Mødedato: 11.10.2007, kl. 13:00

Ansøgning fra Unge Rådet i Holmbladsgade om overførsel af mindre forbrug

Se alle bilag

Ansøgning fra Unge Rådet i Holmbladsgade om overførsel af mindre forbrug

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 11. oktober 2007

 

 

16.      Ansøgning fra Unge Rådet i Holmbladsgade om overførsel af mindre forbrug        BIU 198/2007

Ungerådet i Holmbladsgade anmoder om tilladelse til overførsel af mindreforbrug fra bevilling fra Puljen til Integrationsfremmende tiltag 2006 til 2007. Anmodningen anbefales imødekommet.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget,

1.                  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender Ungerådet i Holm­bladsgades anmodning om overførsel af mindreforbrug på10.543,30 kr. af bevilling fra Puljen til Integrationsfremmende tiltag 2006 til bevillingsåret 2007. 

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2007

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget bevilgede den 2. november 2006 (BIU 204 / 2006) Ungerådet i Holmbladsgade i alt 35.500 kr. fra Puljen til integrations­fremmende tiltag 2006.

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 10.543,30 kr., som Ungerådet i Holmbladsgade med brev af 20. august 2007 har anmodet overført til samme formål i 2007, idet det ikke har været mulig t at gennemføre alle de planlagte aktiviteter endnu. Anmodning og evaluering af aktiviteter i efteråret og vinteren 2006 og 2007 vedlagt.

 

Løsning

Puljen til integrationsfremmende tiltag er i dag nedlagt (BR 124/07), men det var efter daværende forudsætninger for puljen muligt for en forening at få godkendelse af Beskæf­tig­el­ses- og Integrationsudvalget til overførelse af mindreforbrug fra et bevillingsår til efter­følgende bevillingsår, såfremt midlerne bliver anvendt til samme formål som ansøgt.

Idet der ikke findes anledning til at stille Ungerådet i Holmbladsgade ringere end tidligere bevillingsmodtagere fra puljen, og idet midlerne ansøges overført til samme formål som oprindeligt bevilget, anbefales ansøgningen imødekommet. 

 

Økonomi

Såfremt indstillingen ikke tiltrædes, vil midlerne blive tilbageført til kommunen.

 

Videre proces

Høring

Ansøgningen vurderes ikke at være af en karakter, der forudsætter høring af Integrationsrådet inden beslutning.

 

Bilag

1.      Ansøgning af 20. august 2007 fra Ungerådet i Holmbladsgade med evaluering.

2.      Udkast til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets svar.

3.      Anmodning og evaluering af aktiviteter i efteråret og vinteren 2006 og 2007

 

 

 

Morten Binder                 
                                   / Kaj Ove Christiansen. 

 

 



 

Til top