Mødedato: 24.09.2002, kl. 15:00

Vandforsyningsplan 2001 for Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Vandforsyningsplan 2001 for Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 24. september 2002

 

 


J.nr. ØU 241/2002

 

6. Vandforsyningsplan 2001 for Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

[s1] Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at forslag til Vandforsyningsplan 2001 endeligt godkendes.

 

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 9. september 2002

Tiltrådt

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til indstillingen.

 

Økonomiudvalgets beslutning: [s2] Anbefalet.

 

 

[s3] Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

[s4] Forslaget til Vandforsyningsplan 2001 blev tiltrådt af Miljø- og Forsyningsudvalget på mødet den 10. december 2001. På mødet tog Venstre forbehold, da Venstre ikke tillader en stigning i vandtaksten.

Forslaget  blev sendt i offentlig høring fra 22. marts til 1. juli 2002. Høringen har ikke givet anledning til ændring af forslaget til Vandforsyningsplan 2001.

Intentionen med forslaget til Vandforsyningsplan 2001 er overordnet set at sikre distributionen af drikkevand til Københavns befolkning, samt at leve op til Københavns Kommunes målsætning om København som en bæredygtig storby, som blandt andet fremgår af den gældende kommuneplan. Vandforsyningsplanen opererer med en planperiode frem til 2005 og en perspektivperiode til 2010 og erstatter den gældende vandforsyningsplan fra 1994.

Forslaget indeholder en overordnet plan for renovering og fornyelse af ledningsnettet, som er med til at opretholde en høj forsyningssikkerhed og begrænse vandtabet, som følge af ledningsbrud og lækager. Planen skal således sikre, at ledningstabet i København fortsat er blandt de laveste i landet. En fastholdelse af den nuværende indsats på området vurderes at sikre overholdelsen af denne målsætning.

Forslaget skal samtidig sikre en fortsat målrettet indsats for at nedbringe vandforbruget i husholdninger, institutioner og erhvervsvirksomheder gennem rådgivning, vandsparekampagner m.m. En intensivering og videreudvikling af indsatsen vil fremover blive suppleret med afsættelsen af en særlig pulje. Den skal støtte opsætning af individuelle vandmålere i lejligheder, idet erfaringer viser, at der hermed kan opnås mærkbare besparelser i vandforbruget.

Forslaget er udarbejdet indenfor rammerne af det ideoplæg, som Miljø- og Forsyningsforvaltningen tiltrådte i efteråret 2000. I den forbindelse er der i forhold til den gældende plan sket en større koordinering med spildevandsplanen og den nye grundvandsplan. En række undersøgelser og initiativer, som vil blive iværksat/videreført i planperioden skal ses i lyset af denne koordinering. Det gælder områder som indvinding til drikkevandsforsyning i København samt nedsivning og brug af regnvand.

Da der ikke lægges op til ændringer indenfor de udgiftstunge elementer i planen, er effekten på vandprisen ubetydelig – i størrelsesordenen 5-7 øre pr. kubikmeter. Udgiften er indarbejdet i budgetforslaget og dækkes således af den foreslåede vandtakst.


 


 [s1]00100944DOC

 [s2]00101318DOC

 [s3]00101317DOC

 [s4]00100941DOC

Til top