Mødedato: 27.03.2001, kl. 15:00

Tillæg til samarbejdsaftale og handlingsplan 2001 for TIC København - Frederiksberg

Tillæg til samarbejdsaftale og handlingsplan 2001 for TIC København - Frederiksberg

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 27. marts 2001

 

 

J.nr. ØU 75/2001

 

7. Tillæg til samarbejdsaftale og handlingsplan 2001 for TIC København - Frederiksberg

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget godkender tillæg til Samarbejdsaftale 2000-2002 mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og TIC København-Frederiks-berg/TIC Danmark samt handlingsplan for TIC København-Frederiksbergs aktiviteter i 2001

 

RESUME

Den 16. december 1999 blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og TIC København-Frederiksberg/TIC Danmark for 2000-2002. Aftalen er i 2000 suppleret med en aftale om finansiering og organisering i 2001-2002.

TIC København-Frederiksbergs centerbestyrelse har i efteråret 2000 vedtaget en handlingsplan for 2001.

 

SAGSBESKRIVELSE

TIC København-Frederiksberg formidler viden og kompetence til eksisterende virksomheder inden for primært fremstilling, håndværk, transport og dele af serviceerhvervet.

Tillæg til samarbejdsaftale

Der er den 16. december 1999 indgået en samarbejdsaftale for perioden 2000-2002 mellem Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og TIC Københavns-Frederiksberg/TIC Danmark om drift og finansiering af TIC København-Frederiksberg således, at Københavns og Frederiksbergs andel af centerets udgifter er fastlagt til 35 % i 2000, 40 % i 2001 og 50 % i 2002. Staten dækker resten af udgifterne. Det amtskommunale bidrag fordeles mellem København og Frederiksberg i forhold til folketallet.

Da der pågår drøftelser om den fremtidige organisering af TIC København-Frederiksberg, herunder muligheden for en sammenlægning med Københavns Erhvervscenter, indeholder samarbejdsaftalen kun en finansieringsaftale for 2000. Der er derfor udarbejdet et tillæg til samarbejdsaftalen.Det fremgår af tillægget til samarbejdsaftalen, at TIC København-Frederiksberg i 2001 videreføres med uændret organisation og finansiering.

En arbejdsgruppe med deltagelse af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Erhvervscenter, TIC Danmark og TIC København-Frederiksberg er i færd med at udarbejde et beslutningsgrundlag for den fremtidige organisering af TIC København-Frederiksberg og Københavns Erhvervscenter. Det forventes, at dette arbejde kan være afsluttet medio 2001, med henblik på at en evt. fusion kan træde i kraft den 1. januar 2002.

TIC Danmarks tilskud til TIC København-Frederiksberg er i 2001 fastlagt til 2.527.000 kr.

TIC København-Frederiksbergs målopfyldelse samt handlingsplan for 2001

TIC København-Frederiksberg skal ifølge samarbejdsaftalen hvert år udarbejde en handlingsplan. Ifølge Københavns Erhvervscenters virksomhedskontrakt med Økonomiforvaltningen skal TIC København-Frederiksbergs handlingsplaner forelægges Økonomiudvalget. Endvidere skal der over for Økonomiudvalget redegøres for TIC's målopfyldelse og antal afholdte møder mellem Erhvervscenteret og TIC.

TIC København-Frederiksberg havde i 2000 401 virksomhedsbesøg, hvilket er 93% af målet i handlingsplanen. Til sammenligning nåede TIC København-Frederiksberg i 1999 82 % af målet for virksomhedsbesøg. TIC København-Frederiksberg startede i oktober 1998, og der må forventes en flerårig "indtrængningsperiode". TIC er derfor endnu ikke tilstrækkelig kendt i Københavns Kommune.

Antallet af telefonkontakter blev 141 mod målet på 250 kontakter. En del af forklaringen er formentlig manglende registreringsdisciplin hos medarbejderne.

Det var endvidere målet – gennem besøg eller telefonkontakt – at få kontakt med 250-300 forskellige virksomheder. TIC havde i 2000 kontakt med 312 virksomheder.

Det ses af handlingsplanen, at TIC's produktion i 2000 på Frederiksberg ligger over målene. Forklaringen er, at TIC her betjener iværksættere, som – i modsætning til virksomhederne – i høj grad selv henvender sig for at få rådgivning. Iværksættere i København betjenes af Københavns Erhvervscenter.

Antallet af gennemførte kollektive arrangementer i de tre første kvartaler blev på 17 – 3 under målet. Der deltog 149 personer fra 129 virksomheder i Københavns Kommune i de i denne periode 14 afholdte arrangementer.

Der har skønsmæssigt været afholdt 20 – fortrinsvis korte - møder mellem Københavns Erhvervscenter og TIC København-Frederiksberg i 2000.

TIC København-Frederiksbergs Centerudvalg vedtog i efteråret 2000 en handlingsplan for 2001. I handlingsplanen fastsættes mål og udpeges særlige indsatsområder. Handlingsplanen omfatter indsatsen i både København og Frederiksberg, idet der dog er angivet særskilte mål for de to kommuner.

Målet for gennemførte virksomhedsbesøg i København i 2001 er uændret ca. 430, mens målet for længerevarende telefonkontakter med fagligt indhold er ca. 250 – ligeledes uændret. Det er målet at få kontakt med i alt ca. 400 forskellige virksomheder.

Indsatsen skal fokusere på:

  • Kapitalfremskaffelse
  • Generationsskifte
  • Professionelle bestyrelser
  • Underleverandører
  • Eksport.
  • E-handel
  • Fokus på logistikken

Kapitalfremskaffelse, underleverandører, e-handel og logistik er nye områder i forhold til sidste handlingsplan. Miljø- og kvalitetsstyring samt efteruddannelse og medarbejderudvikling var i fokus i 2000, men interessen hos virksomhederne var begrænset. Andre emner kan komme i fokus som følge af landsdækkende TIC-initiativer.

Der er i samarbejdsaftalen lagt vægt på, at TIC København-Frederiksberg samarbejder med de andre TIC'er i Hovedstadsregionen. Samarbejdet kommer til udtryk i kollektive arrangementer som temamøder. Målet er her ca. 20 arrangementer, hvoraf 10-15 forventes planlagt eller igangsat af TIC København-Frederiksberg.

Det kan her bemærkes, at der i samarbejde med Københavns Erhvervscenter og handelsforeningerne forventes afholdt fire temamøder særligt for detailhandelsvirksomheder (jf. aktivitet 4.f i Erhvervspolitisk handlingsplan 2001-2002).

-

Den aftagende statslige medfinansiering betyder merudgifter for Københavns Kommune til TIC København-Frederiksberg i 2001 på ca. 145.000 kr., som er indarbejdet i budgettet for 2001.

Handlingsplanen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

-

-

BILAG VEDLAGT

Tillæg til samarbejdsaftale med TIC Danmark

Handlingsplan for TIC København-Frederiksberg for år 2001

 

 

Erik Jacobsen

 

/Paul Sax Møller

 

Til top