Mødedato: 21.02.2019, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Puljeansøgninger

Det indstilles;

1. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender Puljeudvalgets indstillinger til puljebevillinger

Problemstilling

Den 1. februar 2019 hvor der var frist for indsendelse af puljeansøgninger, havde Bispebjerg Lokaludvalg modtaget 34 ansøgninger til bydelspuljen

Mandag den 11. februar var der møde i puljeudvalget - følgende deltog i mødet: Tove Auda, Pia Liske, Trine Schaltz, Tom Jørgensen, Per Vandrup, Troells Melgaard, Lennart Frandsen, Merete Pedersen, Ulla Jørholt, Ebbe Hansen og Dan Kreutzfeldt.

 

Økonomi

Der var samlet ansøgt for 1.318.000 kr. og der er 1.373.000 kr. tilbage i bydelspuljen til resten af 2019.

Hvis lokaludvalget følger indstillingerne fra Puljeudvalget med det højest indstillede beløb (jf. nedenstående) vil der således være 770.000 kr. tilbage til resten af 2019.

Et restbeløb efter februar ruden på 770.000 kr. er et lavere beløb end de tidligere år – hvor der har været omkring 1 til 1,1 million tilbage efter ansøgningsrunden i februar.

 Indstillinger fra Puljeudvalget:

1. Bydelsmødrene - Ryparken. Har du det godt? Ansøgt beløb: 3.350 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 3.350 kr.

Begrundelse:

Fyraftensmøde i Ryparken med fokus på samvær, integration, sund mad og motion. Et arrangement der kan medvirke til, at beboerne i Ryparken får et bedre kendskab til hinanden. Målet med arrangementet er at få dannet gå- og løbegrupper for dem der har lyst. Projektet er med til at skabe fællesskaber på tværs og understøtte sundhed blandt deltagerne. Derfor indstilles, at ansøgningen imødekommes med 3.350 kr.

 2. Udstillingsstedet SØ. 6 udstillinger. Ansøgt beløb: 63.785 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 20.000 kr.

Begrundelse:

Det er vigtigt at understøtte Bispebjerg bydel har plads til nye og anderledes initiativer. Dette projekt er et initiativ, der er med til at understøtte spændende og kreative sider. Der er dog store dele af budgettet som ikke blot er materialer til udstillinger. Disse poster bør ansøger enten selv finansiere eller så vil puljeudvalget opfordre ansøger til at søge en større medfinansiering. Derfor og af hensyn til prioriteringen af andre ansøgninger indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvist med 20.000 kr. til materialer og afvikling af udstillingerne.

 3. Al-Hilal Skolen. Børnekarneval. Ansøgt beløb: 42.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med delvist med 30.000 kr.

Begrundelse:  

Der søges om midler til afholdelse af et Børnekarneval i juni måned. Et tilbagevendende koncept som Områdefornyelse Fuglekvarteret førhen har støttet, og som har været til stor glæde for bydelens børn. Børnekarneval åbner og skaber fællesskaber på tværs af børn i bydelen – og Børnekarnevallet har et alsidigt program, der både byder på tegnekursus, arabisk dans, teater og musik. Derfor indstiller puljeudvalget, at projektet støttes med midler fra bydelspuljen. Dog ansøges der om et stort beløb for tre timers aktiviteter, hvilket puljeudvalget mener bør kunne gøres for mindre. Derfor og af hensyn til prioriteringen af andre projekter i bydelen indstilles det, at der gives delvis støtte med 30.000 kr.

4. FLÆS. Webserie – ”De kongelige statuer”. Ansøgt beløb: 20.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 20.000 kr.

Begrundelse:

FLÆS vil med denne satiriske webserie, der har en skæv vinkel, sætte fokus på skuespillerfaget, heriblandt selviscenesættelse og egoisme med udgangspunkt i skulpturer i Bispebjerg. Projektet indeholder således nogle sidefortællinger om kunst og kunsthistorie – og viser den side af Bispebjerg som ikke kun handler om er hårdt miljø med utryghed. Målgruppen er unge mellem 15-25 år.  Projektet gennemføres i samarbejde med en række lokale samarbejdspartnere og med medvirken af lokale unge. Der er således tale om et nyt, spændende og anderledes projekt – hvor nye udtryksformer bliver prøvet af. Der er et samlet budget på 65.000 kr. og af bydelspuljen søges om 20.000 kr. Projektet kan med sin anderledes formidlingsform være med til at vise nye sider af bydelen og derfor indstiller puljeudvalget at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 20.000 kr.

5. Bispebjerg Sogns Menighedspleje.  Sommerfest med ”Grønt Hjørne”. Ansøgt beløb: 80.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 60.000 kr.

Begrundelse:  

En tilbagevendende begivenhed, der henvender sig til alle borgere i Bispebjerg, hvor der både er koncerter, dans, børneteater og meget andet. Det er en hyggelig og begivenhedsrig festival, der skaber sociale og kulturelle aktiviteter i Bispebjerg kvarteret oppe ved Grundtvigskirken og alle er velkomne. Her i 2019 er ”Det grønne hjørne” blevet en integreret del af sommerfesten, som et bæredygtigt og kreativt indslag, der sætter fokus på hvordan borgere i bydelen kan få en mere miljørigtig hverdag. Arrangementet er en god anledning til at borgere i kvarteret kan få kulturelle oplevelser, viden om bæredygtighed og gode stunder sammen. Arrangementet er dog kun af 1 dags varighed, hvilket puljeudvalget vurderer er et højt beløb, når andre lokale projekter også skal prioriteres. Af hensyn til prioriteringen af andre gode projekter i bydelen indstilles det, at der gives delvis støtte med 60.000 kr.

