Mødedato: 13.10.2016, kl. 19:00
Mødested: KW3, Krausesvej 3, 2100 Kbh. Ø

Meddelelser

1. Lyttemøde med Morten Kabell 27. oktober kl. 16.30-18 i Østerbrohuset
Teknik- og Miljøborgmesteren kommer til Østerbro og afholder et lyttemøde. Her er borgere velkomne til at komme med forslag og ideer eller stille spørgsmål direkte til borgmesteren, som så efterfølgende vil blive besvaret via borgmesterens hjemmeside.


2. Ændring af dato for møde om folkeskolereformen
Lokaludvalget besluttede på seneste ordinære møde at bevilge midler til et borgermøde om Folkeskolereformen. Mødedatoen for dette møde ændres til onsdag den 16. november kl. 19-21 på Heibergskolen.


3. Ny Østerbroret
Miljøpunkt Østerbro, FN-Forbundet og mange borgere samlede med støtte fra lokaludvalget søndag den 17. september urter i naturen, tilføjede varer, der ikke blev solgt i butikkerne i dagene før, og lavede sammen en dejlig ny egnsret for Østerbro. Det var en succes.  


4. Bilfri gader
Søndag den 18. september var der efter et halvmarathonløb bilfri gader På Østerbro til kl. 20. Mange mennesker indtog med fornøjelse de bilfri vejbaner. Målt på aktiviteter og spontane brugere var det en succes.


5. Sankt Joseph på Strandvejen
Axel Thrige Laursen, formand for Østerbro Lokaludvalg har deltaget i en dommerkomite, der har skullet afgøre, hvilket hold af arkitekter og entreprenører, der var kommet med tilbud for, hvordan de vil kunne bygge og udforme de kommende plejeboliger, der skal bygges til det tidligere kloster og de kommende seniorbofællesskabsboliger der skal indrettes i selve det gamle kloster. Det beste forslag er fundet, men hvem vinderholdet er er endnu ikke offentliggjort.


6. Lokaludvalgsformændenes møde med Overborgmesteren

Overborgmesteren orienterede på mødet den 26. september om baggrunden for kommunens budget for 2017, der fik tilslutning fra alle partier i BR. Formålet denne gang har ifølge overborgmesteren været at begynde og fortsætte et mere generelt løft af kommunens kerneopgaver som skoler og vedligehold. På mødet blev vist en række overheads over hvordan de enkelte bydele tilgodeses.  De viste overheads er endnu ikke modtaget fra rådhuset.


7. Lokaludvalgsformændenes eget møde dem 4. oktober i Valby
Axel Thrige Laursen var for en gangs skyld forhindret i at deltage. Referat fra mødet eftersendes.


8. Borgermøde i Indre By om Movias forslag til Trafikplan 2016

Axel Thrige Laursen deltog i Indre By Lokaludvalgs velbesøgte borgermøde den 5. oktober på rådhuset. I denne omgang blev Movias forslag til, hvordan et strategisk busnet kan udformes fra 2019, når ringmetroen åbner. Det er et net af overordnede busruter, der sammen med metroen betjener vil København bedre end i dag, i hvert fald hvad bolig-arbejdssted rejser angår. Næste runde bliver, at Movia kommer med et forslag til, hvordan de lokale busforbindelser i kommunen kan indrettes. Alt i alt ventes der store ændringer i forhold til i dag. Der lægges vægt på at forbinde ruterne til stationer og andre trafikknudepunkter. Det bliver en mere effektiv kollektiv trafik, men der må regnes med flere skift på en normal rejse end nu. Der deltog 5 BR-politikere i mødet. 

Til top