Mødedato: 19.09.2018, kl. 18:30
Mødested: Nabo Østerbro, Odensegade 5, 2100 København Ø

Ansøgninger til Østerbropuljens 5. runde 2018

Østerbro Lokaludvalg skal tage stilling til de indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 5. ansøgningsrunde 2018.

Indstilling

Puljeudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Kulturfestival i Kildevældsparken".

2. at lokaludvalget bevilger 12.840 kr. i 2018-puljemidler til ansøgningen "Multikultur teater" som en underskudsgaranti.

3. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Den omvendte julemand".

4. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Psykisk sårbare skaber mobile terapihaver".

5. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Septembers himmel er så blå".

6. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Udstilling af illustrator Hoda Hadadi"

7. at lokaludvalget bevilger 8.500 kr. i 2018-puljemidler til ansøgningen "Generationsbio" som en underskudsgaranti.

8. at lokaludvalget bevilger 4.500 kr. i 2018-puljemidler til ansøgningen "Til alle os som elsker Tove" som en underskudsgaranti.

9. at lokaludvalget bevilger 54.000 kr. i 2018-puljemidler til ansøgningen "Juletræ på Trianglen".

10. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Acoustic Nights CPH".

11. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Beyond the window sill".

12. at lokaludvalget bevilger 15.680 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til "annonce i eget blad" og "gebyrer") i 2018-puljemidler til ansøgningen "Efterårsbustur for ældre medborgere" som en underskudsgaranti.

13. at lokaludvalget meddeler afslag til ansøgningen "Mindfulness Sport".

14. at lokaludvalget bevilger 40.000 kr. i 2018-puljemidler til ansøgningen "8 koncerter i Østerbro Koncertforening" som en underskudsgaranti.

 

Problemstilling

Der er til Østerbropuljens 5. ansøgningsrunde modtaget 14 rettidigt indkomne ansøgninger. Puljeudvalget (tilstede på mødet: Marika Tingleff, Annette Engell, Dan Pedersen, Jan Due og Axel Thrige Laursen) har forbehandlet ansøgningerne på deres møde den 30. august 2018 og er kommet med nedenstående indstillinger til lokaludvalget.

Løsning

Nr. 1

 

Titel/ansøger

”Kulturfestival i kildevældsparken” af Kildevældsparkens bemandede legeplads

Ansøgt beløb

76.600 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde en lokal foreningsfestival i Kildevældsparken. Der vil være aktiviteter for børn med dans, musik og sportsturneringer samt deltagelse af lokale foreninger.

Tidligere ansøgt/ evaluering

2017: Ansøgt 74.000 kr., bevilget 40.000 kr. – projektet blev aflyst.
2016: ansøgt og bevilget 30.000 kr. – forbrugt 0 kr.*

*Projektet kørte i samarbejde med den daværende Områdefornyelse, som dækkede alle udgifter i projektet.

Projektet har kørt igennem ca. 10 år. Der blev i forbindelse med Områdefornyelsen gjort forsøg med forankring af projektet i en forening, således at denne forening på sigt skulle kunne drive festivalen. Dette har dog ikke været muligt, og projektet har de seneste år ligget hos Den Bemandede Legeplads (TMF).

Sekretariatets bemærkninger

Udgifterne beskrevet i rubrikken ”Indtægter”, er forkert placeret og skal ses som en ”egen medfinansiering”.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Som udgangspunkt finder udvalget, at det er et sympatisk og netværksdannende projekt. I følge ansøgningen skulle projektet have været afholdt den 2. september, og det er ifølge egne retningslinjer ikke at muligt at yde støtten bagudrettet. Sekretariatet har været i kontakt med ansøger omkring udskydelse af projektet, men da der ikke er kommet en aftale om dette på plads, anbefales afslag.

 

Nr. 2

 

Titel/ansøger

”Multikultur Teater: Homay og Mastan” af Dansk Etnisk Samvirke

Ansøgt beløb

15.200 kr.

Resumé

Der søges støtte til at opføre en multikulturel teater-/danseforestilling i Kildevældsskolen lokaler. Projektet henvender sig til alle interesserede og det sætter fokus på forskellige kulturer.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Foreningen har tidligere søgt til lignende arrangementer på samme lokation, men indholdet er nyt.

