Mødedato: 30.01.2008, kl. 16:00

Læsepolitik for Københavns Kommune

Læsepolitik for Københavns Kommune

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 30. januar 2008

 

 

10.      Læsepolitik for Københavns Kommune  J.nr. 2007-76645

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Udvalget skal tage stilling til forslag til læsepolitik for 0-18 års-området efter endt høring.

 

indstilling og Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at forslag til læsepolitik godkendes

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. januar 2008

Indstillingen blev godkendt. Handlingsplanen skal fremlægges i juni 2008.

 

Problemstilling

På mødet den 3.oktober 2007 besluttede udvalget at udsende forslag til læsepolitik for Københavns Kommune til høring. Udvalget ønskede større fokus på de stærke elever samt uddybning af fritidsinstitutionernes opgaver i forhold til skriftsproglige færdigheder. Begge områder blev uddybet, inden udkastet til læsepolitik blev udsendt til høring.

 

Løsning

Der er indkommet høringssvar fra Skole og Samfund, Københavns Lærerforening, Københavns Skolelederforening, Menighedernes Daginstitutioner og Frie Børnehaver og Fritidshjem, BUPL og LFS, som fremgår af bilag 3. Forvaltningens gennemgang af høringssvarene fremgår af bilag 2. Høringssvarene er meget positive for de flestes vedkommende. De pædagogfaglige organisationer  er dog principielt uenige i behovet for en læsepolitik. Der har været afholdt to møder med repræsentanter for pædagogfaglige organisationer, hvor repræsentanter fra disse faglige organisationer har uddybet deres synspunkter.

På baggrund af høringssvarene har forvaltningen ændret titel og tekst, så det tydeligere fremgår, at læsning i dagtilbud og fritidsinstitutioner sker gennem leg og læring, jf. bilag 1. Det fremgår af dagtilbudsloven, at der skal gives mulighed for lektielæsning i fritidsinstitutioner, hvorfor dette ikke kan nedtones.

I handlingsplanen for læsning vil der blive opstillet målsætninger for indsatsen i dagtilbud, skole og fritidsinstitutioner. Følgegruppen med de faglige organisationer har takket ja til at medvirke ved dette arbejde.

Handlingsplanen fremsendes til Børne- og Ungdomsudvalget sommeren 2008. Handlingsplanen vil i øvrigt blive indarbejdet i målsætninger for tilbuddene i dagtilbud og fritid.

 

Økonomi

Inden for FFA's budget for læseindsats på 1,2 mio. kr. er der afsat midler til videreuddannelse af læsevejledere og koordinerende læsevejledere i de otte distrikter. Tryk og udgivelse af læsepolitik og handlingsplan finansieres fra de samme midler.

 

Bilag

1.      Forslag til Københavns Kommunes læsepolitik

2.      Skema med oversigt over høringssvar

3.   Indkomne høringssvar

 

                                  Else Sommer                              Jan Dehn     

 

 


 

Til top