6. Britt Boesen/trine Bang. Bispebjergs lunger – postkort-bog om 9 træer. Ansøgt beløb: 27.300 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 27.300 kr.

Begrundelse:

Et anderledes og nytænkende postkortprojekt, der har til formål at øge borgernes bevidsthed om træer i bydelen. Træerne bliver tegnet og beskrevet, så de kan genkendes. Målet er også at postkort-bogen kan bruges i daginstitutioner som grundlag for at tale med børnene i institutionen og på udflugter. En anderledes, spændende og ny måde at lave naturformidling på. Det er et rigtig godt projekt, som mange vil få glæde af i bydelen. Ansøger opfordres til at søge bydelspuljen igen, hvis de gerne vil tegne flere træer i Bispebjerg bydel, som eksempelvis i Ryparken. Derfor indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

7. Musikforeningen En Sommerdag. ”En sommerdag på Bellahøj. Ansøgt beløb: 50.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis med 25.000 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis 40.000 kr.

Begrundelse:

  1. Et musikalsk og kulturelt projekt, der har til formål at samle bydelene Vanløse, Brønshøj og Bispebjerg til en dag med god musik. Festivalen er ifølge ansøger med til at styrke den kulturelle scene og sætte fokus på et område, der ikke har så mange musikalske tilbud på nuværende tidspunkt. Herudover forsøger festivalen også at samle børn og voksne til musikalske dage, hvor der er musik for alle målgrupper. Der bør dog ske en prioritering af arrangementer og projekter, der afvikles i Bispebjerg Bydel og indstiller derfor at ansøgningen imødekommes delvis med 25.000 kr.
  2. Et spændende, musikalsk og kulturelt projekt, der har til formål at samle bydelene Vanløse, Brønshøj og Bispebjerg til en dag med god musik og samvær. Festivalen er ifølge ansøger med til at styrke den kulturelle og musikalske scene og sætte fokus på et område, der ikke har så mange musikalske tilbud på nuværende tidspunkt. Festivalen samler børn og voksne til musikalske dage, hvor der er musik for alle målgrupper og alle borgere i hele bydelen får glæde af festivalen, derfor bør ansøgningen i høj grad støttes. Ydermere foregår festivalen over to dage. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvis med 40.000 kr.

8. BATIDA. Pop op teater og folkekøkken. Ansøgt beløb: 12.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 12.000 kr.

Begrundelse:

En tilbagevendende festival, der er et kulturtilbud, der kommer ud til borgere i bydelen og møder dem, der hvor de bor. Det er en anledning til at opleve teater og få et måltid mad, som ifølge ansøger bidrager til at borgere mødes på kryds og tværs. Det er et spændende initiativ, der vil glæde mange borgere i bydelen. Projektet har et samlet budget på 276.000 kr. Der søges om et mindre tilskud på 12.000 kr. i Bispebjerg og Nørrebro Lokaludvalg. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 12.000 kr.

9. BATIDA. Gadeteaterfestival 2019. Ansøgt beløb: 25.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 25.000 kr.

Begrundelse:

Gadeteaterfestivalen er et initiativ, der kan tiltrække flere mennesker til Bispebjerg bydel og give borgerne nogle kulturelle og spændende oplevelser. Festivalen foregår på gader, parker og parkeringspladser og bidrager med liv på nye steder. Dette kan udbrede kendskabet til bydelen og dets kulturliv - og samtidig byde på gode oplevelser for borgere i bydelen. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 25.000 kr.

 10. Akki Concerts. Koncerter / Kultur – Lygten Station. Ansøgt beløb: 91.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse:

Akki Concerts er en nystartet virksomhed som arrangerer koncerter på Lygten Station. De søger om midler til afvikling af en række koncerter på Lygten Station. Af ansøgningen fremgår det, at der er en udgift til lokale leje på 70.000 kr. Den daglige leder på Lygten Station har oplyst, at dette ikke er korrekt. Lygten Station er netop kendetegnet ved, at lokalerne stilles gratis til rådighed for foreninger og andre med henblik på, at tilbyde lokalområdet nogle kulturelle oplevelser. Der gives derfor afslag på ansøgningen.

 11. KATSJ. Creative Lab – fællesskab for børn.  Ansøgt beløb: 243.500 kr. i 2019

(Søges endvidere om 233.500 kr. til 2020 – der kan normalt først tages stilling til bevillinger i 2020 på lokaludvalgsmødet i november 2029).

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen

Begrundelse:

Der søges om penge til at udvide og udvikle et undervisningsforløb for børn op til 8. klasse med fokus på læring via kreativitet. Der søges om et anseligt beløb hovedsagelig til løbende lønudgifter og lokaleleje. Det fremgår ikke af ansøgningen om undervisningsforløbene er specielt målrettet børn/unge i Bispebjerg Bydel og endvidere om det er en relativ begrænset gruppe, der kan få gavn af et sådan et forløb set i lyset af beløbets størrelse. Ansøger har oplyst at der kun deltager 1 barn fra Bispebjerg Bydel i det igangværende undervisningsforløb. Derfor indstilles det, at gives afslag på ansøgningen.

