Indstilling vedrørende Københavns Kommunes deltagelse i selskaber

Borgerrepræsentationen vedtog den 24. januar 2013 et medlemsforslag om selskabsdannelser og konstruktioner i Københavns Kommune (2013-9181). På den baggrund indstiller Økonomiforvaltningen vedlagte oplæg til Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens videre drøftelse om kommunens ejerskab og rolle i diverse selskaber.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1. at den i bilag 1 vedlagte politik for aktivt ejerskab godkendes,

 2. at Borgerrepræsentationens Sekretariatet i samarbejde med Center for Byudvikling udarbejder materiale og arrangerer undervisning om bestyrelsesarbejdet for Borgerrepræsentationen i 2014

3. at forvaltningerne skal udarbejde kommenterede bestyrelsesdagsordner til de af Københavns Kommune udpegede bestyrelsesmedlemmer i alle større selskaber,

4. at Økonomiforvaltningens anbefalinger vedrørende udpegning af bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med den kommende konstituering i 2013 tages til efterretning, jf. bilag 3.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog pÃ¥ sit møde den 24. januar 2013 et medlemsforslag fremsat af Enhedslisten om selskabsdannelse og -konstruktioner i Københavns Kommune (2013-9181), jf bilag 4. 

Det fremgÃ¥r af medlemsforslaget, at Ã˜konomiudvalget pÃ¥ baggrund af et oplæg fra Økonomiforvaltningen drøfter kommunens ejerskab og rolle i diverse selskaber, og at Økonomiudvalget pÃ¥ baggrund af drøftelsen afrapporterer til Borgerrepræsentationen og evt. overvejer, om der skal udarbejdes en ny politik for, hvornÃ¥r og hvordan kommunen fremover indgÃ¥r i selskabskonstruktioner.

Herudover besluttede Borgerrepræsentationen den 7. februar 2013 i forbindelse et ændringsforslag fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten til sagen â€Metro til Nordhavn - vedtagelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering” (BR 2012-190650), at Metroselskabets miljøstrategi drøftes i Borgerrepræsentationen med henblik pÃ¥ at klarlægge Københavns Kommunes bestyrelsesmedlemmers mandat, eventuelt i relation til BR vedtagelsen af 24. januar 2013 pkt. 25 om selskabsdannelser og -konstruktioner i Københavns Kommune. 

Københavns Kommunes politik for aktivt ejerskab er ikke blevet opdateret siden vedtagelsen i 2005 (BR 544/05). Ã˜konomiforvaltningen har derfor fundet anledning til at udarbejde en ny og opdaterede politik for aktivt ejerskab (bilag 1), som afløser 2005 indstillingen om aktivt ejerskab.

Løsning

NÃ¥r Københavns Kommune skal varetage sine interesser i selskaber og dermed politikken for aktivt ejerskab, skal kommunen være opmærksom pÃ¥, at kommunen i forhold til selskaberne har forskellige roller, der skal holdes klart adskilt fra rollen som ejer af selskabet. Udover rollen som ejer kan kommunen være myndighed og kontraktpart.

Af kommunens koncernbalance i Ã¥rsrapporten for 2012 kan det ses, at værdierne i de større selskaber, som kommunen ejer mere end 50 pct af, har anlægsaktiver for 33,9 mia. kr. Kommunens koncernrapport viser endvidere, at selskaberne ogsÃ¥ har betydelige gældsposter, som Københavns Kommune for størstedelens vedkommende enten hæfter for eller garantere for. Selskabernes gæld og hensætteler udgjorde sÃ¥ledes 37,4 mia. kr. ultimo 2012, mens egenkapitalen var pÃ¥ netto 2 mia. kr., jf nedenstÃ¥ende tabel.



Københavns Kommunes selskaber repræsenterer sÃ¥ledes bÃ¥de ganske betydelige værdier for kommunen og en risikoeksponering i forhold til selskabernes gæld.

Hvornår kan kommunen deltage i selskaber?
Kommunen kan deltage i selskaber, såfremt der er tale om en kommunal opgave. Herefter skal der sondres mellem myndighedsopgaver og faktisk forvaltningsvirksomhed.

Ved myndighedsopgaver forstås den virksomhed, som består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud, tilladelser og henstillinger. Det er som hovedregel ikke lovligt at udføre myndighedsopgaver i selskabsform.