Sekretariatets bemærkninger

Det bør overvejes om udgiften ”Transport” på 1.800 kr. er en del af aktiviteten, og om dette bør støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 12.840 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til transport og administration). Det er positivt med en aktivitet, der sætter fokus på kultur og kulturforskelle.

 

Nr. 3

 

Titel/ansøger

”Den omvendte julemand” af Linda Strassmann

Ansøgt beløb

10.350 kr.

Resumé

Der søges støtte til en event for børn, hvor de deltagende børn afleverer en gave (et stykke brugt legetøj) mod at få et bevis med ”Julemandens hjælper”. Gaverne doneres til en lokal genbrugsbutik. Der søges desuden støtte til at lave en workshop, hvor børn kan deltage og lave julepynt.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ved at donere det brugte legetøj til genbrugsbutikken gives et indtjeningsgrundlag for den enkelte butik, og det er derfor ikke muligt at følge den kommunale krone og sikre, at det anvendes til et kommunalt formål.

Det er på denne baggrund sekretariatets vurdering, at denne del (bytning af legetøj mod julegavehjælperbevis) af projektet ikke kan støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til indstillingen. Det er som udgangspunkt et sympatisk projekt, men der er mange fordyrende elementer i projektet, som ikke synes nødvendige for gennemførelsen.

 

Nr. 4

 

Titel/ansøger

”Psykisk sårbare skaber Mobile Terapihaver” af De Mobile Sansehaver

Ansøgt beløb

29.980 kr.

Resumé

Der søges støtte til i samarbejde med Fountain House at udvikle en mobil terapihave, som bl.a. skal bruges til et event ”Psykisk sårbar på Østerbro” i Kulturcentret Kildevæld. Haverne laves i samarbejde med psykisk sårbare, da der er lavet undersøgelser om, at plantning har en stor positiv effekt på denne målgruppe.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøger har søgt støtte til et projekt ”Planteaktivitet og psykosocial rehabilitering” omkring udvikling af mobile sansehaver. Projektet er endnu ikke afsluttet.
Projektet søgte om 29.000 kr. og fik bevilget 15.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Ansøgningen ”Planteaktivitet og psykosocial rehabilitering” er vedlagt, da der er flere udgifter, som synes at være identiske.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Der er endnu set en evaluering for det tidligere støttede projekt med et lignende indhold. Det anbefales, at lokaludvalget venter med at støtte projektet yderligere indtil der foreligger evaluering.

 

Nr. 5

 

Titel/ansøger

”Septembers himmel er så blå” af Lise Wille Cholewa

Ansøgt beløb

42.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til 7 koncerter rundt på bydelens plejehjem og ældrecentre. Temaet for koncerterne er musik, der omhandler efteråret. Der spilles i forskellige konstellationer med sang, klaver og horn.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøger har jævnligt søgt lokaludvalget til lignende koncerter, dog alle med forskelligt indhold/tema.

2018: ”Undskyld Hr. må jeg byde dem et kirsebær” ansøgt, bevilget og forbrugt 35.000 kr.(5 koncerter, 3 medvirkende)

2017: ”Minde fra Dyrehavsbakken” ansøgt, bevilget og forbrugt 28.000 kr. (7 koncerter, 2 musikere)

2017: ”Toppen af poppen” ansøgt, bevilget og forbrugt 28.000 kr. (7 koncerter, 2 musikere)

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget har allerede støttet flere aktiviteter på de involverede plejecentre mv. Desuden synes Ingrid Jespersens Gymnasieskole ikke at ramme målgruppen for projektet.

 

Nr. 6

 

Titel/ansøger

”Udstilling af illustrator Hoda Hadadi” af Bibiana Denmark

Ansøgt beløb

20.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at udstille en række originalværker af den iranske illustrator og forfatter, Hoda Hadadi. Der arrangeres i forbindelse med udstillingen en række workshops der udbydes til bydelens skoler, hvor børn undervises og inspireres til at bruge deres kreative ideer.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Budgettets poster ligger stort set alle uden for rammerne af Østerbropuljen, da de fleste ikke vedrører selve aktiviteten (bl.a. forsikring, transport, oversættelse og projektledelse). Det er sekretariatets vurdering at nogle enkelte budgetposter ville kunne støttes bl.a. forplejning af frivillige (1.500 kr.), Honorar, workshops, kunstner (10.500 kr.), materialer (6.500 kr.) samt udgifter til diverse tryk.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. De fleste af budgetposterne vedrører ikke selve aktiviteten og falder derfor uden for formålet med Østerbropuljen.