Ansøger har svaret følgende på spørgsmålet om hvor mange der deltager fra Bispebjerg:

 Kære Lars & Lokaludvalg

Jeg har fået opgørelsen fra deltagerne i pilotprojektet nu og vi kan se, at der kun er et enkelt barn registreret med bopæl i Bispebjerg på nuværende tidspunkt. Dette tal giver dog kun et "øjebliksbillede", da projektet endnu er i præ-fase og vi ikke har påbegyndt en specifik markedsføring og omtale af projektet i de lokale medier.

Frem mod opstarten i september 2019 arbejder vi med følgende for at nå ud til målgruppen: 

Relations bygning og omtale af projektet på en række af de lokale skoler.

At få omtale af projektet i lokalavisen og i samt gennem "Medborgerne".

At opbygge en App som børnene kan bruge i forbindelse med projektet.

 Selvom projektets formål er at skabe et meningsfyldt fællesskab for børnene i lokalområdet, har vi ingen begrænsning på projektet i forhold til, hvilke områder i København børnene kommer fra. Vi tror dog på, at vi ved at lægge kræfter i en målrettet markedsføring kan nå netop den gruppe af børn i vores egen bydel, som projektet henvender sig til.

Vi er også meget åbne for at høre jeres ideer og input eller indgå i samarbejde omkring projektet og vi vil meget gerne mødes med jer, hvis I skønner det kan være relevant. 

I er også velkomne til at vende tilbage med flere spørgsmål. 

Bedste hilsner, Pernille Kjær Egebjerg, Børneforeningen KATSJ

 

 11. Generator v/Rolf Plant. Krea-dage med street food. Ansøgt beløb: 33.300 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med et endnu ikke fastsat beløb, da der er spørgsmål til ansøger.

Begrundelse:

Et godt og lokalt initiativ, der i løbet af to dage i sommerhalvåret vil afholde krea-dage med street food. Her vil der være mulighed for at lave håndarbejde, krea og gør-det-selv projekter, hvor forskellige aldersgrupper kan mødes, lade sig inspirere og genbruge. Arrangementet sætter derfor også fokus på bæredygtighed og genanvendelse, hvilket er vigtig viden, der skal fremmes i bydelen. Det kan samle lokalområdet og skabe møder på tværs af naboer. Der vil også være musik og underholdning. Loppemarkedet afholdes også ved Emdrup Station, hvilket er et område, som bydelspuljen sjældent støtter. Puljeudvalget indstiller at lokaludvalget på mødet den 21. februar tager stilling til hvor meget ansøgningen skal støttes med.

 12. Fædre i fokus. Fædre ser fodbold sammen i Bispebjerg. Ansøgt beløb: 7.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag.

Begrundelse:

Det er godt og fællesskabsfremmende, at fædre mødes og ser fodbold sammen i deres boligafdelinger. Dog er der tre boligafdelinger involveret, som bør bidrage med en stor andel af det tilskud, som der ansøges om. I særdeleshed fordi, at det er beboere i boligafdelingen, der får glæde af projektet og ikke resten af Bispebjerg bydel. Derfor indstiller puljeudvalget, at der gives afslag.

 

13. Sokkelundlille. Cirkusvognen 2019. Ansøgt beløb: 70.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 70.000 kr.

Begrundelse:

Et tilbagevendende initiativ, der ifølge ansøger bringer glæde hos de yngre i bydelen og bidrager med teater, gøgl, musik og værksteder for børn. Det er gratis og henvender sig derfor til en stor målgruppe, herunder dem, der ikke nødvendigvis har råd til at opleve teater og kulturelle aktiviteter.  Børnekulturhuset Sokkelundlille lægger et stort arbejde i Cirkusvognen og gør en stor indsats for at bidrage til aktiviteter til de yngre grupper – og kommer rundt i hele bydelen. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb. Det skal bemærkes, at ansøger oplyser, at de også forventer at få støtte fra andre steder. Det vil sige fra puljer, fonde og der søges også midler fra Brønshøj Lokaludvalg – og derfor forventer man ikke at bruge hele det ansøgte beløb fra Bispebjerg Lokaludvalg. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 70.000 kr.

 

14. SOF/Line Køllgård. Læ og ly på Hulgårds Plads. Ansøgt beløb: 35.975 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 35.975 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvist med 15.000 kr.

Begrundelse:

  1. Et socialt og konstruktivt initiativ, der vil gavne brugerne af Hulgårds Plads og skabe møder på tværs af brugere og FRAK i opbygningen af læhegnet. Det tidligere sejl var til stor glæde for brugerne. Reparation af sejlet og et læhegn vil bidrage til at brugerne kan få læ og ly under forskellige årstider og bedre forhold i forhold til samvær med hinanden. Projektet bidrager også til at brugernes forhold på pladsen bliver mere arkitektonisk flotte. Samtidig med at projektet sikrer, at der foregår en brobygning mellem forskellige grupper, der kan skabe et godt socialt liv på hele pladsen, da FRAK og brugerne er med til at bygge det. Dette er med til at skabe forståelse mellem forskellige brugergrupper på pladsen. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 35.975 kr.

