Mødedato: 06.02.2014, kl. 19:00
Mødested: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Puljeansøgninger 1. runde 2014, 2-3

Lokaludvalget skal tage stilling til 29 puljeansøgninger til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde.

Indstilling og beslutning

Ad hoc puljebehandlingsudvalget indstiller til Østerbro Lokaludvalg,

1. at lokaludvalget behandler de indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde

Problemstilling

Der er indkommet 29 rettidigt indkomne ansøgninger til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde 2014.

Lokaludvalget valgte på ordinært møde den 10. december 2013 at nedsætte en ad hoc gruppe til at forbehandle de indkomne ansøgninger forud for lokaludvalgets behandling den 6. februar 2014.

Ad hos puljebehandlingsudvalget har følgende indstillinger til de indkomne ansøgninger:

Løsning

Nr. 11 "Klassisk Variete 25. april"
Ansøgt: 14.250 kr.
Der søges støtte til en koncert med ca. 10 medvirkende klassiske musikere og sangere + en kunstner fra en anden genre, hvor deltagerne får mulighed for at fremføre deres repertoire for et publikum. Der vil være fællessang og en lille sammenkomst efter koncerten hvor publikum kan møde deltagerne.
 
Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 14.250 kr. givet som en underskudsgaranti. Det er et netværksskabende arrangement der præsenterer forskellige klassiske kunstnere og koncerterne er i følge evalueringerne godt besøgt.


Nr. 12 "Klassisk Varieté"
Ansøgt: 8.750 kr.
Der søges støtte til en koncert med ca. 10 medvirkende klassiske musikere og sangere + en kunstner fra en anden genre, hvor deltagerne får mulighed for at fremføre deres repertoire for et publikum. Der vil være fællessang og en lille sammenkomst efter koncerten hvor publikum kan møde deltagerne.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 8.750 kr. givet som en underskudsgaranti.Det er et netværksskabende arrangement der præsenterer forskellige klassiske kunstnere og koncerterne er i følge evalueringerne godt besøgt.



Nr. 13 "Krausesvej 3 væggenes historie"
Ansøgt. 30.000 kr.
Der søges støtte til udarbejdelse af en audiowalk for huset på Krausesvej 3, hvor man fra en mp3 afspiller bliver guidet rundt i huset og hører husets historie. Projektet er et forsøg på, at formidle lokalhistorie primært til unge.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 25.000 kr. Det er et spændende projekt der formidler lokalhistorie for flere aldersgrupper. Der er dog ikke anden medfinansiering end lokaludvalget, og gruppen anbefaler derfor en reducering af støttebeløbet.



Nr. 14 "Live musik til sang café"
Ansøgt. 2.700 kr.
Der søges støtte til en sang café med livemusik i Krudttønden. Der vil være fællessang og dans, hvor fokus er på danske sange og danse.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen henvises til behandling af det nye lokaludvalg ved 2. puljerunde 2014, da projektet foregår sidst på året.


Nr. 15 "Luftforurening på Østerbro"
Ansøgt: 38.900 kr.
Der søges støtte til at foretage luftforureningsmålinger på Østerbro. Målingerne foretages i lejligheder langs de centrale og mest forurenede gader. På baggrund af målingerne afholdes der et borgermøde, hvor målingerne præsenteres og der vil være debat med et politisk panel.

Indstilling: Ad hoc gruppen er som udgangspunkt positiv overfor projektet, men er tilbageholdende for at bevilge støtten efter princippet, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke bevilger støtte til projekter ud over 1. halvår 2014. Gruppen har derfor bedt sekretariatet tage kontakt til ansøger med henblik på at belyse, om projektet kan afvente en stillingtagen ved 2. puljerunde i maj 2014.


Nr. 16 "Morgensang før og nu på Østerbro"
Ansøgt: 30.000 kr.
Der søges støtte til 6 koncertarrangementer rundt på Østerbro, fx plejehjem og lign. Temaet for koncerterne er den danske tradition for morgensang særligt med fokus på den danske guldalder. Deltagerne vil blive inddraget i fællessang og fortællinger om deres oplevelser med morgensang.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 30.000 kr. Det er et dialogskabende og netværksdannende projekt som sætter fokus på morgensang, og formidler både gamle og nye sange.


