Orientering om Borgerrådgiverens overvejelser om kompetence i ansættelsessager

Borgerrådgiverudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde fredag den 12. november 2004

 

 

Åbne punkter

 

5.      Orientering om Borgerrådgiverens overvejelser om kompetence i ansættelsessager

 

BOR  45/2004INDSTILLING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget

at de beskrevne overvejelser, hvorefter Borgerrådgiveren ikke anser sig for kompetent til at behandle klager på det ansættelsesretlige område, tages til efterretning.

 

RESUME

Af styrelsesvedtægten følger, at Borgerrådgiveren skal varetage nærmere opgaver om borgerrådgivning og borgervejledning som fastsat af Borgerrepræsentationen.

 

I beslutningsgrundlaget om etablering af Borgerrådgiveren (BR 586/03) er der ikke taget stilling til, om Borgerrådgiverens kompetence skal omfatte ansættelsesretlige klager, dvs. klager fra ansatte over deres ansættelsesforhold eller klager fra personer, som har fået afslag på ansættelse i kommunen.

 

I den omfattende juridiske baggrundsrapport fra oktober 2002, som oprindeligt lå til grund for sagens forberedelse, omhandles spørgsmålet heller ikke.

 

Dette kan muligvis tages som udtryk for, at Borgerrepræsentationen ikke har ønsket, at kompetencen skal omfatte ansættelsesforhold; men det kan også forstås sådan, at Borgerrepræsentationen ikke har udelukket en sådan kompetence.

 

I vedlagte notat belyses i hvilket omfang Borgerrådgiverens kompetence kan eller bør omfatte ansættelsesretlige klager.

 

Det er i notatet beskrevet, hvorledes ansættelsesretlige spørgsmål kan behandles af et vidtforgrenet net af instanser og faglige organer. Navnlig det fagretlige system er opbygget med henblik på en afbalanceret og hensigtsmæssig løsning af ansættelsesretlige tvister. Det fagretlige system suppleres på en række områder af blandt andet statslige myndigheder (Arbejdstilsynet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedets Ankenævn), det kommunale tilsyn og Folketingets Ombudsmand.

 

Ansættelses- og arbejdsret er i meget vidt omfang reguleret af faglige aftaler, hvor det angives, hvem der har kompetencen til at løse uoverensstemmelser i ansættelsesforhold ved fortolkningen af de pågældende aftaler.

 

Såfremt Borgerrådgiveren tager stilling til klager fra ansatte over forhold omfattet af en faglig aftale, kan dette stride mod disse aftaler og altså modarbejde Københavns Kommunes arbejdsretlige forpligtelser.

 

I det omfang en klage vedrører et forhold omfattet af en faglig aftale, må det derfor antages, at Borgerrådgiveren ikke kan behandle sagen.

 

Den restgruppe af ansættelsesretlige spørgsmål, som herefter eventuelt kunne falde under Borgerrådgiverens kompetence i henhold til den almindelige afgrænsning af Borgerrådgiverens virksomhed er meget beskeden.

 

For denne restgruppe af spørgsmål taler en række reale hensyn desuden imod at Borgerrådgiveren behandler sager herom.

 

På baggrund af de nævnte overvejelser og en fortolkning af beslutningsgrundlaget, er det Borgerrådgiverens samlede vurdering, at Borgerrådgiveren ikke kan anse sig for kompetent til at behandle ansættelsesretlige klager.

 

Dette udelukker dog ikke, at Borgerrådgiveren kan fungere som vejviser for kommunens ansatte i det omfang, der måtte være behov for konkret vejledning om det arbejdsretlige klagesystem.

 

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget at de beskrevne overvejelser, hvorefter Borgerrådgiveren ikke anser sig for kompetent til at behandle klager på det ansættelsesretlige område, tages til efterretning.

SAGSBESKRIVELSE

Af styrelsesvedtægten følger, at Borgerrådgiveren skal varetage nærmere opgaver om borgerrådgivning og borgervejledning som fastsat af Borgerrepræsentationen.

 

I beslutningsgrundlaget om etablering af Borgerrådgiveren (BR 586/03) er der ikke taget stilling til, om Borgerrådgiverens kompetence skal omfatte ansættelsesretlige klager, dvs. klager fra ansatte over deres ansættelsesforhold eller klager fra personer, som har fået afslag på ansættelse i kommunen.

 

I den omfattende juridiske baggrundsrapport fra oktober 2002, som oprindeligt lå til grund for sagens forberedelse, omhandles spørgsmålet heller ikke.

 

Dette kan muligvis tages som udtryk for, at Borgerrepræsentationen ikke har ønsket, at kompetencen skal omfatte ansættelsesforhold; men det kan også forstås sådan, at Borgerrepræsentationen ikke har udelukket en sådan kompetence.

 

I vedlagte notat belyses i hvilket omfang Borgerrådgiverens kompetence kan eller bør omfatte ansættelsesretlige klager.