 

  1. Det er vigtigt med ly og læ til brugergrupperne på Hulgårds Plads, da det er vigtigt at kunne holde varmen under forskellige årstider, men der bør ikke gives støtte til andet end materialer og opførslen af læhegnet. Der kommer ikke til at opstå sociale møder på kryds og tværs ved at give støtte til arkitektrådgivere og FRAK med mere. Det vigtige er at brugergruppen får et ordentligt læhegn som de kan bruge hele året, så de får ordentlige forhold. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvist med 15.000 kr. til materialer, indkøb og transport.

 15. Utterslev Jazzcafe. Koncerter. Ansøgt beløb: 13.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 13.000 kr.  
  2. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse:

  1. Der ses positivt på ansøgningen. Jazz caféen tiltrækker et stort publikum og en stor kreds af bydelens borgere får glæde af Jazz caféen. Det er et initiativ, der kan give mulighed for, at borgerne kan samles og mødes i nye og uformelle sammenhænge. Jazz cafeen er et af meget få initiativer i bydelen, som reelt er drevet af lokale borgere, hvilket netop ligger i fin forlængelse af formålet med bydelspuljen. På den måde er det et unikt projekt. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 13.000 kr.
  2. Jazz caféen er et fint initiativ, der er med til at understøtte den musikalske scene i bydelen og mange borgere får glæde af deres arrangementer. Dog har bydelspuljen støttet Jazz cafeen over flere omgang de seneste par år - og det er tid til at Jazz caféen finder nye måder at finansiere sig selv på. Det er et godt initiativ, der er dog grænser for, hvor mange gange bydelspuljen skal støtte netop dette initiativ og andre lokale projekter i bydelen skal også prioriteres. Derfor indstilles det, at der gives afslag.

16. Bydelsmødrene Ryparken. Har du travlt og hvornår er du stresset? Ansøgt beløb: 8.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 8.000 kr.  
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvist med 4.000 kr.
  3. Det indstilles, at ansøgningen gives afslag.

Begrundelse:

  1. Et tema-arrangement, der har fokus på forebyggelse af stress samt håndtering af stress, der er en del manges hverdag i dag. Det er godt at sætte fokus på stress, da der er mange der ikke forholder sig til, hvordan stress håndteres og ikke nødvendigvis ved de er stressede. Det er alle beboere i Ryparken og Lundehusområdet, der får gavn af arrangementet og som bliver klogere på stress. Arrangementet er en god mulighed for at mødes på tværs og dele oplevelser – og så er arrangementet med til at skabe en sundere livsstil hos deltagerne. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 8.000 kr.

 

  1. Et tema-arrangement, der har fokus på forebyggelse af stress samt håndtering af stress, der er en del manges hverdag i dag. Arrangementet er en god mulighed for at mødes på tværs og dele oplevelser – og så er arrangementet med til at skabe en sundere livsstil hos deltagerne. Det er alle beboere i Ryparken og Lundehus området og resten af Bispebjerg bydel, der får gavn af arrangementet og som bliver klogere på stress. Dog er det væsentligt at arrangementet bliver promoveret i hele Bispebjerg bydel. Det kan eksempelvis være i bydelsavisen, så det reelt bliver hele Bispebjerg, der får glæde af initiativet. Ryparken Vores Kvarter bør også støtte arrangementet, så det ikke kun er bydelspuljen, der finansierer det hele. Derfor indstilles det, at der gives delvis støtte på 4.000 kr.

 

  1. Et tema-arrangement, der har fokus på forebyggelse af stress. Det er vigtigt at sætte fokus på stress. Dog er 5000 kr. i honorar i forbindelse med et enkelt foredrag en stor post og det bør kunne gøres til mindre. Der er flere poster i budgettet, der er udefinerbare og ukonkrete - og det er tvivlsomt, hvor mange der reelt får glæde af arrangementet. Derfor indstilles det, at der gives afslag.  

17. H. Laurens. Tikke Takke. 2 koncerter for ældre og børn. Ansøgt beløb: 16.400 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 16.400 kr.

Begrundelse:

Et initiativrigt projekt, der vil give gode stunder og præsentere børn og ældre for musik, sanglege, fællessang og dans. Begge målgrupper vil få glæde af koncerterne og muligheden for en god oplevelse. Det er ikke altid at disse målgrupper får mulighed for at høre musik og et live band optræde. Derfor er dette arrangement en alletiders mulighed. Der er indgået aftale med Bispebjerghjemmet og Håndværkerforeningens Plejehjem. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 16.400 kr.  

18. S. Ørbæk mfl. Nordvestmiddag. Ansøgt beløb 15.400 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 15.400 kr.

Begrundelse:

Et godt arrangement, der samler Nordvests borgere over en god middag og med mulighed for at have en dialog om, hvordan Nordvest kan blive et endnu bedre sted at bo.

Der søges om underskudsdækning for alle 4 planlagte middage i 2019.

Nordvest middagene samler borgere i bydelen på tværs og skaber nye relationer, der er med til at samle bydelen. Det er vigtigt med mødesteder, hvor der er mulighed for at mødes og få forståelse for hinanden. Det er middage også en god mulighed for. Til arrangementerne inviteres alle politiske partier der repræsenteret i Borgerrepræsentationen. Arrangementet har en mindre egenbetaling for et måltid. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 15.400 kr.

