Intern høring – Kommuneplan 2019

Det indstilles;

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og godkender høringssvaret på forslaget til ”Kommuneplan 2019”.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til at formandskabet kan sende det endelige høringssvar.

Problemstilling

Center for Byudvikling i Økonomiforvaltningen har sendt forslag til Kommuneplan 2019 i intern høring. Høringsfristen er d. 14. maj.

Kommuneplanen er det redskab, kommunen bruger til den overordnede planlægning af København. Det er der rammer for hvor der kan bygges boliger, være erhverv, skal ligge institutioner m.v. fastlægges. Der ses også på forbindelser og på f.eks. bebyggelsesprocenter for et område.

Kommuneplanen sætter rammerne for lokalplanlægningen, der fastsætter mere detaljerede rammer for konkrete projekter.

Kommuneplanen har stor betydning for hvordan bydelen skal udvikles de kommende år; hvorvidt det bliver muligt at fastholde nogle af de eksisterende erhverv i Nordvest, men også hvordan udviklingen skal være med hensyn til bygningen af ungdomsboliger – familieboliger med mere

På lokaludvalgsmødet den 21. marts fik lokaludvalget en orientering og gennemgang af forslag til Kommuneplan 2019. På mødet i Bymiljøudvalget den 4. april er forslaget ligeledes blevet drøftet.

Løsning

Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget til Kommuneplan 2019.

Der gives mandat til at formandskabet kan sende det endelige høringssvar.

Bilag

Du kan læse hele kommuneplanen med bilag – på hjemmesiden: www.kp19.kk.dk

I bilagene (side 46-47) kan du læse om målene for Bispebjerg Bydel

Bispebjerg Lokaludvalg takker for muligheden for at kommentere på kommuneplanforslaget.

Dette høringssvar tager især udgangspunkt i det forelagte planforslag. Desuden er det inspireret af et glimrende oplæg herom til lokaludvalgsmødet i marts, som planchef Kenneth Horst Hansen fremlagde for lokaludvalget. Efterfølgende er planen drøftet både i bymiljøudvalget og i selve lokaludvalget.

Kommuneplanen giver et godt overblik over de overordnede udfordringer og visioner for, hvor vi skal hen med byen. Samtidig bemærker vi med glæde, at kommuneplanen også rummer afsnit om de enkelte bydele.

Generelt

Bispebjerg Lokaludvalg undrer sig over, at den grundlæggende præmis for planen er at skabe plads til et enormt antal af nye Københavnere.

Der spørges ikke, om dette er en ønskeværdig udvikling. Man konstaterer blot, at det er uafvendeligt, og handler herpå. Sandheden er dog nok, at hvis der ikke bygges en enorm masse nye boliger, vil denne udvikling ikke ske i samme takt.

Dette sættes i relief af det aktuelt verserende bygge- og anlægsstop, som - fraset nødvendigt institutionsbyggeri - på mange måder sætter udviklingen af byens infrastruktur totalt i stå.

Planen savner strategiske overvejelser af, hvordan Københavns Kommune skal kunne imødegå dette indlysende paradoks.

Der er oplagte steder i byen, hvor der kan skabes nye byområder,- såsom Nordhavn og Prøvestenen, - hvor havneindustri konverteres til boligområder.

Men det er til gengæld Bispebjerg Lokaludvalgs holdning, at vi generelt skal holde os fra fortætning af eksisterende boligområder. For blot 40-50 år siden rev man mange baghuse ned for at skabe lys og luft. Vi skal fortsat sikre, at København tilbyder gode boligområder med grønne områder, parker, idrætsfaciliteter, stisystemer og alt andet, som kræver fysisk plads for at skabe levende boligområder. Byfortætning har en grænse.

Boligpolitik – et overordnet ønske om at skabe en blandet by

Bispebjerg Lokaludvalg bifalder varmt det overordnede principielle ønske om, at der skal skabes en blandet by med forskellige boligformer.

Lokalplaner er et godt sted at stille konkrete krav til andelen af almene boliger, som fremmer udviklingen af en blandet by – herunder at sikre 25 % almene boliger i de områder, som har en lav andel af almene boliger. Tilsvarende mener vi dog, at der til gengæld ikke skal stilles krav om byggeri af flere almene boliger, hvis der i et lokalområde er mere end 70% almene boliger.

Vi er også enige i, at der er behov for flere ungdomsboliger. Men Lokaludvalget mener ikke, at man ukritisk skal bygge ungdomsboliger hvor som helst. Særligt i Nordvestkvarteret har vi på det seneste været vidne til byggeri af mange såkaldte ungdomsboliger – i et kvarter, som allerede har den laveste boligstørrelse i hele byen.

I Bispebjerg Bydel er boligernes gennemsnitsstørrelse 65 m2. Det samlede antal boliger i Bispebjerg er lidt over 30.000. 71% af boligerne i Bispebjerg har en størrelse mellem 40 og 79 m2. 1/3 af boliger i Bispebjerg er almene boliger,- i hele København 1/5. Bispebjerg har 7% ejerlejligheder,- i resten af København 14 %. Bispebjerg rummer mod nord i Emdrup mange store boliger, men i Nordvestkvarteret er boligernes gennemsnitsstørrelse i mange ejendomme omkring 40 kvadratmeter.

