Mødedato: 08.06.2006, kl. 14:15

Ansøgning fra Jette og Jette Kommunikation om støtte til udarbejdelse af bog om succesfuld integration

Se alle bilag

Ansøgning fra Jette og Jette Kommunikation om støtte til udarbejdelse af bog om succesfuld integration

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. juni 2006

 

 

5.      Ansøgning fra Jette & Jette Kommunikation om støtte til udarbejdelse af bog om succesfuld integration

      BIU 107/2006

INDSTILLING

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget afslår ansøgningen fra Jette & Jette Kommunikation om 200.000 kr. i støtte til udarbejdelse af en bog om succesfuld integration.

 

 

RESUME

Jette & Jette Kommunikation har med henvendelse af 3. februar 2006 ansøgt Københavns Kommune om 200.000 kr. i støtte til udarbejdelse af bog om succesfuld integration.

Ansøgningen indstilles afslået, idet ansøgningen ikke falder indenfor Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets puljer til integrationsformål.

 


SAGSBESKRIVELSE

Jette & Jette Kommunikation har med henvendelse af 3. februar 2006 ansøgt om 200.000 kr. i støtte til udarbejdelse af bog om succesfuld integration. Vedlagt.

Bogen skal være lettilgængelig og beskrive succesfulde integrationshistorier. Bogen skal målrettes medarbejdere, der dagligt arbejder med integration.

Jette & Jette Kommunikation er en privat virksomhed, og det er meningen at bogen skal sælges på kommerciel basis.

Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens vurdering, at ansøgningen falder udenfor de af Beskæftigelses- og Integrations­udvalgets puljer til integrationsformål, der ikke for indeværende er fuldt ud disponeret i 2006, idet:

·        Ansøger ikke er en etnisk minoritetsforening, og hermed støtteberettiget i forhold til Puljen til integrationsfremmende tiltag.

·        Ansøgningen ikke kan opfattes at falde indenfor 8 mill. kr.'s puljen, der er afsat af Borgerrepræsentationen den 6. oktober 2005 (BR 429/05) til: "Ekstraordinære integrationsrettede indsatser på tværs af kommunen, f.eks. som led i en ny integrationspolitik, og skal også kunne søges af kommunens øvrige udvalg".

På ovenstående baggrund indstilles ansøgningen afslået. Udkast til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets svar vedlagt.

Det bemærkes i den sammenhæng, at Økonomiforvaltningen har oplyst, at Økonomiforvaltningen ikke råder over midler til formålet, og at Kultur- og Fritidsforvaltningen har oplyst, at der kun i meget ringe omfang ydes støtte til bogudgivelser og da kun i givet fald hvis emnet omhandler kultur i København. 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Beskæftigelses- og Integrations­forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Jette & Jette Kommunikation har ansøgt om 200.000 kr. i støtte.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets midler til integration

Tabel 1 – Oversigt over Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets

                 midler til integrationsformål

Navn

Beløb i mill. kr.

Disponeret

i mill. kr.

Til disposition

Integrationspuljen

8,000

ØKU 459/05

BR 425/05

BR 765/05

BR 766/05

0,7

0,7–1,0

1,229

0,436

4,930-4,630

Puljen til integra­ti­ons­­fremmende tiltag

1,060

BR 770/05

BIU 39/06*

0,960

0,036

Mellem 0,03 og 0,1

FOSS-midlerne

 0,204

BR 766/05

0,205

0

Projektrådgivningen/

Brobygningspuljen

3,640

BIU 58/05

3,640

0

* Der er afgivet underskudsgaranti og en ansøgning er for indeværende under høring inden forelæggelse for Beskæftigelses- og Integrations­udvalget.

 

Integrationspuljen

Jf. Borgerrepræsentationens beslutning om 8 mill. kr. puljen, skal puljen i 2006 finansiere en undersøgelse af integrationsprocesser i København. Det estimeres umiddelbart at analysen vil medføre udgifter i størrelsesordenen 0,7 - 1 mill. kr.

Herudover har Økonomiudvalget den 1. november 2005 (ØU 459/05) behandlet spørgsmålet om ombrydning af budgetterne. Det fremgår heraf, at 8 mill. kr. puljen skal sikre en tilfredsstillende politisk sekretariats­betjening. Det estimeres at dette vil betyde udgifter i størrelsesordenen 0,7 mill. kr. i 2006.

Der er herudover bevilget 1.229.696 kr. til Kringlebakkens kursusaktiviteter (BR 765/06 og BIU 25/2006) og 436.000 kr. til Indvandrer Kvindecentret (BR 766/05 og BIU 24/2006) i 2006.

Der kan hermed estimeres at være ca. 4,93 mill. kr. – 4,63 mill. kr. til disposition til andre aktiviteter i Integrationspuljen i resten af 2006, herunder evt. nye initiativer som følge af Borgerrepræsen­tationens beslutning (BR 328/05) om revision af Københavns Kommunes integrationspolitik, der forventes behandlet af Borgerrepræsentationen den 1. juni 2006.

 

Puljen til integrationsfremmende tiltag

Borgerrepræsentationen har den 15. december 2005 (BR 770/05) bevilget 960.000 kr. fra puljen til Landsforeningen af Bøsser og Lesbiskes (LBL) projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur / Salon Oriental".

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 10. marts 2006 (BIU 39/206) bevilget Ungerådet i Holmbladsgade op til 36.000 kr. i underskudsgaranti til Amager Party.

Herudover er der modtaget ansøgning fra Den Iranske Forening om støtte på 30.000 kr. til foredrag om demokrati på farsi.

Der kan hermed estimeres at restere mellem 34.000 og op til 100.000 kr. i puljen afhængig af Ungerådets regnskab og beslutning i forhold til ansøgningen fra Den Iranske Forening.

 

Folkeoplysningssekretariatsmidlerne (Foss-midlerne)

Midlerne udgør i 2006 i alt 204.000 kr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 9. februar 2006 (BIU 24/2006) bevilget midlerne til medfinansiering af Indvandrer Kvindecentrets aktiviteter i 2006. Midlerne er hermed disponeret for 2006.

 

Projektrådgivningen / Brobygningspuljen

Midlerne udgør i alt 3,649 mill. kr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har den 23. marts 2006 (BIU 58/2006) tiltrådt aftalen om køb af kultur- og fritidstilbud fra Kultur- og Fritidsudvalget. Midlerne er hermed disponeret for 2006.  

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Sagen har været i høring i Integrationsrådet, som udtaler:

"Integrationsrådet bemærker indledningsvist, at der altid har været og fortsæt vil være et stort behov for, at de positive integrationshistorier bliver fremhævet som gode eksempler på, hvordan integration kan lykkes.

Rådet finder, at bogen som udgangspunkt er en god idé, men at bogen, blandt andet på grund af de kommercielle aspekter, efter rådets opfattelse ikke falder indenfor, hvad Københavns Kommune bør støtte.

Rådet skal i den anledning yderligere bemærke, at der allerede er en del bøger om emnet, og rådet finder således, at såfremt bogen bliver god, vil den kunne sælge og dermed tjene sig ind ad den vej.

Rådet kan således tilslutte sig Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens indstilling om at afslå ansøgningen."

 

BILAG

·        Ansøgning af 3. februar 2006 fra Jette & Jette Kommunikation.

·        Udkast til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets svar.

·        Høringssvar af 8. maj 2006 fra Integrationsrådet.

 

 

Morten Binder   /

                                                   Kaj Ove Christiansen

                                               


 

Til top