19. Agendaforeningen Nordvest. 3 offentlige foredrag. Ansøgt beløb 6.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 6.500 kr.

Begrundelse:

Et spændende oplæg, der vil sprede viden om forskellige former for bæredygtighed i bydelen. Det er en god måde at sprede viden om værdier, der er i tråd med de 17 verdensmål blandt borgere i bydelen. Det er godt at støtte arrangementer, der formår at sætte fokus på vigtige nutidige emner. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 6.500 kr.

20. Sydhavn Teater. Generation krop – en site specifik forestilling. Ansøgt beløb 18.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 18.000 kr.

Begrundelse:

Et spændende teaterprojekt, der sætter fokus på vigtige emner, såsom negative selvbilleder, mindreværd, negative tanker, kropsidealer med mere. Forestillingen har tidligere fået gode anmeldelser og vil bidrage med spændende indtryk og stunder for borgere i Bispebjerg. Dog er det væsentligt at gøre ansøger opmærksom på at entréudgiften skal tage højde for at forskellige borgere i Bispebjerg bydel kan deltage. Herudover er det et meget stort budget og en meget lille andel, der søges om i bydelspuljen. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 18.000 kr.

21. K-Town Hardcore Festival. Kunst for alle - Lysudstilling. Ansøgt beløb 24.479 kr.

Puljeudvalgets indstilling: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 24.479 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvist med 12.000 kr.

Begrundelse:

  1. Et kreativt og kulturelt projekt, der sætter fokus på alternative former for kunst i anledning af K-Town Hardcore Festival. Der lægges vægt på forskellige former for kreative udtryksformer, såsom installationskunst, video, malerier, tegninger samt posters. Det er vigtigt at skabe en platform for en alternativ kunstscene, hvor forskellige kunstnere får mulighed for at udstille. Det er både K-Town festivals gæster samt borgere i bydelen, der har mulighed for at deltage og se udstillingen. Derfor er det også vigtigt at arrangementet bliver promoveret, så borgere fra hele Bispebjerg ved at de kan deltage. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 24.489 kr.
  2. Et interessant kulturelt projekt, der sætter fokus på alternative former for kunst i anledning af K-Town Hardcore Festival. Der lægges vægt på forskellige former for udtryksformer, såsom installationskunst, video, malerier, tegninger samt posters. Dog er der mangel på egenfinansiering i budgettet og det bør der være. Derfor og af hensyn til prioriteringen af andre lokale projekter indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvist med 12.000 kr.  

22. Global Kidz. Dans på Bispebjerg. Ansøgt beløb 10.000 kr.

Puljeudvalget: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 10.000 kr.

Begrundelse:

Gode workshops, der vil give alle børnefamilier i Bispebjerg bydel mulighed for at lære at danse. Især er målet at nå ud til en bred målgruppe, så alle får lige mulighed for at deltage i tilbuddet. Hermed er det også et projekt, der skaber sociale og kulturelle møder. Det er også et initiativ der gavner sundheden hos en bred målgruppe, da dans er med til at fremme bevægelse og aktivitet. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 10.000 kr.

23. Vi tager gaderne tilbage – I NV. EL til ladcykel. Ansøgt beløb: 18.000 kr.

Puljeudvalget:

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 18.000 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen gives afslag.

Begrundelse:

  1. De lokale borgere bag initiativet ’Vi tager gaderne tilbage’ gør en kæmpe indsats for at møde borgere på gaden og skabe fællesskab, når der er sket utryghedsskabende hændelser. De gør en stor indsats for at skabe positive fællesskaber i bydelen. For at komme ud og møde borgere, når disse hændelser sker og gøre opmærksom på deres initiativ gør de brug af en ladcykel som Områdefornyelsen Nordvest har bevilget. En ladcykel med skilte og borde m.m. er meget tung at køre, derfor søges der om midler til, at den almindelige pedalkraft kan blive suppleret med el-kraft. Der søges endvidere om penge til folie, så der kan komme et logo på cyklen. Det er et godt initiativ, som er iværksat af helt ”almindelige” borgere i bydelen. Netop den slags ansøgninger fra ganske almindelige borgere i bydelen der ikke mange af.  Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 18.000 kr.
  2. ’Vi tager gaderne tilbage’ gør en stor indsats for at møde borgere på gaden og skabe fællesskab, når der er sket utryghedsskabende hændelser. Dog er det ikke bydelspuljens opgave at finansiere el-kraft og folie på ladcykler. Det bør ansøger selv finansiere. Bydelspuljens midler kan bruges bedre og der er også andre lokale projekter, der skal prioriteres. Det indstilles, at ansøgningen gives afslag.

24. Røde Kors Hovedstaden. Cykeltræning på Smedetoften. Ansøgt beløb: 13.200 kr.

Puljeudvalget:

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 13.200 kr.

Begrundelse:

Et godt projekt, der vil sætte fokus på at lære kvinder og mænd at cykle. Cykling bidrager til større bevægelighed og sundhed. Det er vigtigt for at kunne cykle til et arbejde eller i forbindelse med et arbejde – og det er en god kompetence at lære. Cykeltræning skaber fællesskaber mellem deltagerne og et større netværk blandt deltagerne. Det er vigtigt at cykle for at komme rundt i byen. Derfor er det et rigtig godt initiativ. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 13.200 kr.