Nr. 17 "Musical skole på Østerbro"
Ansøgt: 37.100 kr.
Der søges støtte til at lave en musicalskole for unge (15-25 år) på Østerbro i regi af musikaftenskolen ”Sing’in Body”. Der er 100 undervisningstimer, hvor undervisningen foregår i Østerbrohuset. Projektet består af sang- og danseundervisning af deltagerne og opførelse af 3 offentlige forestillinger i Krudttønden. Der regnes med ca. 30 deltagere i undervisningen og koncerterne er åbne for alle.
Projektet er et pilotprojekt med henblik på at oprette en linje for musicalaftenskole for unge på Østerbro.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 37.100 kr. Det er et nyt initiativ på Østerbro, der skaber aktiviteter for en gruppe af unge 15-25 år, som ellers (primært for den yngste del af gruppen)kan være svære at nå og skabe aktiviteter for.


Nr. 18 "Projekt istid"
Ansøgt: 78.400 kr.
Der søges støtte til en række aktiviteter i skøjtehallen på Østre Gasværksgrunden over 2 dage i forbindelse med skolerne vinterferie.  I samme periode er der en landsdækkende fokus på promovering af skøjtesporten. Der vil være aktiviteter i samarbejde med forskellige lokale aktører fx workshops i morderne isdans, filmfremvisning af lokalhistoriske film, udstillinger af projektforslag for en permanent skøjtehal mv. Projektet består desuden af promovering af projektforslaget for en permanent skøjtehal på Østerbro.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 46.000 kr., det ansøgte beløb fratrukket midler til cyklen. Det er et spændende initiativ der involverer mange lokale parter og sætter fokus på skøjtehallen på Gasværksgrunden og dens fremtid.


Nr. 19 "Projektering af Copenhagen White Water Park afvikling af event for 15 9. klasser "
Ansøgt. 110.000 kr.
Der søges støtte til projekteringen af Copenhagen White Water Park og et flydende foreningshus i Nordhavn. Det er tænkt som en midlertidig idrætsfacilitet, som skal skabe byliv i Nordhavn indtil området er færdigudviklet. I forbindelse med præsentationen af projektforslaget for kommunen, By&Havn m.fl. afvikles en raft-event for 300 lokale skoleelever (9 klasse). Anlægget skal samtidig kunne fungere som støttepunkt for en række blå aktiviteter (roning, vinterbadning mv.)

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 10.000 kr. øremærket udgifterne til selve eventen.
Udgifterne til projekteringen støttes ikke, da der er tale om udarbejdelse af et projektforslag, som ikke i sig selv er en aktivitet, der kommer en tilstrækkelig bred gruppe af bydelens borgere til gode og derfor ikke rammer retningslinjerne for Østerbropuljen.


Nr. 20 "Sangcyklus en helhedskoncertoplevelse med Figura Ensemble"
Ansøgt: 40.000 kr.
Der søges støtte til en række skolebesøg på 2-4 skoler samt opførelse af et nykomponeret værk ved årets KLANG festival på Østerfælled Torv. Formålet er at give 8.-9. klasses elever indblik i ny kompositionsmusik og komponistens værktøjer.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at ansøgningen imødekommes med 40.000 kr. forudsat, at projektet involverer 4 skoler på Østerbro. Det er et spændende netværksskabende projekt, der involverer bydelens skolebørn. 


Nr. 21 "Skoleelever på tværs af skoler bringes tæt på den klassiske musik"
Ansøgt: 30.000 kr.
Der søges støtte til et undervisningsforløb for 2 lokale skoler arrangeret af Østerbro Koncertforening. Eleverne fra indskolingen mødes med professionelle musikere på tværs sammen med deres lærere, hvor eleverne kommer tæt på den klassiske musik gennem 2 koncerter.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Projektet er meget lig 2 øvrige projekter, som lokaludvalget også støtter, der involverer samme målgruppe. Gruppen anbefaler derfor, at lokaludvalget prioriterer støtte til andre projekter i bydelen.
 


Nr. 22 "Skt K Magasinet"
Ansøgt: 40.000 kr.
Der søges støtte til et lokalt magasin, der primært handler om kulturelle aktiviteter i Skt. Kjelds Kvarter og portrætterer en række personer og grupper med tilknytning til forskellige former for kunstnerisk aktivitet.

Indstilling: Ad hoc gruppen indstiller, at der meddeles afslag til ansøgningen. Udgifterne til magasinet vurderes at være uforholdsmæssigt høje i forhold til den begrænsede målgruppe, som magasinet henvender sig til.

