Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 12.09.2007, kl. 08:15

Høring vedr. ældrepolitik

Se alle bilag

Høring vedr. ældrepolitik

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. september 2007

 

 

6.      Høring vedr. ældrepolitik   J.nr. 2007-68551

 

 

 

Udvalget skal tage stilling til forslag til høringssvar vedr. udkast til ny ældrepolitik for Københavns Kommune

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1.      at udvalget godkender forslaget til høringssvar

 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalgets udkast til ny ældrepolitik angiver som formål at fungere som solidt fundament for arbejdet på ældreområdet og være retningsgivende for udviklingen de kommende år. Politikken rummer i alt seks strategiske mål, herunder at ældres sociale netværk styrkes, og de ældres aktive deltagelse i samfundslivet fremmes. Der peges iblandt de potentielle indsatser, som kan udmønte politikken, blandt andet på "Bedstemor/far-ordning med henblik på formidling af kontakt mellem ældre og familier", og på adgangen for ældre til at deltage i aktiviteter på skoler og i institutioner. Især disse mål sigter mod sammenhængen til indsatsen i Børne- og Ungdomsforvaltningen, og særligt til udfordringen med at fastholde reservebedste-ordningen, som n etop virker for at fremme samspil på tværs af generationer.

 

Løsning

Forslag til høringssvar:

 

"Grundlæggende synes udkastet til ny ældrepolitik at udgøre en fin ramme for de kommende års indsats over for ældre i Københavns Kommune.

 

Mere specifikt er peget på som strategisk mål, at ældres sociale netværk skal styrkes og de ældres aktive deltagelse i samfundslivet skal fremmes. Som eksempel på indsatser der kan udmønte målet er peget på en "Bedstemor/far-ordning med henblik på formidling af kontakt mellem ældre og familier", og på muligheden for at ældre kan deltage i aktiviteter på skoler og i daginstitutioner.

 

Der synes at være meget fin overensstemmelse mellem mål og indsats i ældrepolitikken, og så arbejdet med at fastholde reservebedsteordningen i Københavns Kommune, jf. også Børne- og Ungdomsudvalgets behandling heraf (J.nr. 1101-306938) den 14. marts 2007.

 

Finansieringen af reservebedsteordningen blev ekstraordinært sikret for 2007. Ordningen er sat på Børne- og Ungdomsudvalgets ønskeliste for budget 2008, men er ikke blandt de højst prioriterede forslag. På grund af Børne- og Ungdomsforvaltningens økonomiske situation og de samlede udfordringer for forvaltningen er forhåbningen, at Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan finde en finansieringsmodel, som sikrer, at reservebedsteordningen også kan fortsætte i 2008 og frem".

 

 

Økonomi

Børne- og Ungdomsudvalget har sat finansieringen af reservebedste-ordningen på ønskelisten til budget 2008, men ikke som en af de højt prioriterede. Der skal derfor indledes et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med henblik på at finde en finansieringsmodel, som sikrer, at reservebedsteordningen kan fortsætte i 2008 og frem.

 

Videre proces

-

 

Bilag

1.      Udkast til Københavns Kommunes ældrepolitik 2007

2.      Høringsskrivelse

 

 

                    Else Sommer                       Jan Dehn

 



 

Til top