Mødedato: 15.11.2018, kl. 18:30
Mødested: EnergiCenter Voldparken, Kobbelvænget 65, 2700 Brønshøj (lokale 204)

Restpuljen 2018: Lysanlæg til Brønshøj Vandtårn - bevilling

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter og vedtager tilskud til køb af lysudstyr til Brønshøj Vandtårn
  2. at Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter andre anskaffelser for de resterende puljemidler i 2018

Problemstilling

Brønshøj Vandtårn åbner i februar 2019 som bydelens nye kultursted med fokus særligt på lyd- og lyskunst. Driften af Brønshøj Vandtårn varetages af det kommunale kulturhus Pilegården under Kultur N.   

Udviklingen af Brønshøj Vandtårn som kultursted er et prioriteret projekt i Brønshøj-Husum Lokaludvalgs bydelsplan 2017-2020.

Det foreslås, at Lokaludvalget bidrager til at finansiere indkøb af lysudstyr til Brønshøj Vandtårn. Der indkøbes i alt 16 opladelige ledningsfri lamper, der kan fungere som grund- og effektbelysning ved alle typer af arrangementer i Brønshøj Vandtårn.

Der er indgået aftale med Kulturhuset Pilegården, at drift og vedligehold af lydudstyret tilfalder kulturhuset. Lydudstyret vil være tilgængeligt for brugere af Vandtårnet.

Løsning

Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 40.000 kr. til indkøb af lysudstyr til Brønshøj Vandtårn.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg drøfter andre anskaffelser for de resterende puljemidler i 2018.

Økonomi

Indkøbsprisen er 80.000 kr. Kultur N finansierer halvdelen. Lokaludvalget bevilger 40.000 kr.

Pengene tages fra restpuljen.

Videre proces

Indkøb og al drift og vedligehold af lysudstyret varetages af Kulturhuset Pilegården.

På mødet den 13. december 2018 træffer Brønshøj-Husum Lokaludvalg beslutning om de resterende puljemidler i 2018.

 

Beslutning

1. Indstillingen blev tiltrådt

2. Der blev foreslået belysning til træ på Husum Torv, da det er et vartegn for Husum. Det skal være Københavns Kommune som står for drift. Lokaludvalget retter henvendelse til belysningsfolk i TMF.

Miljøudvalget stiller forslag på næste møde om et telt.

Socialudvalget stiller forslag om stole til køkkenet

Forslag om arkitekttegnet terrorsikring på Brønshøj Torv. Lokaludvalget retter henvendelse til Byens Anvendelse TMF

 

Til top