Mødedato: 24.05.2006, kl. 08:15

Medlemsforslag om "Københavnerlæseplan for seksualvejledning"

Medlemsforslag om "Københavnerlæseplan for seksualvejledning"

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 24. maj 2006

 

 

10.      Medlemsforslag om "Københavnerlæseplan for seksualvejledning"

  J.nr. 306992

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kasper Johansen (B) har i mail af 15. maj 2006 anmodet om, at få følgende sag på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden:

 

"Det foreslås:

 

at Børne- og Ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen at nedsætte en intern arbejdsgruppe, der skal kigge på behovet og muligheden for at der udarbejdes en særlig "Københavnerlæseplan" for seksualvejledning. Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde senest 1. marts 2007.

 

at Børne- og Ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen, som en følge af arbejdsgruppens anbefalinger at udarbejde forslag til politisk behandling om en eventuel  "Københavnerlæseplan for seksualvejledning". Forslaget skal ligge klar til politisk behandling i marts 2007.

 

 

Motivering

De sidste måneder har budt på flere forslag om øget fokus på prostitution og homoseksualitet i seksualvejledningen i skolerne. Senest forleden i Borgerrepræsentationen i forbindelse med forslaget om en homopolitik i København. Sådanne forslag skal ses som andet og mere end isolerede forslag til ændringer i læseplanen. De vidner om, at der er et helt basalt behov for at afdække, om der er særlige storby-livsstile og -fænomener, som København bør tage særlig højde for i sin seksualvejledning. Det kan være i relation til prostitution, kvindehandel, homoseksualitet, kønssygdomme, kulturelt betingede fordoms- og informationsniveauer for blot at nævne enkelte.

 

Særlige forhold gør sig på godt og ondt gældende i en storby, og det er derfor naturligt at undersøge, om der i tilstrækkelig grad tages højde for de forhold i undervisningen, som den er skruet sammen i dag.

 

Det Radikale Venstre foreslår derfor, at Børne- og Ungdomsforvaltningen pålægges at nedsætte en intern arbejdsgruppe for at belyse spørgsmålet. Det vil i afdækningen af spørgsmålet være naturligt, at man trækker på både den ekspertise, der findes i forvaltningen såvel som i skolerne, og arbejdsgruppen bør derfor bestå af såvel lærere, embedsmænd som andre relevante fagpersoner med tilknytning til folkeskolen.

 

Som et resultat af arbejdsgruppens anbefalinger, kan forvaltningen efterfølgende udarbejde et forslag til politisk behandling om et eventuelt behov for en særlig "Københavnerlæseplan for seksualvejledning". "

 

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2006

Sagen blev udsat til en samlet drøftelse på møde i september 2006 i overensstemmelse med udvalgets beslutning om, at forslag til ændringer i læseplanerne i skolerne mv. samles i én sag og diskuteres samlet i udvalget to gange om året, første gang i september 2006.

 

 

 

RESUME

Kasper Johansen (B) har i mail af 15. maj 2006 anmodet om at få følgende sag på Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden: forslag om "Københavnerlæseplan for seksualvejledning".

 


 

Til top