Mødedato: 29.05.2001, kl. 15:00

Placeringsmuligheder for boliger til "skæve eksistenser"

Placeringsmuligheder for boliger til "skæve eksistenser"

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 29. maj 2001

 

 

J.nr. ØU 167/2001

 

5. Placeringsmuligheder for boliger til "skæve eksistenser"

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets henvendelse om udpegning af egnede arealer til opførelse af boliger til "skæve eksistenser" besvares ved fremsendelse af vedlagte brev fra Overborgmesteren som formand for Økonomiudvalget.

 

RESUME

På baggrund af en henvendelse fra borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om udpegning af egnede områder eller bygninger til anvendelse til boliger for "skæve eksistenser" har Økonomiforvaltningen peget på 6 muligt egnede arealer.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, har med brev af 5. april 2001 anmodet samtlige udvalg om at være behjælpelig med udpegning af egnede arealer eller bygninger, hvor der kan opføres boligprojekter til "skæve eksistenser".

Baggrunden er, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har fået tildelt støtte fra By- og Boligministeriets pulje til 3 boligprojekter til skæve eksistenser, som der endnu ikke er fundet en placering til, samt at udvalget ønsker at søge midler til yderligere projekter i ministeriet, når der er fundet mulige placeringer til disse.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har tidligere rettet henvendelse til Økonomiforvaltningen samt Bygge- og Teknikforvaltningen om udpegning af egnede arealer. Denne henvendelse er besvaret med vedlagte fællesbrev fra forvaltningerne af 25. april 2000.

Økonomiforvaltningen har foretaget en ny vurdering af muligt egnede arealer og kan pege på 6 arealer. Forvaltningen tilbyder at medvirke i en eventuel arbejdsgruppe, der på tværs af forvaltningerne kan koordinere processen med at finde egnede arealer og løse de evt. problemer af planmæssig og anden art, der måtte være forbundet med udpegningen.

 

Konsekvenser

Der kan eventuelt blive tale om - alt efter hvilke placeringsmuligheder, der findes mest velegnede - at et eksisterende plangrundlag må ændres, herunder at der i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2001 kan blive tale om ændringer. Det vil i den forbindelse blive overvejet, om der er behov for en ny (begrænset) offentlig høring.

 

BILAG VEDLAGT

  1. Henvendelse af 5. april 2001 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til
  2. udvalgene

  3. Økonomiforvaltningens og Bygge- og Teknikforvaltningens tidligere svar af 25.
  4. april 2000

  5. Økonomiforvaltningens forslag til besvarelse af henvendelsen af 5. april 2001.

 

 

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller

Til top