Mødedato: 30.01.2008, kl. 16:00

Skolernes maksimale kapacitet

Skolernes maksimale kapacitet

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. januar 2008

 

 

4.      Skolernes maksimale kapacitet   J.nr. 2007-104506

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Udvalget skal tage stilling til forslag om distriktsskolerne maksimal kapacitet for børnehaveklasser og 1. klasser i skoleåret 2008/09 efter høring.

INDSTILLING OG BESLUTNNG

Børne- og Ungdomsforvaltningen(BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2008/09 godkendes

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2008

Indstillingen blev godkendt.

PROBLEMSTILLING

Den 5. december 2007 besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at sende forslag om skolernes maksimale kapacitet 2008/09 i høring hos skolebestyrelserne, Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd. Kapaciteten for skoleåret 2008/09 fastlægges inden klassedannel sen, som finder sted i februar 2008.

LØSNING

Forslaget til kapacitetsfastsættelsen for børnehaveklasser og 1. klasser tager udgangspunkt i skolernes bygningsmæssige kapacitet. Forslaget til kapacitetsfastsættelsen er udarbejdet under hensyntagen til søgemønsteret og klassedannelsen for skoleåret 2007/08 og den forventede udvikling i elev- og klassetal ifølge den seneste prognose.

Den maksimale kapacitet på skolerne er endvidere fastlagt på baggrund af Borgerrepræsentationens godkendelse af ændringer i skolestrukturen og grunddistrikter, herunder lukning af Voldparkens Skole og Frederikssundsvejens Skole, samt skolesammenlægninger på Amager, Nørrebro, Vesterbro/Kgs. Enghave, og i Bispebjerg, samt flytning af specialklasserækken fra Jagtvej til Kildevældskolen på Østerbro.

Forvaltningen har drøftet elevunderlaget og søgningen m.v. ved Blågård og Hellig Kors Skole, og på baggrund heraf er kommet til enighed med denne skole om, at for at understøtte målsætningerne i Københavnermodellen for Integration, kan distriktsforvaltningen på Nørrebro træffe beslutning om at udvide skolens kapacitet til 4 børnehaveklasser i skoleåret 2008/09 efter drøftelse mellem skole og forvaltning af indskrivningsresultatet. Udvidelse af kapaciteten kommer således på tale hvis der er søgning til 4 spor, og dette spor kan oprettes uden væsentlige ulemper for elevsammensætningen på naboskolerne på Nørrebro.

I forhold til kapacitetsfastsættelsen for indeværende skoleår 2007/08 er der med det foreliggende forslag for skoleåret 2008/09 foretaget en række ændringer, som omhandler nedenstående skoledistrikter og distriktsskoler (idet eventuelle ændringer af kapaciteten for 1. klasserne, er afledt af antallet af børnehaveklasser, omtales disse ikke).

Oversigt over ændringer i antallet af børnehaveklasser fra 2007/08 til 2008/09.

Distrikt

Skole

Ændring i børnehaveklasse

1. Indre By

-

-

2. Østerbro

Kildevældskolen

Nedskrives fra 4 til 3 spor.

3. Nørrebro

Blågård/Hellig Kors Skole

Havremarken/Jagtvejens Skole

Skolen danner 3 spor*)

Skolen danner 3 spor

4. Vesterbro/Kgs. Enghave

Matthæusgade/Enghave Plads Skole

Oehlenschlægersgades Skole

Gasværksvejens Skole

Vesterbro ny Skole

Bavnehøj Skole

Ellebjerg Skole

Skolen danner 3 spor

Nedskrives fra 3 til 2 spor

Nedskrives fra 3 til 2 spor

Opskrives fra 3 til 4 spor

Opskrives fra 2 til 3 spor

Nedskrives fra 3 til 2 spor

5. Valby

Ålholm Skole

Lykkebo Skole

Opskrives fra 2 til 3 spor

Opskrives fra 2 til 3 spor

6. Vanløse-Brønshøj/Husum

Voldparkens Skole

Skolen opretter ingen spor

7. Bispebjerg

Frederikssundsvejens Skole

Bispebjerg/Grundtvig Skolen

Skolen opretter ingen spor

Skolen danner 3 spor

8. Amager

Østrigsgades/Sundpark Skole

Skolen på Islands Brygge (Ørestad)

Skolen danner 3 spor

Skolen danner 4 spor og 2 Ørestadsklasser.