 

Nr. 7

 

Titel/ansøger

”Generationsbio” af Salaam Film og Dialog

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 film- og aktivitetsarrangementer på Plejecenter Fælledgården. Projektet retter sig mod beboere på plejehjemmet og en række børnehavebørn. Der vises en film og efterfølgende laves en aktivitet, som alle deltagerne kan være fælles omkring.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Udgifter til budgetposterne ”Transport” og ”bogholder” på henholdsvis 1.000 og 1.500 kr. anses ikke for at være en del af aktiviteten og bør derfor ikke støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.500 kr. Det er en ny idé, og positivt at der arbejde med flere forskellige aldersgrupper. Dog synes udgifterne til ansøgers egne honorarer at være for store i forhold til den ønskede frivillighed. Det foreslås derfor at posterne ”løn til arrangør”, ”Ekstern løn” og ”bogholder” ikke støttes.

 

Nr. 8

 

Titel/ansøger

”Til alle os som elsker Tove – en hyldest til Tove Ditlevsen” af Salonen

Ansøgt beløb

11.475 kr.

Resumé

Der søges støtte til et musikalsk foredrag omhandlende Tove Ditlevsen i Salonen på Østerbrogade.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøger har søgt og modtaget støtte til forskellige kulturelle arrangementer, dette er dog en ny aktivitet.

Sekretariatets bemærkninger

Udgiftsposten ”Kontakt, møder og aftaler” anses ikke for at være en del af aktiviteten og bør derfor ikke støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 4.500 kr. Det er et fint tema og initiativ, men udvalget anbefaler, at der gives begrænset tilskud, da det ansøgte beløb set i forhold til det forventede deltagerantal er for højt.

 

Nr. 9

 

Titel/ansøger

”Juletræ på Trianglen” af Østerbro Handelsforening

Ansøgt beløb

72.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at opstille et juletræ på Trianglen. Træet opsættes og der afholdes et arrangement for alle interesserede den 2. søndag i advent med julemusik, kaffe/te og uddeling af godteposer til børnene.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Lokaludvalget har støttet projektet gennem se seneste år:

2017: 45.000 kr. ansøgt, bevilget og forbrugt
2016: Ansøgt 40.000 kr. bevilget og forbrugt 36.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Der er anført indtægter for 16.500 kr., hvilket betyder et reelt støttebehov på 56.000 kr. og ikke 72.500 kr.

Udgifter til forsikring (2.000 kr.) anses ikke for at være en del af aktiviteten, og bør ikke støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 54.000 kr. (det ansøgte beløb fratrukket indtægterne og udgifter til forsikring.). Det er et traditionsrigt projekt, der samler bydelens borgere.

 

Nr. 10

 

Titel/ansøger

”Acoustic Nights CPH” af Vanina Lion

Ansøgt beløb

47.500 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 3 koncerter med akustisk musik i Havnekulturkontoret. Ved koncerterne spiller 5 musikere hver 5 sange i akustisk format. Der vil være musik af flere forskellige genrer.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

En række budgetposter anses ikke for at være en del af selve aktiviteten, og bør derfor ikke støttes. Det drejer sig om ”forberedelse 6.750 kr.”, ”eventkoordination 10.000”, ”forberedelse 7.500 kr.”

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er positivt med aktiviteter i Nordhavn. Der synes dog at være et kommercielt indhold, og de planlagte koncerter burde kunne finansieres ved deltagerbetaling.

 

Nr. 11

 

Titel/ansøger

”Beyond the window sill” af Lawrence Ebelle-Lundquist

Ansøgt beløb

5.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at få trykt en bog om København med beskrivelse af dens indbyggere. Alle bydele præsenteres og beskrives særskilt. Bogen oversættes til engelsk og er tænkt at skulle ramme udenlandske turister og tilflyttere til Danmark som en introduktion til københavnerne.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Projektet afvikles over 2 kalenderår. Ansøger er kontaktet med information om, at der ikke kan ydes støtte til aktiviteter der foregår i 2019. Der er endnu ikke fundet en afklaring i forhold til ansøger.