 

En ansættelsessag angår forholdet mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver. Et ansættelsesforhold er et kontraktforhold, hvor parterne udveksler en arbejdsydelse mod vederlag. Forholdet omfatter i hvert fald følgende elementer:

 

-        Stillingsopslag

-        Ansøgning

-        Afslag på ansættelse

-        Ansættelse

-        Ansættelsesbevis

-        Afskedigelse

-        Ytringsfrihed

-        Lønanvisning

-        Lønudbetaling

-        Løntillæg

-        Omplacering

-        Ændring af arbejdssted

-        Ændring af arbejdsvilkår

-        Advarsel

-        Degradering

-        Feriespørgsmål

-        Pålæg om merarbejde

-        Arbejdsmiljø (fysisk og psykisk)

-        Barsel

-        Orlov

-        Overordnedes adfærd

-        Kollegers adfærd

 

Som arbejdsgiver repræsenteres Københavns Kommune af Økonomiudvalget, der har det overordnede, generelle politiske ansvar for personalet i kommunen. Overenskomster mv. administreres således af Økonomiforvaltningen med overborgmesteren som øverste daglige administrative leder.

 

Det konkrete personaleansvar varetages af de enkelte forvaltninger, hvor borgmestrene er personaleansvarlige indenfor deres respektive forvaltning.

 

Det er i notatet beskrevet, hvorledes ansættelsesretlige spørgsmål kan behandles af et vidtforgrenet net af instanser og faglige organer. Navnlig det fagretlige system er opbygget med henblik på en afbalanceret og hensigtsmæssig løsning af ansættelsesretlige tvister. Det fagretlige system suppleres på en række områder af blandt andet statslige myndigheder (Arbejdstilsynet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedets Ankenævn), det kommunale tilsyn og Folketingets Ombudsmand.

 

Ansættelses- og arbejdsret er i meget vidt omfang reguleret af faglige aftaler, hvor det angives, hvem der har kompetencen til at løse uoverensstemmelser i ansættelsesforhold ved fortolkningen af de pågældende aftaler. Disse instanser/organisationer har ekspertisen til at behandle klager/tvister over arbejdsretlige forhold og er ofte tillagt særlige retshåndhævelsesmidler til at gennemføre beslutninger om de forhold, der klages over eller i øvrigt er uenighed om. Normalt har den faglige aftales parter (arbejdstager- og arbejdsgiverside) endvidere råderetten, dvs. at ingen andre kan fortolke og råde over den faglige aftale med bindende virkning for sagens parter.

 

Såfremt Borgerrådgiveren tager stilling til klager fra ansatte over forhold omfattet af en faglig aftale, kan dette stride mod disse aftaler og altså modarbejde Københavns Kommunes arbejdsretlige forpligtelser.

 

I det omfang en klage vedrører et forhold omfattet af en faglig aftale, må det derfor antages, at Borgerrådgiveren ikke kan behandle sagen.

 

Restgruppen af ansættelsesretlige spørgsmål som eventuelt vil kunne falde under Borgerrådgiverens kompetence vurderes på denne baggrund forholdsvis beskeden.

 

I overensstemmelse med Borgerrådgiverens almindelige kompetenceafgrænsning, vil en eventuel kompetence til at behandle ansættelsessager i alle tilfælde udelukke ansættelsesretlige afgørelser og desuden være begrænset til de sager, hvor der ikke er administrativ rekurs eller hvor sagen ikke kan indbringes for lovfæstede klageorganer, herunder statslige myndigheder, samt de almindelige eller specielle domstole.

 

Borgerrådgiveren vil således alene kunne behandle ansættelsesretlige klager over kommunens sagsbehandling, personalets optræden eller udførelsen af de praktiske opgaver og normalt kun i tilfælde, hvor andre myndigheder eller andre instanser/organisationer ikke har en særlig kompetence til at behandle klagen.

 

Denne almindelige afgrænsning af Borgerrådgiverens kompetence bevirker – set i sammenhæng med de øvrige overvejelser om afgrænsning som nævnt ovenfor – at kun en meget beskeden del af de ansættelsesretlige spørgsmål vil kunne behandles af Borgerrådgiveren.

 

For denne restgruppe af spørgsmål taler en række reale hensyn desuden imod at Borgerrådgiveren behandler sager herom.

 

Det må endelig indgå med stor vægt at Borgerrepræsentationen ikke udtrykkeligt har forudsat, at Borgerrådgiveren skulle kunne behandle ansættelsesretlige spørgsmål.

 

På baggrund af de nævnte overvejelser og en fortolkning af beslutningsgrundlaget, er det Borgerrådgiverens samlede vurdering, at Borgerrådgiveren ikke kan anse sig for kompetent til at behandle ansættelsesretlige klager. Dette udelukker dog ikke, at Borgerrådgiveren kan fungere som vejviser for kommunens ansatte i det omfang, der måtte være behov for konkret vejledning om det arbejdsretlige klagesystem.

 

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget at de beskrevne overvejelser, hvorefter Borgerrådgiveren ikke anser sig for kompetent til at behandle klager på det ansættelsesretlige område, tages til efterretning.

 

 

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG

Notat om ansættelsessager

< p class=MsoNormal> 

 

 

Johan Busse

/Thomas Lund Tækker