Meddelelser
Projektering af trafikale følgeanlæg til Bystævneforbindelsen
Teknik- og Miljøforvaltningen har sat gang i projektet "Etablering af følgeanlæg til Bystævneforbindelsen".
Projektet omfatter udførelse af følgeanlæg i form af tre signalregulerede kryds, som er nødvendige i forbindelse med etablering af Bystævneforbindelsen.
De tre kryds er:
- Krydset Storegårdsvej/Frederikssundsvej: Her vil der ske en tilpasning/ombygning af det eksisterende kryds, hvor det nuværende helleanlæg nedtages og flyttes, så der kan oprettes en separat højresvingsbane, ligeud bane samt en separat venstresvingsbane mod Frederikssundsvej. Med en analyse af kørekurver skal det undersøges, om den eksisterende cykelsti skal forkortes.
- Anlæg af nyt signalreguleret kryds Storegårdsvej/Gadelandet/Bystævnet: Her forudsættes det, at de to eksisterende helleanlæg flyttes i forbindelse med udformningen af krydset.
- Anlæg af nyt signalreguleret kryds Bystævnet/Kobbelvænget: Krydset skal udformes med hensyntagen til, at etablering af et letbanetracé kan blive en mulighed i fremtiden.
Krydset Åkandevej/Ruten: Her vil der forekomme mindre ændringer i styring og detektering i signalanlægget.
Repræsentanter fra forvaltningen vil deltage på møde i Byudviklingsudvalget 9. oktober og præsentere projekterne. Alle er velkomne.
Invitation til åbent hus i HF Aldersro 7. september
Haveforeningen HF Aldersro inviterede alle lokaludvalg til åbent hus 7. september. Invitation blev rundsendt til lokaludvalget og er vedhæftet som bilag.
Invitation til politisk debat om idrætten i Vanløse 17. september
Onsdag den 17. september var lokaludvalget inviteret til til politisk debat om udviklingen af Bellahøjmarken og arealerne ved Grøndal MultiCenter og Genforeningspladsen.
Se invitationen i bilag.
Invitation til gåtur og interview om tryghed på Husum Station
BARK Rådgivning, som er i gang med et projekt for Københavns Kommune, DSB og Metroselskabet om tryghed og tryghedsskabende initiativer på og ved tog- og metrostationer i København. Projektet har fokus på at afdække utryghedsskabende elementer og situationer på og omkring et udvalg af de københavnske stationer. Lokaludvalget inviteres til gruppeinterview tirsdag d. 23/9 kl. 15:30-16:30 på Husum station.
Invitation til Åben Plæne på Spangen
Onsdag d. 24. september 2025 kl. 15-18 afholdt HOFOR Åben Plæne på Spangen. Her informerede HOFOR om det igangværende vandmiljøprojekt. De viste resultater fra miljøkonsekvensrapporten samt, hvad der kommer til at ske i den nære fremtid i projektet.
Invitation til orienteringsmøde om resultater af forundersøgelse busfremkommelighed
Mødet afholdes 6. oktober 2025 på Københavns Rådhus. Invitation kan ses i bilag.
Invitation til drøftelse af den kommende Arkitektur- og Planstrategi
Den 7. oktober vil Teknik- og Miljøforvaltningen gerne invitere 1-2 repræsentanter for hvert lokaludvalg til at deltage i et møde om den kommende Arkitektur- og Planlægningsstrategi.
Temaer og rammerne for strategien kan ses i dispositionsforslaget her: Dispositionsforslag Arkitektur- og Planlægningsstrategi
Byudviklingsudvalget indstiller Kirsten Dyhr Mikkelsen og David Grolin Kristensen til at deltage.
Invitation til Musiklivstræf 21. oktober
Københavns Musikudvalg inviterer det københavnske musikliv til dette års Musiklivstræf under temaerne ’Hvordan opbygger man en bæredygtig forretning som musikarrangør’ og ’Publikumsudvikling’.
Træffet finder sted tirsdag den 21. oktober 2025 kl.16.00 -19.00 i Festsalen på Københavns Rådhus.
Se invitation i bilag
Invitation til valgmøde til handicaprådet 29. oktober
D. 29. oktober 2025 kl. 15.30-18.00 inviterer handicaprådet alle interesserede til valgmøde med fokus på handicappolitik. Mødet foregår i Festsalen på Københavns Rådhus.
Debatten vil tage udgangspunkt i partiernes politiske visioner samt konkrete forslag til at sikre borgere med handicap, bedre livsvilkår, udviklingsmuligheder samt mulighed for deltagelse.
Se invitation i bilag.