Øvrige kommunale opgaver betegnes som faktisk forvaltningsvirksomhed, og her har kommunen mulighed for at udføre disse i selskabsform, såfremt der kan findes hjemmel i følgende regelsæt:

• Sektorlovgivningen, fx forsyningsomrÃ¥det.
• Kommunalfuldmagten (almennyttekriteriet, lokalitetsprincippet, opgaveprincippet og forbud mod erhvervsvirksomhed - dog tilladt ved egenproduktion, biprodukter og overskudskapacitet) .
• Lov 548 (deltagelsesloven), udvidet kreds af opgaver.
• Kommunestyrelseslovens § 60, kommunale fællesskaber.

Hvorfor deltager kommunen i selskaber?
Baggrunden for, at kommunen deltager i selskaber, kan være:

• Lovgivningsmæssige krav, fx HOFOR jf. vandsektorloven.
• Samarbejder med andre kommuner eller private for at opnÃ¥ stordriftsfordele/synergier.
• Styring af indtægtsdækkede aktiviteter, dvs. aktiviteten styres efter forretningsmæssige kriterier, herunder særlig økonomisk eller ledelsesmæssig fokus.
• Salg af aktiviteter.

Ved udskillelse af den faktiske forvaltningsvirksomhed i et selskab opnås en økonomisk adskillelse mellem kommunens økonomi og selskabets, hvor selskabet styres efter mere objektive kriterier, fx økonomisk resultat, måltal m.v.

NÃ¥r driften ligger i selskabet, kan kommunen, som ejer, i højere grad have fokus pÃ¥ de politiske linjer, fx rollen i udarbejdelsen af klimaplaner, miljøstrategier, politik for sociale klausuler m.v. Der er herved en tydelig adskillelse mellem myndighedsudøvelsen og driften.

Kommunen er bundet af princippet om økonomisk forsvarlig formueforvaltning, hvilket har indflydelse på, hvordan kommunen kan og skal handle som ejer af selskabet, hvorfor den overordnede politik for aktivt ejerskab er angivet til at være:

• At Københavns Kommune ved anvendelse af de styringsværktøjer, som er til rÃ¥dighed via forvaltningen og de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer:
  • Sikring og udvikling af kommunens økonomiske værdier i selskaberne, og
  • Varetagelse af kommunens øvrige interesser, dvs. de strategier og politikker, som Borgerrepræsentationen og kommunens udvalg har vedtaget for byens udvikling, herunder kommune- og lokalplaner, klimaplaner, politik om sociale klausuler m.v. i selskaberne.

Kommunens indflydelse i selskaberne
Kommunens handle- og indflydelsesmuligheder afhænger af valg af selskabsform, de udpegede bestyrelsesmedlemmer og brugen af og kendskabet til de selskabsretlige styringsinstrumenter, der er til rÃ¥dighed, jf. bilag 1.

For at sikre størst mulig indflydelse i selskaberne anbefales det derfor, at der udarbejdes særskilt undervisningsmateriale for bestyrelsesmedlemmerne, sÃ¥ledes at de er klædt pÃ¥ til at varetage deres rolle og ansvar som medlemmer af en bestyrelse, og sÃ¥ledes at de har et indgÃ¥ende kendskab til kommunens politik for aktivt ejerskab.

Det fremgÃ¥r endvidere af styrelsesvedtægtens § 12, stk. 6, punkt 7, at Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af "Kommunens ejerinteresser i aktie-selskaber pÃ¥ forsyningsomrÃ¥det og overordnede økonomiske interesser i selskaber i øvrigt". Desuden fremgÃ¥r det af § 19, stk . 2, punkt 13, at Teknik- og Miljøudvalget varetager opgaver vedrørende forsyningsvirksomheder, herunder opgaver vedrørende "bestyrelsesbetjening og kontakt til interessentskaber, som er henlagt til Teknik- og Miljøudvalgets ressortomrÃ¥de. Beslutninger, der har væsentlig betydning for værdien/ejerskabet af interessentselskaberne, skal drøftes med Økonomiudvalget". 

Økonomiudvalget har sÃ¥ledes en overordnet kompetence/opgave i sager, som vedrører væsentlige økonomiske interesser, fx sager om selskabernes kapital, fusioner, frasalg, opkøb m.m.

Udover Økonomiforvaltningen er det sÃ¥ledes kun Teknik- og Miljøforvaltningen, der har ansvaret for en række store selskaber: I/S Amager Ressourcecenter, I/S Vestforbrænding, Lynettefælles­skabet I/S og CTR I/S. Forvaltningerne er derfor i løbende dialog med kommunens selskaber pÃ¥ alle niveauer med det formÃ¥l bÃ¥de at give en relevant bestyrelsesbetjening/orientering til de af kommunen udpegede bestyrelsesmedlemmer og for at varetage den aktive ejerskabspolitik, fx for at implementere BR's beslutninger om CO2-neutralitet, sociale klausuler m.v.


