Mødedato: 12.09.2007, kl. 08:15

Høring vedr. Informationskampagne for børn og unge om deres rettigheder, klagemuligheder og muligheder for at få indflydelse på kommunens udvikling og politik

Se alle bilag

Høring vedr. Informationskampagne for børn og unge om deres rettigheder, klagemuligheder og muligheder for at få indflydelse på kommunens udvikling og politik

Børne- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. september 2007

 

 

4.      Høring vedr. Informationskampagne for børn og unge om deres rettigheder, klagemuligheder og muligheder for at få indflydelse på kommunens udvikling og politik   J.nr. 2007-67890

 

 

 

Udvalget skal tage stilling til forslag til høringssvar til Økonomiudvalget om "Informationskampagne for børn og unge omhandlende deres rettigheder, klagemuligheder og muligheder for at få indflydelse på kommunens udvikling og politik".

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

PROBLEMSTILLING

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budgetforhandlingen i oktober 2005 en hensigtserklæring, hvorefter der skulle udarbejdes et oplæg vedrørende etablering af et Københavns Børne- og Ungeråd og en talsmand for børn og unge i København jf. bilag 1 og 2.

 

En projektgruppe har været nedsat med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Projektgruppen analyserede, hvilke opgaver der kunne varetages af hhv. en talsmand og et børne- og ungeråd.

 

Projektgruppens vurdering er:

1.      at disse opgaver allerede varetages af henholdsvis Borgerrådgiveren og flere af de involverede forvaltninger, jf. Økonomiforvaltningens bilag "Allerede iværksatte tiltag for børn og unge" / bilag 3.

< p class=MsoNormal style='margin-left:36.0pt;text-align:justify;text-indent: -18.0pt;mso-list:l1 level1 lfo2;tab-stops:list 36.0pt'>2.      at man svækker disse funktioner, hvis man organisatorisk deler funktionerne op efter specifikke målgrupper og adskiller dem fra deres eksisterende forankring i kommunen.

3.      at det er sandsynligt, at børn og unge f.eks. ikke er bekendt med deres klagemuligheder eller de forskellige kanaler for indflydelse i kommunen.

 

 

LØSNING

 

Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til høringssvar:

 

"Grundlæggende finder Børne- og Ungdomsforvaltningen, at Informationskampagnen er en god ide. 

 

Børne og unges vilkår tildeles i stigende grad en plads i den offentlige debat, og det er vigtigt at inddrage børn og unge for at høre om deres behov, ønsker og holdninger til de generelle livsbetingelser, som påvirker deres hverdag.

 

Børn og unges vilkår i København skal styrkes og videreudvikles, således, at de er bekendt med rettigheder, mulighed for at klage og mulighed for indflydelse.

 

Inddragelse af børn og unge er en hårfin balance, der kræver en helhjertet indsats. Børnene og de unge opdager hurtigt, hvis de voksne ikke lytter og tager dem alvorligt.

 

Derfor bør en Informationskampagne om rettigheder, klagemuligheder og mulighed for at få indflydelse på kommunens udvikling og politik være præcis i sit budskab, så man ikke lover børnene og de unge noget, man ikke kan holde. Desuden bør kampagnen tilrettelægges i samarbejde med børn og unge, således at den rammer børnenes og de unges sprog o.a.

 

Informationskampagnen vil samtidig styrke det generelle kendskab til Borgerrådgiveren, og til de tilbud som fagforvaltningerne stiller til rådighed.

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen gør desuden opmærksom på, at der udover de beskrevne tiltag i Økonomiforvaltningens bilag "Allerede iværksatte tiltag for børn og unge" /bilag 3, foregår en bred  involvering af børn og unge i skoler, institutioner, klubber og ungdomsskole. Der arbejdes målrettet med både formel og uformel indflydelse. Bl.a via elevråd, klubråd og forskellige interesseudvalg".

 

 

ØKONOMI

Økonomiudvalget vil søge midler til iværksættelse af en informationskampagne målrettet børn og unge indarbejdet i budgetforhandlingerne for budget 2008.

 

Informationskampagnen er vurderet til at koste ca. 500.000 kr. Evt. efteruddannelse og opgradering vurderes at koste 100.000 kr.

 

 

VIDERE PROCES

Informationskampagnen iværksættes primo 2008, såfremt midlerne bevilges i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2008. Økonomiforvaltningen iværksætter og tilrettelægger i givet fald informationskampagnen i samråd med Borgerrådgiveren og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

 

BILAG

1. Høringsbrev fra Økonomiforvaltningen med bilag

 

 

 

                                                                 

                                            Else Sommer                                               Jan Dehn

 



 

Til top