Mødedato: 21.02.2019, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Drejervej – inspiration til developere

Det indstilles,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget om at afholde et inspirationsarrangement for developerne og udarbejdelsen af et inspirationskatalog.
  2. at Bispebjerg giver sekretariatet bemyndigelse til at planlægge inspirationsdagen
  3. at lokaludvalget afsætter 16.000 kr. til arbejdet.

Problemstilling

Tre store grunde på Drejervej er opkøbt, ryddet og klar til nybyggeri. Hvordan sikrer vi, at der arbejdes videre med industriens kulturarv? Vi ved at det er i den tidlige fase, at der er mulighed for indflydelse. Når først lokalplanen ligger klar, er det svært at ændre.

Byggehøjder, bebyggelsesprocenter med mere er temaer som allerede varetages i en dialog mellem TMF og bygherrer og indgår i lokalplanen – så det er ikke her vores fokus skal ligge.

Det forslås derfor at lokaludvalget arbejder med industriens kulturarv og det grønne og gør det konkret og ligetil for developere at gå til.

Borgerpanel:

En borgerpanelundersøgelse, hvor nogle rimelig konkrete spørgsmål, søges besvaret. Temaerne er: arkitektur, det grønne, kulturarv, tilgængelighed. Der vil højt sandsynligt være spørgsmål fra undersøgelsen med ISS grunden som kan genbruges.

Udkast til Inspirationsoplæg for developere/bygherrer:

  • Præsentation af interessantanalyse: Beboerne og interessenternes ønsker (ved lokaludvalget)

  • Præsentation af industriens kulturarv – hvad er det for en historie som er i kvarteret, og hvilken type erhverv? Lidt om hvad en drejer og en rebslager er for noget?

  • Det byggede miljø i nordvest – hvad er karakteristisk – spring i højde og drøjde, farvevalg med mere.

  • Kunst som en måde at arbejde med at fortælle om en forsvunden industri. Eksempler på hvordan man bruger kunst i bygninger eller uderum – gavlmalerier, installationer mm (ved en kurator)

  • Manglen på det grønne – hvordan kan man med lille indsats få skabt grønt i et kvarter som mangler grønt? Eksempler på Grønne ledelinjer? Plantekasser? Små opholdsrum (v. en landskabsarkitekt)

Ud over oplæg specifikt til developere, skal pointerne samles til et indbydende katalog som indrammer hvad lokaludvalget ønsker for alle byggegrunde i det gamle industrikvarter. Kataloget kan bruges overfor kommende bygherrer og developere som ønsker en kort intro til hensynsfuld omdannelse i kvarteret.

Borgerinddragelse:

Inspirationsmødet er for developere, men borgerinddragelsen sker via borgerpanelsundersøgelsen.

Løsning

Lokaludvalget godkender indstillingen

Økonomi i alt 16.000 kr.

Der afsættes 12.000 kr. til oplægsholdere samt 4.000 kr. til udarbejdelse af katalog – midler anvises fra ”Budget for puljemidler” – note 1 – midler afsat til fri søgning.

 

 

 

 

 


Beslutning

Ad 1. Forslaget blev drøftet og godkendt.

Ad 2: Indstillingen godkendt

Ad 3: Der afsættes 16.000 kr. til arbejdet. Midlerne anvises fra Budget for puljemidler – note 1 ”Midler afsat til fri søgning”.


Til top