Mødedato: 19.05.2020, kl. 18:30
Mødested: Sundholmsvej 8

Beslutning: afsættelse af midler til akutpulje

Indstilling

Formanden for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget bevilger yderligere 30.000 kr. til en akut borgerinvolveringspulje i 2020. 

Problemstilling

På lokaludvalgsmødet d.25. februar afsatte lokaludvalget 30.000 kr. til mindre borgerrettede projekter, der måtte opstå akut.

Grundet lokaludvalgets manglende mulighed for at træffe beslutning er akut-puljen allerede opbrugt:

Aktivitet Udgift 
 Reklame for suppleringsvalg i lokalaviser  11.140 kr.
 Borgerinddragelse lokalplan skolen og boliger på Hannemanns Allé     18.860 kr
   

Med håbet om fortsat aktivitet i borgerinddragelsen - omend det måtte ske digitalt pga. corinakrisen - indstilles det, at lokaludvalget igen afsætter yderligere 30.000 kr. til akutpuljen. 

Fordelen ved den lille pulje til borgerrettede projekter generelt er, at lokaludvalgets medlemmer og sekretariatet kan agere hurtigt og smidigt ift de muligheder for dialog med borgerne, der måtte opstå med kort frist.

Puljen skal bl.a. gå til udgifter til:

- lokaludvalgets tilstedeværelse ved events i bydelen
- ekstra merchandise, der efterspørges af lokaludvalget
- udgifter til event materialer til tilstedeværelse ved events i bydelen 
- udgifter til kommunikation og dialog med borgerne generelt.

Sekretariatet bemyndiges til at varetage midlerne indenfor disse rammer.

Ved hver lokaludvalgsmøde vil lokaludvalget blive orienteret om forbrug af midler fra akut puljen.

Løsning

At lokaludvalget bevilger yderligere 30.000 kr. til akut borgerinvolveringspulje i 2020. 

Økonomi

Indstillingen indebærer en belastning af bydelspuljen på 30.000 kr.

Videre proces

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top