Økonomi

Østerbro Lokalduvalg har af Borgerrepræsentatipnen i 2014 fået udlagt 3.628.000 kr. i puljemidler til selvstændigvaretagelse varetagelse.

Der er i alt ansøgt for 1.074.972 kr. til Østerbropuljens 1. ansøgningsrunde.
Ad hoc gruppen har indstillet bevilling af 568.422 kr.

Såfremt ad hoc gruppens indstillinger imødekommes vil der restere 2.069.996 kr. til disponering i Østerbropuljen.

Oversigt puljemidler Østerbro Lokaludvalg 2014
  Budget Bevilget Udbetalt
Østerbropuljen 3.628.000    
*Ansøgteprojekter   457.482 25.000
*Egne projekter   382.100  
*Miljøpunkt   150.000 150.000
I alt 3.628.000 989.582  
Resterende til disposition pr. 30. januar 2014 Kr. 2.638.418

Beslutning

Nr. 11 "Klassisk Varieté 25. april"
Lokaludvalget bevilgede 14.250 kr. til "Klassisk Varieté 25. april" uden afstemning.


Nr. 12 "Klassisk Varieté"
Lokaludvalget bevilgede 8.750 kr. til "Klassisk Varieté" uden afstemning.


Nr. 13 "Krausesvej 3 væggenes historie"
Lokaludvalget stemte om ad hocudvalgets forslag om reducering af støttebeløbet til 25.000 kr.

For

Imod

Undlod

14

0


Ad hocudvalgets forslag om ændring af beløbet til 25.000 kr. blev tiltrådt

Lokaludvalget bevilgede 25.000 kr. til "Krausesvej 3 væggenes historie" uden afstemning.


Nr. 14 "Livemusik til sangcafé"
Lokaludvalget besluttede at udskyde behandlingen af ansøgningen til behandling sammen med ansøgningerne fra Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde, da aktiviteten ligger i 2. halvår af 2014.


Nr. 15 "Luftforurening på Østerbro"
Lokaludvalget stemte om bevilling af 38.900 kr. til projektet

For

Imod

Undlod

0

14

0


Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til "Luftforurening på Østerbro" efter afstemning. Ansøger opfordres til at ansøge i forbindelse med Østerbropuljens 2. ansøgningsrunde med en uddybning af de i projektet beskrevne luftforureningsmålinger.


Nr. 16 "Morgensang før og nu"
Lokaludvalget bevilgede 30.000 kr. til "Morgensang før og nu" uden afstemning.


Nr. 17 "Musicalskole på Østerbro"
Lokaludvalget bevilgede 37.100 kr. til "Musicalskole på Østerbro" uden afstemning.


Nr. 18 "Projekt Istid"
Lokaludvalget stemte om ad hocudvalgets forslag om reducering af støttebeløbet til 46.000 kr.

For

Imod

Undlod

14

0


Ad hocudvalgets forslag om ændring af beløbet til 46.000 kr. blev tiltrådt.

Lokaludvalget bevilgede 46.000 kr. til "Projekt Istid" uden afstemning.


Nr. 19 "Projektering af Copenhagen White Water Park"
Lokaludvalget stemte om ad hocudvalgets forslag om reducering af støttebeløbet til 10.000 kr.

For

Imod

Undlod

6

1

Ad hocudvalgets forslag om ændring af beløbet til 10.000 kr. blev forkastet.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslag om reducering af støttebeløbet til 55.000 kr.

For

Imod

Undlod

10

2


Lokaludvalget bevilgede 55.000 kr. til "Projektering af Copenhagen White Water Park" efter afstemning.


Nr. 20 "Sangcyklus en helhedskoncertoplevelse med Figura Ensemble"
Lokaludvalget bevilgede 40.000 kr. til "Sangcyklus en helhedskoncertoplevelse med Figura Ensemble" uden afstemning.


Nr. 21 "Skoleelever på tværs af skoler bringes tøt på den klassiske musik"
Lokaludvalget stemte om bevilling af 25.000 kr. til projektet

For

Imod

Undlod

0

12

1



Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til "Skoleelever på tværs af skoler bringes tæt på den klassiske musik" efter afstemning.


Nr. 22 "Skt K Magasinet"
Lokaludvalget stemte om bevilling af 40.000 kr. til projektet

For

Imod

Undlod

0

12 

1


Lokaludvalget besluttede at meddele afslag til "Skt. K Magasinet" efter afstemning.


Til top