Mødedato: 08.03.2007, kl. 14:15

Høring af task force

Se alle bilag

Høring af task force

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 8. marts 2007

 

 

2.      Høring af task force

      BIU 43/2007

Task forcens kommende arbejde baseret på indkomne høringssvar fra de forskellige fagudvalg og Integrationsrådet

 

Beslutning

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1.  at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender indstillingen

 

Problemstilling

Der er indkommet seks høringssvar fra de seks øvrige fagudvalg samt et høringssvar fra Integrationsrådet vedrørende task forcens kommende arbejde. Høringssvarene er meget forskelligartede og lægger op til forskellige grader af samarbejde på tværs.

Task forcen, der tiltrådte den 1. februar 2007, er i gang med at orientere sig i de kommende arbejdsopgaver og er ved at udarbejde en strategi, hvori høringssvarene indgår.

Generelt fremgår det af høringssvarene, at der er bred opbakning til et samarbejde med task forcen, og alle fagudvalgene har helt konkrete bud på de opgaver, de enkelte udvalg ser en fordel i at arbejde med task forcen om.

Dog fremgår det også af høringssvarene, at de enkelte udvalg ser task forcen som et redskab der kan rekvireres, og ikke som en tværgående gruppe, der skal operere på tværs de enkelte udvalgs eksisterende faggrænser.

Der er således bred opbakning til, at task forcen kun skal arbejde udenfor Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens område i det omfang, de enkelte forvaltninger finder anledning dertil.

Det fremgår videre, at nogle af udvalgene gerne ser, at task forcen udstationeres hos den enkelte fagforvaltning.

 

Løsning

Idet fagudvalgenes høringssvar vil blive inddraget i planlægningen af task forcens kommende arbejde, ligesom task forcens arbejde vil blive dialogbaseret, foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, at task forcens arbejde som udgangspunkt fortsat baseres på den tidligere ramme, jf. tidligere indstilling vedrørende task forcens opgaver, således at task forcen fortsat skal arbejde med

1.      Identificering af konkrete barrierer for gennemførelse af integrationspolitikken

2.      Facilitering af løsninger på praktiske integrationsproblemstillinger efter rekvirering fra fagforvaltningerne

3.      Udbredelse af "best practise" på integrationsområdet

Det bemærkes i den forbindelse, at de seks fagforvaltninger ønsker, at task forcen skal arbejde med blandt andet

1.      PR-arbejde

2.      Kommunikation

3.      Konkrete projekter

4.      Udbredelse af "best practise"

5.      Sparring

6.      HR-arbejde

7.      Konsulentbistand/rådgivning

8.      Konceptudvikling

Dette falder godt i tråd med de ovenfor nævnte tre hovedarbejdsområder.

 

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægges en status for task forcens arbejde, ligesom task forcens kommende arbejdsstrategi tillige forelægges udvalget til orientering.

 

Bilag

Høring:

1.      Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets høring til fagudvalgene og Integrationsrådet angående task forcens opgaver.

2.      Høringssvar fra:

-         Økonomiudvalget

- & nbsp;       Sundhedsudvalget

-         Teknik- og Miljøudvalget

-         Børne- og Ungdomsudvalget

-         Kultur- og Fritidsudvalget

-         Socialudvalget

-         Integrationsrådet

 

        

Morten Binder

                                                         /Kaj Ove Christiansen

 



 

Til top