De fleste udgifter vedrører ikke en egentlig aktivitet, og kan derfor ikke støttes inden for rammerne af Østerbropuljen. Desuden giver udgivelse af en bog ikke mulighed for at følge den kommunale krone og derfor sikre et kommunalt formål. Det er på denne baggrund sekretariatets vurdering, at projektet ikke bør støttes.

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer, at der ikke gives støtte til bogudgivelser. Det er ikke en egentlig aktivitet, og der er ikke mulighed for at følge støtten.

 

Nr. 12

 

Titel/ansøger

”Efterårsbustur for ældre medborgere på Østerbro”

Ansøgt beløb

18.180 kr.

Resumé

Der søges støtte til en endagstur i bus til Sorø for ældre. På turen er der planlagt at skulle se forskellige seværdigheder samt en sejltur på Sorø Sø.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Lokaludvalget har tidligere støttet en lignende udflugt til Lejre:

2018: ansøgt, bevilget og forbrugt 15.200 kr. (41 personer deltog)

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 15.680 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til gebyrer og plakater/annonce i eget blad). Det er positivt med en aktivitet for ældre, som ikke selv kan komme på tur. Dog synes de nævnte udgifter ikke at være en del af aktiviteten.

 

Nr. 13

 

Titel/ansøger

”Mindfulness Sport” af Crossover

Ansøgt beløb

30.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde et forløb med kombineret sport og mindfulness for børn og unge, som ikke er tilknyttet foreningsidræt. Der trænes i 16 uger og forventes af mellem 35 og 50 børn deltager.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøger har sendt en identisk ansøgning til 2. ansøgningsrunde, hvor der blev givet afslag med henvisning til, at der primært var tale om anskaffelser, og at metoden med brug af mindfulness til børn der ikke kan fastholdes i foreningsidræt er tvivlsom.

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Lokaludvalget modtog en identisk ansøgning til 2. ansøgningsrunde, som der blev givet afslag. Det anbefales, at afslaget fastholdes. Det er primært udgifter til anskaffelser, og lokaludvalget stiller sig tvivlsom over for metoden med brug af mindfulness til børn er tvivlsom.

 

Nr. 14

 

Titel/ansøger

”8 koncerter o Østerbro Koncertforening i efterårssæsonen 2018” af Østerbro Koncertforening

Ansøgt beløb

40.000 kr.

Resumé

Der søges støtte til at afholde 8 kammermusikkoncerter i løbet af efteråret i Unitarernes Hus. Der spilles hovedsageligt et traditionelt repertoire, men der vil være besøg af 3 gæsteensembler for at sikre en bredde i programmet.

Tidligere ansøgt/ evaluering

Ansøger har tidligere ansøgt og modtaget støtte fra lokaludvalget:

2018: ansøgt bevilget og forbrugt 30.000 kr. (6 koncerter med ca. 50-60 publikum per koncert)

Sekretariatets bemærkninger

 

Puljeudvalgets indstilling

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med 40.000 kr. Det er et projekt, som oplever øget tilslutning og arbejder på at formidle en lidt smal musikgenre til interesserede borgere.

 

Økonomi

Østerbro Lokaludvalg har i 2018 fået udlagt 3.406.000 kr. til selvstændig varetagelse. Der resterer forud for dette møde 631.020 kr. i puljen til disponering.

Der er til denne ansøgningsrunde søgt om støtte for i alt 448.785 kr. Puljeudvalget har indstillet, at der bevilges i alt 135.520 kr. i 2018-puljemidler.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.

 

Beslutning

Nr. 1 "Kulturfestival i Kildevældsparken"

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

 

Nr. 2 "Multikultur: Homay og Mastan"

Lokaludvalget besluttede at bevilge 12.480 kr. (det ansøgte beløb minus udgifter til transport og administration) til ansøgningen uden afstemning.

 

Nr. 3. "Den omvendte julemand"

David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 5.000 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget:

For: 8 stemmer: (Finn Larsen, Jóannes Jørgen Gaard, Hugo Hannibal, Iben Vestergård, Jesper Kofoed-Melson, Allan Tyrrestrup, Lartey Godwin Lawson, David Rønne)

Imod: 8 stemmer (Allan Marouf, Finn Kristiansen, Jan Sørensen, Bo Sandberg, Morten Buchwald, Annette Engell, Karin Storgaard, Dan Pedersen)

Undlod: 2 stemmer (Emmeline Othine, Henrik Konradsen)

Ændringsforslaget faldt på stemmelighed.

