Mødedato: 11.12.2003, kl. 17:30

Revision af retningslinierne for udviklingspuljerne

Revision af retningslinierne for udviklingspuljerne

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 11. december 2003

 

 

BR 580/03

Revision af retningslinierne for udviklingspuljerne

Revision af retningslinierne for udviklingspuljerne

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen godkender de reviderede retningslinier for udviklingspuljerne.

                                                                                       (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen at godkende de reviderede retningslinier for udviklingspuljerne

at Folkeoplysningsudvalget den 1. januar 2004 frigiver 50.000 kr. fra udviklingspuljernes budget til udarbejdelse af informationsmateriale om de reviderede retningslinier for udviklingspuljerne.

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 3. november 2003

Indstillingen tiltrådt. Der arbejdes videre med Informationsmaterialet.

 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 20. november 2003

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

RESUME

Den 6. maj 1999 blev udviklingspuljen for børn og unge og udviklingspuljen for flygtninge og indvandrere besluttet af Folkeoplysningsudvalget/Borgerrepræsen-tationen. Der blev i forsøgsperioden årligt afsat 3 mio. kr. til Udviklingspuljen for børn og unge og 1 mio. kr. til Udviklingspuljen for flygtninge og indvandrere. 1. januar 2002 er puljerne blevet permanente.

Målet er at få flere børn og unge ind i de organiserede folkeoplysende foreninger for børn og unge og få etableret flere folkeoplysende foreninger for børn og unge.

Puljerne har foreløbig resulteret i ca. 8.000 flere medlemmer i foreningslivet.

Det foreslås at revidere retningslinierne, så der bliver to lige store puljer. En pulje, der kan søges til generelle udviklingsprojekter og en temapulje. Under temapuljen foreslås, at Folkeoplysningsudvalget kan rekvirere projekter på særlige indsatsområder.

Som følge af erfaringerne fra de første år med udviklingspuljerne foreslås forskellige ændringer i de konkrete tilskudsregler. Ændringerne vedrører begrænsninger i tilskud til løn, tilskuddenes størrelse, rekvisitter og krav om medfinansiering.

Hvis ændringerne gennemføres, foreslås det, at der bevilges 50.000 kr. til udarbejdelse og distribution af en ny informationsfolder om udviklingspuljerne til foreninger, organisationer og andre initiativtagere. Da udviklingspuljernes budget for 2003 er opbrugt, foreslås udgiften afholdt på udviklingspuljernes budget 2004. Pengene kan således først bruges den 1. januar 2004, men materialet kan klargøres inden da.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Den 6. maj 1999 blev udviklingspuljen for børn og unge og udviklingspuljen for flygtninge og indvandrere besluttet af Folkeoplysningsudvalget/Borgerrepræsen-tationen. Der blev i forsøgsperioden årligt afsat 3 mio. kr. til Udviklingspuljen for børn og unge og 1 mio. kr. til Udviklingspuljen for flygtninge og indvandrere. 1. januar 2002 er puljerne blevet permanente.

Målet er at få flere børn og unge ind i de organiserede frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge (fremover benævnt som foreninger) og få etableret flere foreninger for børn og unge. Tilsammen er der årligt fire millioner kr. i puljerne fordelt med tre i puljen for børn og unge og en til flygtninge og indvandrere. Puljerne har været meget søgt, og resultatet har ved sidste optælling i forsommeren været ca. 8.000 flere medlemmer i foreningslivet. De kan henføres direkte til puljernes fortjeneste. En undersøgelse i 2001 viste, at foreningerne er meget glade for puljerne og de lempelige kriterier, der er for at søge tilskud.

I Folkeoplysningsudvalget har der omvendt løbende været en diskussion om, hvorvidt retningslinierne er for nemme at opfylde. Navnlig har der været en debat om, hvad udvikling er, og hvad almindelig drift i en forening er. Folkeoplysningsudvalget ønsker, at pengene går til udvikling og ikke almindelig drift. Med de retningslinier, der er i dag, er det faktisk muligt, at der af og til bevilges penge til projekter, der virker meget driftsprægede – men opfylder puljernes overordnede formål. Derudover har Folkeoplysningsudvalget tit beskæftiget sig med flere af de enkelte kriterier såsom tilskud til løn, information, rekvisitter, tilskudsbeløbenes størrelse i forhold til antallet af forventede deltagere.

Samtidig har udvalget drøftet at tematisere dele af puljerne og i forlængelse heraf kunne igangsætte projekter på særligt udvalgte områder.

Denne sag beskriver, hvordan udviklingspuljerne kan se ud fremover i lyset af de politiske ønsker.

 

Hvad er udvikling?

Der er ikke fra politisk hold kommet forslag til, at det overordnede mål med puljerne skal ændres, men alene et ønske om at få puljerne gjort mere målrettede, så det kun er udviklingsprojekter, der får tilskud.

