Mødedato: 15.11.2018, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Arbejdsplan 2019

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At lokaludvalget drøfter status for proces med arbejdsplan 2019

2. At lokaludvalget drøfter og beslutter temaer for arbejdsplanen

3. At lokaludvalget som en del af arbejdsplan 2019 drøfter tidspunkt for, emner til og rammen om et eventuelt lokaludvalgsseminar.

Problemstilling

På Lokaludvalgsmødet den 23. august tog lokaludvalget følgende proces for udarbejdelse af arbejdsplan 2019 til efterretning

Fagudvalgene drøfter på deres september- oktobermøder hvad de gerne vil beskæftige sig med i det/de kommende år (1. runde). Ønsker og ideer meldes ind til sekretariatet (senest fredag den 11. oktober).

  • Forretningsudvalget samler input og ideer fra fagudvalgene på sit møde den 15. oktober.
  • Det samlede materiale sendes ud til fagudvalgene igen, eventuelt med spørgsmål og opfordring til kvalificering fra forretningsudvalg og sekretariat. Fagudvalgene tager på deres møder i november en 2. runde, hvor aktiviteter på eget fagudvalgsområde og samarbejdsflader til de øvrige fagudvalg drøftes igennem. En ny udgave af fagudvalgets input indsendes til sekretariatet (senest 9. november og efter nedenstående tjekliste).
  • Forretningsudvalget bearbejder i november-december med hjælp fra sekretariatet input fra fagudvalgene til et forslag til arbejdsplan, som behandles i Lokaludvalget. Forretningsudvalget laver også et forslag til budget for puljemidlerne.
  • 13. december 2018: Lokaludvalget godkender arbejdsplan og budget for 2019

Tjekliste for input fra fagudvalgene til lokaludvalgets arbejdsplan/budget:

  1. Hvordan falder aktiviteten indenfor lokaludvalgets kommissorium og formål? Hvorfor er det Lokaludvalget, som skal lave aktiviteten?
  2. Hvem skal der samarbejdes med lokalt?
  3. Hvad koster det? Og hvilke typer af udgifter er indeholdt
  4. Hvordan involveres borgerne?

På den baggrund foreslås det, at lokaludvalget bygger arbejdsplan 2019 op omkring de samme temaer man anvendte i arbejdsplan 2017. Temaer er bygget op omkring de fem opgaveområder der er skitseret i kommissoriet for lokaludvalg. De fem områder kaldes i planen: 1. Bindeled og sammenhæng mellem det bydækkende og det lokale 2. Netværk 3. Dialog 4. Borgerinddragelse 5. Miljø og klima. Hvert område præsenteres enkeltvis i planen.

Det foreslås derudover at fagudvalgene på deres november/decembermøder færdiggør input til arbejdsplanen efter den besluttede tjekliste og anvender lokaludvalgets projektskema til at beskrive projektet og projektøkonomien (vedhæftet).

Det foreslås at lokaludvalget, som en del af arbejdsplanen vedtager at afholde et arbejdsseminar for lokaludvalget lørdag d. 23. marts et sted i bydelen. Foreløbige emner der kan drøftes på  seminaret er:
  • Puljekriterier 

  • Kommunikationsstrategi 

  • Evalueringskultur – egne projekter

Løsning

Lokaludvalget drøfter status for proces med arbejdsplan 2019

Lokaludvalget drøfter og beslutter temaer for arbejdsplanen

Lokaludvalget drøfter, som en del af arbejdsplan 2019, tidspunkt for, emner til og rammen om et eventuelt lokaludvalgsseminar.

Økonomi

 

Videre proces

Forretningsudvalget bearbejder i november-december med hjælp fra sekretariatet input fra fagudvalgene til et forslag til arbejdsplan, som behandles i Lokaludvalget. Forretningsudvalget laver også et forslag til budget for puljemidlerne.

  • 13. december 2018: Lokaludvalget godkender arbejdsplan og budget for 2019
  • Beslutning

    1. Lokaludvalget drøftede status for processen. Miljøudvalget har fået sat økonomi på deres projekter siden sidst.

    2. Lokaludvalget besluttede de fremlagte temaet til arbejdsplanen.

    3. Lokaludvalget vedtog at  holde seminar lørdag d. 23. marts. Seminaret skal også indeholde et evalueringspunkt, så man samler op på det seneste seminar og hvordan det er gået fra sidst. Et underemne til kommunikationsstrategien kunne være 'dialog og inddragelse'.

     

    Til top