25. Lundehus spejderne. Skt. Hans ved Emdrup Sø 2019. Ansøgt beløb: 14.700 kr.

Puljeudvalget: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 14.700 kr.

Begrundelse:

Et tilbagevendende arrangement, der skaber en hyggelig og aktivitetsrig Skt. Hans for alle borgere i bydelen. Der plejer at deltage cirka 400, hvilket viser hvor stor en succes arrangementet er. Til arrangementet vil der være live musik, båltale, midsommerviser, mad og drikke. Det er en god mulighed for at borgere får mødt hinanden på kryds og tværs og får fejret Skt. Hans i fællesskab. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 14.700 kr.

26. Foreningen Debris. Opstart af Byhumle i Nordvest. Ansøgt beløb: 27.000 kr.

Puljeudvalget: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 27.000 kr.
  2. Det indstilles, at der gives afslag.

 

Begrundelse:

  1. Et socialt og grønt byhumle projekt, der fremmer de grønne fingre og fællesskabet i bydelen. Dette er en god mulighed for, at flere borgere i bydelen bliver frivillige og får mulighed for at være med til at dyrke humle og møde nye bekendtskaber. Herudover henvender projektet sig også til andre borgere, der får mulighed for at følge med i byhumlen og hvordan den gror. Dette kan også inspirere andre til at dyrke grønt. En åbningsdag/arbejdsdag, der promoveres flere steder i bydelen, vil skabe fokus på byhumle og det grønne samt give de frivillige deltagere en hyggelig stund. Dog er det væsentligt at der ikke må foregå videresalg af byhumlen, det må kun doneres væk, hvis bydelspuljen skal støtte arrangementet. Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 27.000 kr.
  2. Et socialt og grønt byhumleprojekt, der til dels kan være med til at fremme det grønne i bydelen. Det er dog ikke bydelspuljens opgave at støtte et foretagende, hvor der er videresalg af produktionen. Det vil være støtte til privat virksomhed. Ydermere skal bydelspuljen ikke støtte produktion af humle. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

27. Art Week Copenhagen. Guidet tur til Nordvests kunst. Ansøgt beløb: 23.000 kr.

(Ansøger har oplyst at det ansøgte beløb er 23.000 kr. og ikke 28.000 som det ved en fejl fremgår af ansøgningen).

Puljeudvalget: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes 20.000 kr.
  2. Det indstilles, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse:

  1. Et spændende og kulturelt arrangement, der d. 25. maj sætter fokus på Nordvests kreative og kulturelle scene og som giver guidede ture til tre store internationalt orienterede gallerier i Nordvest samt til gavlmalerierne og et atelier på Bispebjerg Hospital. Det er et arrangement, der skal ses i en større Københavner sammenhæng, som vil tiltrække udefrakommende samt borgere fra bydelen. Det er meget vigtigt at understøtte sådanne arrangementer, der er med til at sætte Nordvest på landkortet. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvist med 20.000 kr.
  2. Et arrangement der d. 25. maj sætter fokus på Nordvests kreative scene og som giver guidede ture til tre store internationalt orienterede gallerier i Nordvest samt til gavlmalerierne og et atelier på Bispebjerg Hospital. Det er korrekt, at Nordvest har meget at byde på inden for kunst, det er dog et meget stort budget for en vandretur i Nordvest. Da der er begrænset midler til rådighed og af hensyn til prioriteringen af andre lokale projekter indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

28. FIMD. Hvem er jeg? & Mango Tango Fusion. Ansøgt beløb: 96.500 kr.

Puljeudvalget: 

Ingen indstilling- afventer svar fra ansøger.

Begrundelse:

Puljeudvalget havde spørgsmål til ansøgningen og indstiller at der tages endelig stilling til ansøgningen på lokaludvalgsmødet den 21. februar.

29. NVærk. Nordvest Festival 2019. Ansøgt beløb: 40.000 kr.

Puljeudvalget: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 40.000 kr.

Begrundelse:

Nordvest festivalen er et initiativ, der rummer muligheder for nye møder på tværs af borgere og kulturelle arrangementer, der bidrager til nogle hyggelige og engagerede dage for alle.  Festivalen har været afholdt de sidste 3 år. Tidligere også med støtte fra den nu lukkede Områdefornyelsen Fuglekvarteret. Festivalen er nu blevet forankret i foreningen NVærket. Festivalen indeholder flere elementer som fælles spisning, koncerter, events og udstillinger – med deltagelse af mange forskellige lokale aktører.  Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 40.000 kr.

30. Hanin Amsha. Kvindeforsamling for børn og mødre beløb: 15.000 kr.

Puljeudvalget: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 15.000 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis med 9000 kr.
  3. Det indstilles, at ansøgningen gives afslag.