Lokaludvalget foreslår i stedet at der konceptuelt tænkes nyt: At der stilles krav om, at der indenfor hvert lokalplansområde generelt skal sikres eksempelvis 15 % små boliger. Disse kan så være enten ungdomsboliger eller andre typer af små boliger, - almene, ældreboliger og boliger til skæve eksistenser. Enten det ene eller det andet.

Tilsvarende burde man i områder med mange små boliger afvise et ønske om at bygge nye ungdomsboliger, mens der i områder med lav procentdel af små boliger skulle kunne stilles krav om, at nyt byggeri skal rumme ungdomsboliger.

Lokaludvalget ønsker, at dette tilføjes i afsnittet side 14-15.

I den forbindelse anbefaler Bispebjerg Lokaludvalg, at der ses kritisk på forståelsen af begrebet ungdomsboliger.

Kollegier og almene ungdomsboliger forventes at leve op til kravene. Men hvordan sikrer kommunen, at private ungdomsboliger rent faktisk er boliger til studerende, og ikke blot små boliger, der bliver solgt eller udlejet til højstbydende?

Det viser sig da også, at Københavns Kommune i notat af 12. april 2019 fra teknik- og Miljøudvalget (dokumentnummer 2019-0065558-1) har besluttet fremover at ophøre med at kræve deklaration om anvendelse af byggeri til ungdomsboliger udfra erkendelsen af, at man hverken kan eller vil håndhæve en sådan deklaration. Det betyder, at begrebet private ungdomsboliger nu har tabt mening. Det eneste der herefter karakteriserer ungdomsboliger er, at det er små bitte boliger uden parkeringsplads og udeareal.

I Nordvestkvarteret har vi som nævnt allerede tusindvis af små bitte boliger fuldstændigt mage til. Udfra et overordnet ønske om at skabe en blandet by er lokaludvalget derfor skeptisk i forhold til (de i øvrigt sympatiske planer om) byggeri af et stort antal såkaldte ungdomsboliger blandt andet i vores bydel.

En grøn, sund og bæredygtig by:

Vi ønsker alle mindre trængsel i København. Det er dog ikke nok at lave bilfri zoner eller strenge parkeringszoner i de indre bydele, som giver mertrafik til de ydre kvarterer. Man skal også kigge på aflastning af gennemkørende trafik.

Forslaget om en østlig motorringvej rundt om København under havnen er derfor interessant. Det vil dog være en yderligere belastning af Lundhus-Ryparken, hvor motorvejen skal starte. Her døjer man i forvejen med støj og forurening fra Helsingørmotorvejen/Nordhavnsvej.

Lokaludvalget arbejder derfor i denne tid på en skitse for overdækning af Helsingørmotorvejen omkring Emdrupvejbroen, hvor motorvejen passerer Ryparken i en slugt, som der burde kunne lægges et låg på.

Beskrivelse af Bispebjerg bydel:

Vi har 3 vigtige tilføjelser til denne side:

Tilføjelse 1: Under afsnittet ”En sammensat bydel”: Gennemsnitsstørrelsen på boliger er ca. 65 m2. Det er den laveste boligstørrelse i København, og bevirker at mange beboere må flytte væk, når der sker familieforøgelse” her ønskes rettet til: Gennemsnitsstørrelsen på boliger er ca. 65 m2. Det er byens og Danmarks laveste. Men ser man specifikt på Nordvestkvarteret, er boligstørrelsen endnu lavere. Det bevirker, at mange beboere må flytte væk, når der sker familieforøgelse. Derfor er det en overordnet strategi, at der primært skal bygges familieboliger på 95 m2, når der bygges nyt i kvarteret Nordvest.

Tilføjelse 2: underafsnittet ”Kreative og traditionelle erhverv i Nordvest”

Efter sætningen ”,…der finder Nordvest attraktivt på grund af muligheden for at have funktioner såsom varelager, oplagsplads og eventuelt værksted tilknyttet en mindre kontorbygning.” ønskes tilføjet: ”Nordvest er et af Københavns få tilbageværende små industriområder, der med sit karakteristiske ikke-planlagte udseende må betragtes som unikt”.

Bispebjerg Lokaludvalg arbejder intenst med begrebet ”industriens kulturarv”. Hermed menes, at vi med forskellige greb skal forsøge at holde fast i kvarterets identitet og egenart. Der skal arbejdes med bevaring af bygningsfacader, hvor bygninger får nyt liv, men der skal også arbejdes med kunst og fortællinger for at holde fast i identiteten.

Forud for dette er der brug for en registrering af de bevaringsværdige miljøer. Dette ønskes tilføjet – eksempelvis efter følgende sætning: ”Med kommuneplan 2019 ønsker vi i særlig grad at fokusere på Nordvest som et bykvarter for både kreative og traditionelle erhverv, hvorfor bydelens 3 kreative zoner bevares”. 

Tilføjelse 3: Herudover skal kommuneplanen indarbejde et element om industriens kulturarv i Nordvestkvarteret, så vi sikrer, at bydelens karakter og identitet ikke udviskes i takt med omdannelsen. Med henblik herpå skal udarbejdes en oversigt over ”Et værdifuldt kulturmiljø fra produktionens København” i Nordvestkvarteret, ligesom der i Kommuneplan 2011 blev udarbejdet en sådan oversigt for andre tidligere erhvervsområder i byen.