Inhabilitet
For at mindske risikoen for inhabilitet i de større selskaber (bilag 2), i udvalg og i Borgerrepræsentationen er det endvidere relevant, at Økonomiforvaltningen, før kommunalvalg og konstituering, fremkommer med anbefalinger til konstitueringen og udpegning af bestyrelsesmedlemmer. Økonomiforvaltningens anbefalinger for 2013 fremgår af bilag 3. Økonomiforvaltningens anbefalinger er ikke bindende for Borgerrepræsentationen i forbindelse med konstitueringen. Hvis Borgerepræsentationen godkender at-punktet og tager bilag 3 til efterretning, vil Borgerrepræsentationens Sekretariat indarbejde anbefalingerne i konstitueringsdatabasen/hvervslisten.

Særligt om bestyrelsesmedlemmernes mandat i Metroselskabet I/S
De af Københavns Kommune udpegede bestyrelsesmedlemmer i Metroselskabet varetager deres bestyrelsesopgave i selskabet efter reglerne om bestyrelsens rolle og ansvar, jf. bilag 1.

Bestyrelsesmedlemmerne er ikke tidligere blevet instrueret i, at de ved udpegning skal varetage kommunens politik for aktivt ejerskab, men de antages som medlemmer af Borgerrepræsentationen at have kendskab til denne politik, og til de interesser, som kommunen ønsker varetaget af selskabet.

Som det fremgÃ¥r af bilag 1, er bestyrelsen som hovedregel ikke bundet af Borgerrepræsentationens beslutninger, sÃ¥fremt disse strider mod selskabets interesser, idet bestyrelsens primære opgave er at varetage selskabets interesser. Borgerrepræsentationen har dog mulighed for, i forbindelse med varetagelsen af en kommunal opgave, at træffe beslutning om at give en konkret instruks til bestyrelsesmedlemmer, forudsat at instruktionen er i overensstemmelse med selskabets formÃ¥l og ikke strider imod selskabets interesser. Hvis bestyrelsesmedlemmet er valgt pÃ¥ grund af særlig ekspertviden, kan bestyrelsesmedlemmet dog ikke instrueres. 

Da Borgerrepræsentationen ikke har givet en konkret instruks til bestyrelsesmedlemmerne om Metroselskabets miljøstategi, er det medlemmernes egen vurdering, hvordan de bør agere i bestyrelseshvervet, nÃ¥r der skal træffes beslutninger pÃ¥ dette omrÃ¥de.

Høring
Politik for aktivt ejerskab har været i høring i Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Miljøforvaltningens bemærkninger til sagen er indarbejdet i politikken for aktivt ejerskab.

Økonomi

Indstillingen har ingen budgetøkonomisk effekt for Københavns Kommune.

Videre proces

SÃ¥fremt Borgerrepræsentationen godkender politikken for aktivt ejerskab, vil forvaltningerne skulle adressere politikken i forhold til selskaberne i Københavns Kommune. 


 

    Claus Juhl                    /    Bjarne Winge

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget

1. med udgangspunkt i nærværende sag drøfter
a) formålet med, at kommunen indgår i diverse selskabskonstruktioner, og
b) hvordan kommunen får større politisk ejerskab i selskaberne,
c) for derved at skabe klarhed over, hvordan kommunen og dennes medlemmer af selskabernes bestyrelser varetager kommunens interesser,

2. at medlemsforslag stillet af Enhedslisten om selskabsdannelse og -konstruktioner i Københavns Kommune hermed er håndteret (BR 2013-9181).

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

3. at den i bilag 1 vedlagte politik for aktivt ejerskab godkendes,  

4. at Borgerrepræsentationens Sekretariatet i samarbejde med Center for Byudvikling udarbejder materiale og arrangerer undervisning om bestyrelsesarbejdet for Borgerrepræsentationen i 2014,

5. at forvaltningerne skal udarbejde kommenterede bestyrelsesdagsordner til de af Københavns Kommune udpegede bestyrelsesmedlemmer i alle større selskaber,

6. at Økonomiforvaltningens anbefalinger vedrørende udpegning af bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med den kommende konstituering i 2013 tages til efterretning, jf. bilag 3.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet 1. oktober 2013

Indstillingens 1.-2. at-punkt blev godkendt uden afstemning. Indstillingen 3.-6. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 10. oktober 2013

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.