Begrundelse:

  1. Det er konstruktive arrangementer, der bidrager til at mødre og børn får mere samvær sammen og mødes på kryds og tværs. Arrangementerne har til formål at forebygge ensomhed og skabe hyggeligt aktiviteter, hvilket er vigtigt i Bispebjerg bydel. Det er mange arrangementer for et lille beløb. Vigtigt er at ansøger bliver gjort opmærksom på, at arrangementerne skal være åbne for alle. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 15.000 kr.
  2. Det er konstruktive og sociale arrangementer, der bidrager til at mødre og børn får mere samvær sammen og mødes på kryds og tværs. Arrangementerne har til formål at forebygge ensomhed og skabe hyggeligt aktiviteter, hvilket er vigtigt i Bispebjerg bydel. Det er mange arrangementer for et lille beløb. Dog er forplejningsbeløbet højt og det bør kunne gøres for mindre. Vigtigt er også, at ansøger bliver gjort opmærksom på at arrangementerne skal være åbne for alle. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvist med 9000 kr.

 

  1. Sociale arrangementer, der vil understøtte samvær mellem mødre og børn. Dog er der tale om sociale arrangementer, der bærer præg af at henvende sig til en afgrænset målgruppe og som ikke er åbne for alle. Dette er ikke i overensstemmelse med bydelspuljens retningslinjer.  Herudover er det boligafdelingerne der bør støtte disse arrangementer, det er ikke bydelspuljens opgave at støtte arrangementer, der bærer præg af at være lukkede foretagender for en afgrænset målgruppe. Derfor indstilles det, at der gives afslag.

31. Crossover. Sport event – lang fredag. Ansøgt beløb: 29.000 kr.

Puljeudvalget: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes delvis med 13.000 kr.
  2. Det indstilles, at der gives afslag.

Begrundelse:

  1. Det er et konstruktivt og godt sportsarrangement for børn og unge på helligdagen Lang fredag, hvor mange institutioner ellers har lukket. Arrangementet giver børn og unge indsigt i fællesskabet ved at dyrke sport. Arrangementet samler forskellige typer af foreninger, der kan være med til at skabe fællesskaber på tværs og introducere børn og unge for nye sportsgrene. Der vil være et bredt udbud af sportsaktiviteter der vil være til gavn for børn og unge i alle aldre. Det er også en aktivitet der vil skabe fokus på foreningslivets glæder og øge motionen blandt børn og unge. Dog er posterne præmie sat utrolig højt og de udgør en stor del af budgettet. Derfor indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvist med 13.000 kr.

 

  1. Det er et konstruktivt og godt sportsarrangement for børn og unge på helligdagen Lang fredag, hvor mange institutioner ellers har lukket. Arrangementet giver børn og unge indsigt i fællesskabet ved at dyrke sport. Der vil være et bredt udbud af sportsaktiviteter der vil være til gavn for børn og unge i alle aldre. Det er også en aktivitet der vil skabe fokus på foreningslivets glæder og øge motionen blandt børn og unge. Dog er det helt oplagt at Crossover søger Folkeoplysningspuljen, hvis aktiviteter er i god overensstemmelse med Folkeoplysningspuljens formål. Ansøger vil modtage information om Folkeoplysningspuljen, så denne pulje kan søges i stedet. Og hvis det ikke lykkedes at få støtte af Folkeoplysningspuljen er ansøger velkommen til at søge Bispebjerg bydelspulje igen. Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen, med dertilhørende information om Folkeoplysningspuljen.

32. Peter Rønn. Syng højt. Ansøgt beløb: 30.000 kr.

Puljeudvalget: 

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvis med 20.000 kr.

Begrundelse

Et konstruktivt og lærerigt forløb for børn og unge, der præsenterer dem for sang og musik. Det er omkring 500 børn der deltager og får en god oplevelse – Der er rigtig mange institutioner og skoler der bakker op om initiativet, hvilket kun gør arrangementet endnu bedre. Eftersom arrangementet afholdes på Bellahøjs Friluftsscene og dermed uden for bydelen og af hensyn prioriteringen af andre projekter i 2019 indstilles det, at ansøgningen imødekommes delvis med 20.000 kr.

Metropolis. Kunst på Grønningen. Ansøgt beløb: 50.000 kr.

Puljeudvalget: 

  1. Det indstilles, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 50.000 kr.
  2. Det indstilles, at ansøgningen udskydes, så lokaludvalget kan få en uddybende forklaring på hvad de 10 nedslag- og projekter konkret består af. Det er uklart lige pt.

 

Begrundelse:

  1. Sidste år bevilgede Borgerrepræsentationen 26 millioner til en omlægning af Grønningen til

en lokal park, skybrudssikring og mødested. Omdannelsen af Grønningen er ligeledes et af Områdefornyelse Nordvests prioriterede projekter. Som så mange andre projekter, er dette projekt nu sat i stå, som følge af anlægsloftet. Det er dog en positiv forventning om, at projektet kommer i gang igen fra 2020. For fortsat at fastholde den lokale engagement i udviklingen af Grønningen har Områdefornyelsen Nordvest i samarbejde med Metropolis og en lang række lokale aktører planlagt 10 kunstneriske nedslag på Grønningen i 2019. Målet er bl.a. at involvere flere borgere i udviklingen af Grønningen – skabe ejer- og fællesskab og skubbe uønskede aktiviteter i lokalområdet væk. Det er også vigtigt at der er aktiviteter i Grønningen som gavner sociale møder på tværs af borgere og unge i lokalområdet. Det kan aktiviteterne bidrage til. Der er et samlet budget på 550.000 kr. og lokaludvalget søges om 50.000 kr. Derfor findes det vigtigt, at der bakkes op om de lokale borgers ønske af få omdannet Grønningen – og det ikke igen bliver udskudt. Derfor indstilles det at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

