Mødedato: 05.11.2026, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om omdisponering af midler til andet grønt end træer

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen at vende tilbage med en indstilling om, hvordan de resterende midler fra bevillingen til træer på Østerbrogade fra Overførselssagen 2023-2024 kan disponeres til andet grønt end træer.

(Stillet af SF, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti)

Motivering

I Overførselssagen 2023-2024 (Borgerrepræsentationen den 2. maj 2024) (A, B, C, F, I, O og V) blev der afsat 2,0 mio. kr. til at plante træer på Østerbrogade mellem Jagtvej og Svanemøllebroen.

Med budgetnotatet indgik en forventning om, at der kunne plantes op til 15 træer på strækningen.

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har orienteret om, at der på grund af flere forskellige forhold, kun kan plantes tre træer på strækningen for 1,5 mio. kr. Da bevillingen specifikt er afsat til plantning af træer, vil der være uforbrugte midler på anslået 0,5 mio. kr., som vil skulle tilbageføres til kommunekassen.

Vi foreslår, at de resterende midler i stedet anvendes til buske og andet grønt. Det må ikke ske på bekostning af parkeringspladser.

Til top