Navnet udviklingspuljerne indikerer at projekter, der får tildelt tilskud, er udviklingsprojekter. Den definition på udvikling som overordnet set har været siden begyndelsen i 1999 har været, at det er udvikling, hvis det medfører en ny forening eller flere medlemmer i eksisterende foreninger.

Af de nuværende retningslinier fremgår, at udviklingsmidlerne finder anvendelse inden for følgende tre områder:

·        etablering af nye foreninger for børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år

·        etablering af nye aktiviteter for børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år indenfor eksisterende foreninger

·        enkeltstående aktiviteter/arrangementer, der har til formål at tiltrække børn og unge/flygtninge og indvandrere under 25 år inden for eksisterende foreninger samt til forsøg med introduktion af nye aktiviteter på forsøgsbasis.

 

Når vi taler om start af nye foreninger, skelnes der mellem et projekt, som har en bestyrelse, vedtægter, indmeldte medlemmer og kontingentindbetalinger, og et projekt som først skal til at etablere dette. Hvis et projekt har førnævnte forhold i orden, bliver de henvist til at søge børne- og ungeområdet som almindelig tilskudsberettiget forening fra start. Hvis ikke er det blevet betegnet som et udviklingsprojekt.      

Når en forening har ønsket at udvide sine aktiviteter, og dermed øge antallet af nye medlemmer i foreningen, har det hidtil været betegnet som udvikling, idet foreningen må gennem en udviklingsproces (fra idé til virkelighed) for at nå sit mål.

Forvaltningens forslag til en ny forståelse af hvad udvikling i sammenhæng med udviklingspuljerne er:

Et projekt, som tilbyder børn og unge under 25 år aktiviteter, der ikke er forankret i en eksisterende forening. Ideen skal i løbet af projektperioden omsættes til en forening, som kan få tilskud på området for børn og unge. Dvs. der skal f.eks. være vedtægter og bestyrelse, samt betales kontingent.

En forening, som udvider sine aktiviteter for børn og unge under 25 år ved at gå ud over sine nuværende aktiviteter. Foreningen skal være godkendt til tilskud på området for frivillige folkeoplysende foreninger. Det skal bemærkes, at hvis en forening vil igangsætte et tilbud til en ny målgruppe inden for en eksisterende aktivitet i foreningen anses dette ikke som udvikling med mindre det er en målgruppe med særlige behov.

Enkeltstående aktiviteter/arrangementer, der har til formål at tiltrække børn og unge under 25 år til en forening.

Rekruttering af ledere, trænere og instruktører under 25 år til en forening på børne- og ungeområdet.

Med den udlægning af udvikling lægges der op til, at følgende aktiviteter ikke længere er at regne som udvikling og dermed heller ikke tilskudsberettigede.

En forening, som inden for sit nuværende aktivitetsområde, ønsker at udvide sine aktiviteter, ved at sætte et nyt hold i gang.

En forening som søger rekvisitter til sine nuværende aktiviteter.

 

Tematisering af puljerne

Som nævnt tidligere har Folkeoplysningsudvalget lagt op til vedtagelsen af særlige fokusområder for puljerne. Det overordnede mål vil stadig være at få flere børn og unge under 25 år ind i foreningslivet via nye foreninger og aktiviteter.  Med udgangspunkt i drøftelsen på Folkeoplysningsudvalgets seminar i juni 2003 foreslås følgende temaer for 2004:

1.      Øresundsprojekter. Formålet er at udnytte mulighederne for at samarbejde på tværs i Øresundsregionen og derigennem skabe integration. Her kan der være tale om projekter, hvor en dansk forening har et samarbejde med en tilsvarende svensk forening, eller et projekt der skaber en dansk forening med aktiviteter på begge sider af sundet.

2.      Samarbejde på tværs mellem forskellige interessenter.  Formålet er at skabe større helhed og bredde i de forskellige projekter. Her tænkes på projekter, som selv finder samarbejdspartnere, der normalt er adskilte enheder (koordinerende eller lokalforeninger). F.eks. andre forvaltninger, DGI, DIF, spejderkorpsene, skole/klub/fritidshjem/foreninger og forskellige kulturforeninger.

 

Foreninger og andre initiativtagere kan løbende søge om at komme i betragtning til tilskud. Det vil også være muligt, at Folkeoplysningsudvalget henvender sig til foreninger eller andre initiativtagere og rekvirerer gennemførelsen af et projekt med et bestemt mål. Det kan være indenfor de valgte temaer, men det kan også være en idé eller en tendens, som man gerne vil udvikle. En (eller flere) udvalgt(e) forening(er) kan forespørges, om de(n) vil gennemføre det pågældende projekt indenfor afstukne rammer. Foreningen eller initiativtageren får en sum penge fra puljen og vælger selv, hvordan opgaven løses.