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden yderligere afstemning.

 

Nr. 4 "Psykisk sårbare skaber mobile terapihaver"

Lokaludvalget stemte om indstillingen om at meddele afslag til ansøgningen.

For: 11 stemmer (Allan Marouf, Finn Larsen, Finn Kristiansen, Jan Sørensen, Morten Buchwald, Annette Engell, Karin Storgaard, Jesper Kofoed-Melson, Allan Tyrrestrup, Lartey Godwin Lawson, Dan Pedersen)

Imod: 1 stemme (Bo Sandberg)

Undlod: 6 stemmer (David Rønne, Emmeline Othin, Henrik Conradsen, Iben Vestergård, Hugo Hannibal, Jóannes Jørgen Gaard)

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen efter afstemning.

 

Nr. 5. "Septembers himmel er så blå"

Iben Vestergård stillede ændringsforslag om bevilling af 10.000 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag

For: 6 stemmer (Hugo Hannibal, Iben Vestergård, Bo Sandberg, Allan Tyrrestrup, Lartey Godwin Lawson, David Rønne)

Imod: 8 stemmer (Allan Marouf, Finn Larsen, Finn Kristiansen, Jan Sørensen, Morten Buchwald, Annette Engell, Karin Storgaard, Dan Pedersen)

Undlod: 4 stemmer (Jóannes Jørgen Gaard, Henrik Conradsen, Jesper Kofoed-Melson, Emmeline Othine)

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden yderligere afstemning.

 

Nr. 6 "Udstilling af illustrator Hoda Hadadi"

David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 20.000 kr. til ansøgningen

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget.

For: 6 stemmer (Jóannes Jørgen Gaard, Iben Vestergaard, Allan Tyrrestrup, David Rønne, Lartey Godwin Lawson, Hugo Hannibal)

Imod: 9 stemmer (Allan Marouf, Finn Larsen, Finn Kristiansen, Jan Sørensen, Bo Sandberg, Annette Engell, Morten Buchwald, Karin Storgaard, Dan Pedersen)

Undlod: 3 stemmer (Emmeline Othine, Henrik Conradsen, Jesper Kofoed-Melson)

Ændringsforslaget faldt.

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden yderligere afstemning.

 

Nr. 7 "Generationsbio"

Lokaludvalget besluttede at bevilge 8.500 kr. til ansøgningen uden afstemning (udgifter til løn til arrangør, ekstern løn og bogholder støttes ikke)

 

Nr. 8 "Til alle os der elsker Tove - en hyldest til Tove Ditlevsen"

Lokaludvalget besluttede at bevilge 4.500 kr. til ansøgningen uden afstemning.

 

Nr. 9. "Juletræ på Trianglen"

Lokaludvalget besluttede at bevilge 54.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

 

Nr. 10. "Acoustic Nights CPH"

David Rønne stillede ændringsforslag om bevilling af 20.000 kr. til ansøgningen.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget

For: 13 stemmer (Finn Larsen, Finn Kristiansen, Jóannes Jørgen Gaard, Hugo Hannibal, Iben Vestergård, Jan Sørensen, Henrik Conradsen, Bo Sandberg, Jesper Kofoed-Melson, Allan Tyrrestrup, Emmeline Othine, Lartey Godwin Lawson, David Rønne)

Imod: 4 stemmer (Morten Buchwald, Annette Engell, Karin Storgaard, Dan Pedersen)

Undlod: 1 stemme (Allan Marouf)

 

Nr. 11 "Beyond the window sill"

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

 

Nr. 12 "Efterårsbustur for ældre medborgere på Østerbro"

Lokaludvalget besluttede at bevilge 15.680 kr. til ansøgningen. (Udgifter til gebyrer og annoncering i eget blad støttes ikke.)

 

Nr. 13. "Mindfulness Sport"

Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til ansøgningen uden afstemning.

 

Nr. "8 koncerter i Østerbro Koncertforening"

Lokaludvalget besluttede at bevilge 40.000 kr. til ansøgningen uden afstemning.

Til top