Mødedato: 24.08.2023, kl. 19:00
Mødested: Grøndal Multicenter, mødelokale 2

Høring bylivsgade - skitseforslag Provstevej

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen

2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver formandskabet bemyndigelse til at tilrette høringssvaret

 

Bylivsgadepuljens formål er at omskabe veje og gader til grønnere byrum, og dermed skabe trygge bykvarterer med mødesteder og udearealer. Det er Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, der administrerer puljen, og som udvikler og udfører bylivsgadeprojekter med udgangspunkt i lokale idéer og ønsker. Puljen modtog 81 ansøgninger fra borgergrupper i hele København og Provstevej er ét ud af 10 projekter, som er udvalgt til at indgå i et skitseprojektforløb. 

Forud for den aktuelle høring om Bylivsgadepuljens projekter har en arbejdsgruppe med lokale borgere og aktører fra Provstevej deltaget i en workshop med Københavns Kommune og Sweco, kommunens tekniske rådgiver. Workshoppen tog udgangspunkt i borgergruppernes indsendte projektidéer, som blev oversat til konkrete ønsker. Derefter har arbejdsgruppen og Sweco udarbejdet skitseforslag for projektet.

Det er vigtigt, at høringssvaret er så konkret og konstruktivt som muligt for, at de kan indarbejdes i projektet. I svaret skal der meget gerne tages stilling til:

  • om I er tilhængere eller modstandere af projektet, eller dele af projektet 
  • om der fx skal tilføjes, flyttes eller fjernes træer, parkeringspladser, cykelstativer, bænke mv.
  • om I er opmærksomme på trafikale mønstre, som ikke er indtænkt i projektet
  • om der er eksisterende fysiske forhold, som ikke fremgår af materialet
  • om I er opmærksomme på lignende planlagte fysiske projekter i området
Borgerinddragelse

Høringsmaterialet har været delt på de sociale medier, der er ikke kommet kommentarer. Lokaludvalget har fulgt projektet gennem mange år. I februar 2017 afsatte Bispebjerg Lokaludvalg 50.000 kr. til igangsættelse af et grønt projekt i samarbejde med Områdefornyelsen Nordvest siden har Bispebjerg Lokaludvalg støttet vejlauget med 35.000 kr. til et skitseforslag i 2022.

Bilag

Materialet findes på blivhoert.kk.dk 

Bilag 4 - udkast til høringsvar - eftersendes på mail.

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter forslaget.

2. Lokaludvalget giver formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret.

 

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget drøftede forslaget.

ad. 2. Lokaludvalget gav formandskabet mandat til at færdiggøre høringsvaret.

 

Protokolbemærkning - Kristoffer Bøgelund (Liberal Alliance) gjorde opmærksom på, at unødig gene for privatbilismen bør undgås.

Til top