På Folkeoplysningsudvalgets seminar i juni måned evalueres puljen, og her vælges det efterfølgende års temaer. Det skal være muligt at forlænge et tema i flere år.

 

Puljernes opdeling

Det foreslås, at fordelingen af de samlede udviklingspuljemidler ændres som følge af ønsket om temaer. Det foreslås at dele den samlede sum til puljerne i to lige store dele. To millioner kroner til tematiserede/rekvirerede projekter og to millioner kroner til en generel udviklingspulje.

Begrundelsen for at opretholde en generel udviklingspulje skyldes hensynet til alle de udviklingstiltag, som ikke kan rummes under temaerne. Hvis der kun kan søges på temaerne, vil mange initiativer blive i skuffen. Initiativer, som også vil kunne bidrage til det overordnede mål om flere børn og unge til foreningslivet.

Det foreslås dog, at man fremover kun opererer med een generel udviklingspulje. Det betyder, at udviklingspuljen for børn og unge og udviklingspuljen for flygtninge/indvandrere slås sammen til udviklingspuljen for børn og unge. Det har vist sig, at det kun er relativt få projekter, der alene er målrettet flygtninge/indvandrere. Til gengæld er de fleste, som søger puljen for børn og unge rettet bredt mod alle etniske baggrunde. I omtalen af puljen skal der dog stadig slås på, at der kan søges til projekter målrettet indvandrere og flygtninge. Samtidig kan Folkeoplysningsudvalget også rekvirere projekter målrettet dette område.

Det foreslås at puljerne stadig samlet skal ses under et. Dvs. hvis der i sidste kvartal af året er behov – og mulighed - for at bruge penge fra f.eks. temapuljen til den generelle pulje, kan det lade sig gøre.

 

Forslag til ændrede retningslinier

Med udgangspunkt i ovennævnte er der udarbejdet udkast til ændringer i de nuværende tilskudskriterier.

Formålet med udviklingsmidlerne vil fortsat være at øge antallet af deltagere i de frivillige foreninger for børn og unge under 25 år med henblik på at understøtte og forankre deltagerne i faste, kontinuerlige aktiviteter. Kun initiativer, som indeholder et udviklingsaspekt, kan opnå støtte.

Det foreslås, at følgende stramninger foretages i kriterierne for tematiserede og generelle ansøgninger til udviklingspuljerne.

 

Tilskudsstørrelse.

I den generelle del kan der fremover højst ydes tilskud på 100.000 kr. pr. projekt. Der kan dispenseres fra denne regel hvis f.eks. de nødvendige rekvisitter overstiger de fastsatte rammer.

Tematiserede projekter har ikke noget "loft" over tilskudsstørrelsen. Forskellen i tilskudsstørrelse skal tilgodese, at der kan iværksættes nogle større projekter på de fokusområder Folkeoplysningsudvalget vælger. Det betyder automatisk større udgifter.

 

 

 

Løn og honorar

Der kan fremover kun ydes tilskud til løn/honorar til lokalforeningers eller lokale initiativtageres egne projektledere og koordinatorer. Det er vigtigt at initiativtagere kan aflønne folk på lokalt niveau, der får ansvaret for at gennemføre projekter.

Dvs. der kan ikke længere gives tilskud til trænere og instruktører i foreningerne. Denne afgrænsning skyldes ønsket om ikke at udbrede lønningerne i det frivillige foreningsarbejde. Samtidig kan der ikke gives tilskud til et forbund eller en paraplyorganisation, som søger tilskud til løn til en projektmedarbejder eller koordinator, der udfører administrativt, igangsættende eller koordinerende arbejde. Det skyldes, at det vurderes at være et af organisationernes formål at etablere og støtte lokalforeninger samt koordinere aktiviteter for dem. Hertil modtager de statstilskud via folkeoplysningslovens § 44.

 

Rekvisitter

Til alle ansøgere kan der fremover højst ydes tilskud til rekvisitter til 25 deltagere (indkøb i sæt eller stk. kan ikke overstige 25), dog højst for 75.000 kr.

Ved særlig dyre rekvisitter kan der dispenseres. Projektet indstilles til Folkeoplysningsudvalget. Formålet er at give starthjælp på et fornuftigt niveau.

 

Medfinansiering.

Der har flere gange været efterlyst en medfinansiering fra ansøgernes side. En medfinansiering kan sikre, at initiativtagerne har gennemtænkt projektet i detaljer - herunder dets budgetter og finansieringsmuligheder. Kravet om medfinansiering lægger op til samarbejde i lokalområderne med organisationer og andre relevante partnere.

