
dateret hhv. 4. oktober 2004 og 9. november 2004.
2.
"Den tilgængelige by – tre scenarier for en
københavnermodel"