*) For at understøtte målsætningerne i Københavnermodellen for Integration vil distriktsforvaltningen på Nørrebro træffe beslutning om at udvide skolens kapacitet til 4 børnehaveklasser i skoleåret 2008/09 efter drøftelse mellem skole og forvaltning af indskrivningsresultatet 

  • såfremt skolen indskriver 85 retskravsbørn til kommende børnehaveklasser sker dannelsen af den 4. børnehaveklasse automatisk.
  • Såfremt søgningen ud over det tredje spor kommer fra børn fra andre grunddistrikter, drøftes situationen mellem skole, distriktsforvaltning, Plads & Kapacitetsstyring samt Integration & Mangfoldighed.

o       En udvidelse af kapacitete n på Hellig Kors / Blågård kommer kun på tale

§        hvis dette understøtter Københavnermodellens målsætninger mere ligelig fordeling af et- og tosprogede

§        hvis optag af børn fra andre grunddistrikter ikke skader distriktsskolens arbejde med elevsammensætning

§        hvis det kan foregå med respekt for almene ligebehandlingsprincipper af borgerne

HØRING

Der er indkommet svar fra 10 skoler, Fællespædagogisk Råd, Københavns Skolelederforening samt tilkendegivelse fra Skolebestyrelsen på Hellig Kors/Blågårdskolen, hvori skolebestyrelsen tilslutter sig forslag om at distriktsforvaltningen på Nørrebro kan træffe beslutning om at udvide skolens kapacitet til 4 børnehaveklasser i skoleåret 2008/09 efter drøftelse mellem skole og forvaltning af indskrivningsresultatet. Denne 4. børnehaveklasse kommer på tale såfremt der søgning hertil fra grunddistriktet, eller en søgning fra nabobskolerne som ikke er til ulempe for naboskolerne og bestræbelserne for en mere balanceret elevsammensætning. Hermed imødekommes beslutningen på BUU den 16. november om, at forvaltningen skulle gå i dialog med Blågård/Helligkors omkring antallet af spor på den sammenlagte skole.

Øster Farimagsgades Skole, Amager Fælled Skole, Sønderbro Skole og Gerbrandskolen har ingen bemærkninger, eller tilslutter sig forslaget.

Kildevældskolen på Østerbro er uenig i at skolen skal nedskrives fra 4 til tre spor, bl.a. på grund af, at der er 160 potentielle elever i skolens grunddistrikt.

Forvaltningen skal hertil bemærke, at Kildevældskolen er nedskrevet til 3 spor, idet der dermed skabes plads til indplacering af specialklasserækken fra Jagtvejens Skole, og idet der ikke ventes mere end tre spor på Kildevældskolen. Til sammenligning havde skolen sidste år 170 potentielle elever i sit grunddistrikt og dette resulterede i 67 elever samt 11 elever fra nabodistrikterne – altså ikke mere end grundlag for tre børnehaveklasser ved skolestart i august. På denne baggrund fastholdes forslaget.

Ellebjerg Skole og Hillerødsgades Skole fremfører begge, at de burde opskrives med et spor til kommende skoleår, idet der fysisk er plads, og skolerne forventer søgning til en klasse mere end foreslået.

Forvaltningen skal her bemærke, at disse to skoler har plads til en ekstra klasse, som skolerne kan oprette såfremt der er søgning hertil fra grunddistriktet eller fra søskendebørn. På baggrund af prognosen kan dog ikke forventes søgning til ekstra klasser på disse skoler, hvorfor forslaget fastholdes.

Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro forventer at måtte danne tre børnehaveklasser på grund af søskendehensynet, og efterlyser samtidig en ændring af grunddistrikterne på Vesterbro således skolens elevunderlag fremover modsvarer skolens kapacitet på to spor.

Forvaltningen tager til efterretning, at søskendehensynet kan medføre tre spor på Oehlenschlægersgades Skole. Ligeledes gøres her opmærksom på, at forvaltningen tager kontakt til skolerne på Vesterbro med henblik på at udarbejde forslag til tilpasning af grunddistrikterne med virkning fra skoleåret 2009/10.

Sundpark Skole på Amager forventer en søgning til kommende børnehaveklasser på 3, måske 4 spor, idet Sundpark, hhv. Østrigsgades Skole ses som to af hinanden adskilte skoler med hver deres klassedannelse.

Forvaltningen skal her bemærke, at Sundpark og Østrigsgades Skole er lagt sammen til en skole pr. august 2008 med en indskrivning fra et samlet grunddistrikt og en samlet klassedannelse. På baggrund heraf forventes 3 klasser til august 2008, hvorfor forslaget fastholdes. Dog forventer forvaltningen, at der med udbygningen på Amager i de kommende år vil ske en øget efterspørgsel, hvorfor skolen måske allerede fra det efterfølgende skoleår vil skulle have fire spor.

ØKONOMI

Der er ikke økonomi tilknyttet denne indstilling, da skolerne får driftsøkonomi i budgetmodellen efter deres aktuelle elevtal fra grunddistriktet eller søskendebørn, samt efter elever de har fra andre distrikter inden for det fastsatte antal spor.

VIDERE PROCES

-

BILAG

1. Forslag til fastsættelse af distriktsskolernes kapacitet for skoleåret 2007/08.

2. Høringssvar

 

                            Else Sommer                 Henriette Bjørn Nielsen

 

 


 

Til top