  1. Som så mange andre projekter, er anlægsprojektet på Grønningen nu sat i stå, som følge af anlægsloftet. Det er dog en positiv forventning om, at projektet kommer i gang igen fra 2020. For fortsat at fastholde den lokale engagement i udviklingen af Grønningen har Områdefornyelsen Nordvest i samarbejde med Metropolis og en lang række lokale aktører planlagt 10 kunstneriske nedslag på Grønningen i 2019. Målet er bl.a. at involvere flere borgere i udviklingen af Grønningen – skabe ejer- og fællesskab og skubbe uønskede aktiviteter i lokalområdet væk. Det er også vigtigt at der er aktiviteter i Grønningen som gavner sociale møder på tværs af borgere og unge i lokalområdet. Det kan aktiviteterne bidrage til. Dog er det på nuværende tidspunkt og med udgangspunkt i ansøgningen ukonkret hvad der søges om støtte til, derfor skal lokaludvalget bede om en uddybende beskrivelse af de 10 nedslagspunkter, så der er et bedre grundlag at forholde sig til. Der skal simpelthen være udførlige beskrivelser af hvilke kunstneriske nedslag man har tænkt sig at realisere. Derfor indstilles det, at behandlingen af ansøgningen udskydes til lokaludvalgsmødet i marts, hvor ansøger anmodes om uddybende beskrivelser.

Bilag:

Revideret ansøgning nr. 30: NV-Festival er vedlagt indkaldelsen. Erstatter den tidligere udsendte ansøgning.

Økonomi

Oversigt over økonomi hvis indstillingerne fra puljeudvalget følges:

Bydelspuljen 2019

Samlet

budget 2019

 

Disponibelt beløb

21.02.19

Indstillet

 beløb *)

21.02.19

Resterende beløb **)

2019

Samlet pulje

Kr. 1.820.000

Kr. 1.373.000

Kr. 603.000

Kr. 770.000

*) Her er medtaget det højst indstillede beløb.

**) Hvis indstillingerne følges

 

 

Indstilling

 

Problemstilling

 

Løsning

 

Økonomi

 

Videre proces

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning:

Februar

Ansøgt

Besluttet

1

Bydelsmødrene i Ryparken

Har du det godt? Fyraftensmøde

3.350

3.350

2

Udstillingsstedet Sø

Udstillinger

63.785

20.000

3

Al-Hilal Skolen

Børnekarneval

42.500

30.000

4

FLÆS

Webserie produktion

20.000

20.000

5

Bispebjerg Sogns Menighedspleje

Sommerfest ved Grundtvigskirken samt grønt hjørne

80.000

60.000

6

Britt Boesen og Trine Bang Hansen

Bispebjergs lunger - postkort og udflugter

27.300

27.300

7

Musikforeningen En Sommerdag

En sommerdag på Bellahøj

50.000

40.000

8

Batida

Pop-up teater og folkekøkken

12.000

12.000

9

Batida

Internationalt gadeteater

25.000

25.000

10

Akki Concerts

Koncerter og kultur på Lygten

91.000

0

11

Børneforeningen Katsj

Creative lab for børn

243.500

0

12

Generator v/Rolf Plant

Krea dage ved Emdrup Station

39.300

33.300

13

B. Haagesen - Fædre ser fodbold

Fædre ser fodbold

7.500

0

14

Børnehuset Sokkelundlille

Cirkusvognen

70.000

70.000

15

L. Køllgård

Læ og ly på Hulgårds Plads

35.975

35.975

16

Utterslev Jazzcafe

2 koncerter

13.000

13.000

17

Bydelsmødrene Ryparken

Arrangement om stress

8.000

4.000

18

Gi en historie

2 koncerter for ældre og børn

16.400

16.400

19

S. Ørbæk/Nordvestmiddag

Nordvestmiddag

15.400

15.400

20

Agendaforeningen Nordvest

3 bæredygtighedsforedrag

6.500

6.500

21

Sydhavn Teater

Generation krop

18.000

18.000

22

K-Town Hardcore Fest Art Collective

Lysudstilling på K-town festival

24.479

24.479

23

Global Kidz

Danseworkshops for Bispebjerg

10.000

10.000

24

Vi tager gaderne tilbage

El og folie til ladcykel

18.000

18.000

25

Røde Kors Hovedstaden

Cykeltræning på Smedetoften

13.200

13.200

26

Lundehusspejderne

Skt. Hans ved Emdrup Sø

14.700

14.700

27

Foreningen Debris

Opstart af Byhumle i Nordvest

27.000

0

28

Art Week Copenhagen

Guidet tur i Nordvests kunst

28.000

0

29

FIMD

Hvem er jeg og mango tango fusion

96.500

trukket

30

NV værk

NV-Festival 2019

73.855

40.000

31

Hanin Amsha

Forsamling Kvinder/børn

15.000

9.000

32

Crossover

Event - Lang fredag

29.000

0

33

Peter Røøn

Syng Højt

30.000

20.000

34

Metropolis

Kunst på Grøøningen

50.000

Udsat

I alt:

1.318.244

579.604

Andet:

Per Vandrup deltog ikke i behandlingen af ansøgning nr. 26 fra Lundehus Spejderne.

 


Til top