Mødedato: 27.11.2013, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Bevillingsmæssige ændringer pr. december 2013 (4. fejebakkesag 2013)

Se alle bilag

Udvalget skal tage stilling til forslag om bevillingsmæssige ændringer i budgettet for 2013 pr. december måned.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at udvalget godkender forslag til bevillingsmæssige ændringer pr. december 2013 med henblik på senere behandling i Borgerrepræsentationen

Problemstilling

I henhold til Økonomiforvaltningens cirkulære for budgetopfølgning 2013 fremlægges ønsker om bevillingsmæssige ændringer på Børne- og Ungdomsudvalgets område i 2013 pr. december måned.

Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer af teknisk karakter indenfor eller mellem udvalg. Populært kaldes bevillingsmæssige ændringer for fejebakkesager.

Samlet medfører de bevillingsmæssige ændringsønsker, at der sker en opjustering af Børne- og Ungdomsudvalgets ramme med ca. 6,1 mio. kr., som kan opdeles i en nedskrivning af anlægsrammen med ca. 2,1 mio. kr., en opskrivning af driftsrammen med ca. 8,6 mio. kr., og en nedjustering af efterspørgselsstyrede overførsler på 426 t.kr.

Løsning

Formålet med bevillingsmæssige ændringer er at sikre en løbende opfølgning på udviklingen i udvalgets økonomi således, at budget og regnskab matcher hinanden. Blandt andet omplaceres budget med grundlag i politiske beslutninger. Dette sikrer, at budgettet placeres på de korrekte bevillinger, hvor udgifterne til den pågældende aktivitet afholdes. Bevillingsmæssige ændringer er således af rent teknisk karakter og bidrager til at sikre optimering af økonomistyringen gennem budgetåret samt at regnskabet er retvisende.

Det betyder, at de bevillingsmæssige ændringer er neutrale i forhold til de forventninger, som vil fremgå af regnskabsprognosen og de vil således ikke medføre mer- eller mindreforbrug. Forventes der eksempelvis udgifter som følge af overflytning af en opgave fra et andet udvalg, påregnes der også budgetmidler overført svarende til udgiften.

De bevillingsmæssige omplaceringer kan opdeles i to hovedkategorier: Omplaceringer indenfor samme bevillingsområde og omplaceringer mellem bevillingsområder. Når der er tale om omplaceringer indenfor samme bevillingsområde, er det ikke et krav, at sagen behandles i Borgerrepræsentationen, mens dette er tilfældet, når der er tale om omplaceringer mellem to forskellige bevillingsområder. Dette skyldes, at et bevillingsområde repræsenterer et aktivitetsområde som eksempelvis Dagområdet eller Undervisningsområdet, og en omplacering af midler herimellem kræver en beslutning i Borgerrepræsentationen. En omplacering indenfor et bevillingsområde, eksempelvis på Dagtilbudsområdet fra Integrerede institutioner til Børnehaver, skal derimod udelukkede godkendes i udvalget, idet det sker indenfor samme bevillingsområde.

Økonomi

Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår med denne sag, at Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2013 opjusteres med i alt ca. 6,1 mio. kr. Samtlige bevillingsmæssige omplaceringer uddybes i bilag 1. De eksakte beløb fremgår af bilag 3. Af bilag 2 fremgår en læsevejledning til bilag 3, der alene er af teknisk karakter og er en del af afleveringskravet fra Økonomiforvaltningen i forbindelse med bevillingsmæssige ændringer.

Der søges om en opjustering på ca. 6,6 mio.kr fra Københavns Ejendomme. Heraf er ca. 8,6 mio.kr. i varige overførsler til basishusleje som følge af ændringer i lejemål.  Derudover søges overført ca. 2,1 mio.kr. til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med forundersøgelser til budget 2013. Derudover søges om en overførsel på ca. 174 t.kr. kr. til Økonomiudvalget til korrektion af indtægter fra Særlig Dyre Enkeltsager og driftmidler til Naturcenter Amager Standpark. Til Socialudvalget søges om overførsel af 286 t.kr. i forbindelse med overførsel af 2 arkivmedarbejdere.

 Udover ovenstående omplaceringer mellem udvalgene foretages der en række interne omplaceringer indenfor Børne- og Ungdomsudvalget, som samlet set går i nul.

Samlet set sker der en bevillingsmæssig opjustering af Børne- og Ungdomsudvalgets ramme i 2013 med ca. 6,1 mio. kr. Tabel 1 viser samtlige budgetmæssige omplaceringer på hvert af bevillingsområderne.

 Tabel 1: Bevillingsmæssige omplaceringer fordelt på bevillingsområde

Bevilling

Samlet beløb

1301 - Dagtilbud - Demografireguleret

1.581

1315 - Undervisning - Demografireguleret

7.041

1317 - Specialundervisning - Demografireguleret

186

1321 - Administration

-176

Samlet drift

8.632

 

 

3324 - Anlæg

-2.068

7337 - Efterspørgselsstyrede overførsler

-426

Samlet

6.138

 

Videre proces

Sagen skal delvist behandles i Borgerrepræsentationen den 12. december 2013 for så vidt angår de bevillingsmæssige ændringer, der foretages mellem to forskellige bevillingsområder.

                         Else Sommer                        /Sti Andreas Garde

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top