Mødedato: 14.12.2016, kl. 17:00
Mødested: Plejecenter Fælledgården, Drejøgade 3, 2100 Kbh. Ø

Genbevilling af puljeansøgning af 2017-puljemidler

Lokaludvalget skal tage stilling til, om der skal genbevilges støtte til en puljeansøger af 2017-puljemidler grundet udskydelse af projekt.

Tidligere beslutninger

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om bevilling af 35.000 kr. i 2016-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen "Grå - børn og unge skal bare være dem de er"

For: 1 stemme (Kjeld Lykke)

Imod: 15 stemmer (David Rønne, Axel Thrige Laursen, Steen Reinhold Jeppson, Joannes Jørgen Gaard, Niels Erik Andersen, Morten Buchwald Hansen, Jan Due, Asger Khanna, Mette Mertz, Bjarne Jess Vennike, Sheku Amadu Jalloh, Jan Gebhardt Pedersen, Lartey Lawson, Annette Engell og Bo Sandberg)

Undlod: 2 stemmer (Allan Marouf og Vagn Pedersen)

Ændringsforslaget faldt

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om bevilling af 15.000 kr. i 2016-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen "Grå - børn og unge skal bare være dem de er"

For: 9 stemmer (Axel Thrige Laursen, Allan Marouf, David Rønne, Niels Erik Andersen, Jan Due, Asger Khanna, Mette Mertz, Kjeld Lykke, Jan Gebhardt Pedersen)

Imod: 8 stemmer (Steen Reinhold Jeppson, Joannes Jørgen Gaard, Morten Buchwald Hansen, Bjarne Jess Vennike, Sheku Amadu Jalloh, Lartey Lawson, Annette Engell og Bo Sandberg)

Undlod: 1 stemmer (Vagn Pedersen)

Lokaludvalget bevilgede 15.000 kr. i 2016-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen "Grå - børn og unge skal bare være dem de er" efter afstemning.

Indstilling

Puljeudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget tager stilling til, om der skal bevilges 15.000 kr. i 2017-puljemidler til ansøgningen "Grå - børn og unge skal bare være dem de er".

Problemstilling

Østerbro Lokaludvalg bevilgede den 19. april 2016 15.000 kr. til det ansøgte projekt "Grå - børn og unge skal bare være dem de er " af Copenhagen Dance Space. Der blev oprindeligt ansøgt 55.000 kr.. til projektet. (se nedenstående resumé)

Der søges støtte til at opføre en forestilling for børn og unge på Østerbro i Republique om at være ung og turde gå sine egne veje. Der sættes samtidig fokus på mobning og hvordan man behandler nogen der er ”anderledes”. Der vil forud for forestillingen blive udsendt undervisningsmateriale til skolerne/gymnasierne, som de kan bruge inden de ser forestillingen.

Puljeudvalgets indstilling fra 19. april 2016:

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Det er et interessant emne der tages op, og der er megen frivillighed i projektet. Dog synes budget meget stort, både set i forhold til antallet af deltagere og de store udgifter til lokaleleje synes unødvendige for at opnå formålet.

Ansøger har meddelt sekretariatet, at projektet der var planlagt til at foregå i Republique den 18. juni 2016, er blevet flyttet til Krudttønden 16.-18. januar 2017. Dette betyder, at såfremt støtten til projektet skal opretholdes, skal der genbevilges 15.000 kr. i 2017-puljemidler.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget tager stilling til hvorvidt at støtten på den 15.000 kr. skal genbevilges i 2017-puljemidler.

 

Økonomi

Østerbro Lokaludvalg har i 2017 fået udlagt 3.604.000 kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse til netværksdannende, bydelsrettede og dialogskabende aktiviteter.

Der resterer forud for dette møde 2.625.756 kr. til disposition.

 

Beslutning

1. Lokaludvalget besluttede at genbevilge 15.000 kr. i 2017-puljemidler som en underskudsgaranti til ansøgningen "Grå, børn og unge skal bare være dem de er".
Til top