Der skal altid være en medfinansiering på 25 % af det samlede budget for en ansøger til udviklingspuljerne. Medfinansieringen kan være i form af penge (sponsorat, andre fonde/puljer, egen finansiering) eller opgjort arbejdsindsats. Der lægges op til at ansøgninger i særlige tilfælde kan behandles selv om projektet ikke har opnået en medfinansiering på 25 %. Initiativtageren får så et tilsagnsbrev, men udbetaling af tilskuddet sker først, når initiativtageren kan dokumentere at det samlede medfinansieringskrav er opnået. Denne regel skyldes, at det ofte kan være svært at få den første bevilling for et projekt.

 

Afgrænsn inger

Af retningslinierne i dag fremgår det, at der ikke ydes tilskud til følgende:

·        Anlægsbyggeri – herunder renovering

·        Virksomhed der hører under anden lovgivning, som ansvarsmæssigt er placeret uden for folkeoplysningsloven eller som ikke lever op til udviklingspuljernes formål mht. at øge og forankre antallet af børn og unge under 25 år på tilskudsområdet for frivillige foreninger for børn og unge under 25 år.

·        Virksomhed, der efter projektperiodens afslutning, ikke kan videreføres under det eksisterende område for frivillige foreninger for børn og unge under 25 år.

·        Indkøb af varige goder som f.eks. biler, fjernsyn, IT, AV-udstyr, kontorudstyr m.v.

 

Det foreslås at bibeholde alle fire punkter med en enkelt justering. Vedrørende IT i punkt fire foreslås det, at der fremover kan gives tilskud til indkøb af en standard PC samt en printer. I dag foregår en stor del af en forenings administration, foreningsblad og kommunikation med bestyrelse og medlemmer via en PC.

Derimod skal der ikke ydes tilskud til speciel PC, opkobling til Internet, programmer som ikke følger med en standard PC, scanner og projektor m.v.

Som konsekvens af begrænsningen i adgang til løntilskud foreslås det at supplere afgrænsningerne med, at der ikke kan gives:

·        Løn og honorar til ledere, trænere og instruktører.

·        Løn og honorar til regionale eller nationale konsulenter.

 

Rekvirerede projekter

I forhold til rekvirerede projekter vil det være Folkeoplysningsudvalget/Fritid & Idræt, der lægger rammerne for, hvilke krav der skal gælde. Her skal de ny skærpede krav ikke nødvendigvis følges, idet det kan være nødvendigt med en "gulerod" for at få foreningen med i det rekvirerede projekt. Folkeoplysningsudvalget igangsætter rekvirerede projekter.

 

Uændrede forhold

Udviklingsmidlerne skal stadig kunne søges løbende, og midlerne udbetales ved indgåelse af individuel aftale mellem ansøger og Fritid & Idræt på baggrund af kontraktformular.

Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser af tilskudsbeløb for ansøgninger under 100.000 kr. til Fritid & Idræt. Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse for ansøgninger over 100.000 kr. og projekter, der søges forlænget uanset beløbsstørrelse. Dette foreslås der ikke ændret ved.

Der foreslås heller ikke ændringer til at regnskab for udbetalte tilskud afregnes og projektet evalueres senest 8 uger fra projektets afslutning.

Afrunding

De gamle vejledninger for udviklingspuljerne vil blive revideret i overensstemmelse med de ny retningslinier. Samtidig vil der blive lavet informationsmateriale om ændringerne i retningslinierne.

De foreslåede ændringer af retningslinierne skal endeligt vedtages af Borgerrepræsentationen. Planen er, at de kan træde i kraft den 1. januar 2004.

 

MILJØVURDERING

Ikke foretaget

ØKONOMI

Der er i alt afsat 4.168.000 kr. til udviklingspuljerne i 2003. Heraf er der pr. 15. oktober bevilget 4.161.344, 25 kr. Rest på det samlede budget er herefter 6.655,75 kr.

På budgettet i 2004 er der afsat 4.252.000 kr. Hvis der bevilges 50.000 kr. til udarbejdelse af informationsmateriale om de reviderede retningslinier for udviklingspuljerne, vil der restere 4.202.000 kr.

Revideringen af retningslinierne vil ikke betyde n oget i forhold til den økonomiske ramme.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Det giver Folkeoplysningsudvalget mulighed for at handle mere langsigtet og strategisk i forhold til at løse problemstillinger inden for folkeoplysningen gennem at iværksætte indsatser på fokusområder. Omvendt vil der være projekter, som i dag kan få tilskud, der ikke længere vil kunne få det.

 

HØRING

Ikke foretaget

 

BILAG

1. Udkast til "reviderede retningslinier for udviklingspuljerne".

2. Nuværende retningslinier for udviklingspuljerne.

 

  Carsten Haurum

                                                              /Mads Kamp Hansen

 

 


Til top