Mødedato: 22.05.2001, kl. 15:00

Ombygning af afdeling på Skolen i Charlottegården, pilotprojekt (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (udsendt til mødet den 8. maj 2001)

Ombygning af afdeling på Skolen i Charlottegården, pilotprojekt (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (udsendt til mødet den 8. maj 2001)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde tirsdag den 22. maj 2001


J.nr. ØU 117/2001

10. Ombygning af afdeling på Skolen i Charlottegården, pilotprojekt (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) (udsendt til mødet den 8. maj 2001)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives kapitalbevilling på 498.000 kr. til ombygning af undervisningslokaler i en afdeling på Skolen i Charlottegården (pilotprojekt)

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 4. april 2001

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger, idet udvalget konstaterer, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget for 2001 ønsker at finansiere merudgifterne ud over budgetrammen til anlæg på området "Undervisning af børn med vidtgående handicap" (3.07.3) ved et tilsvarende mindreforbrug på anlægs-budgetrammen for "Folkeskoler" (3.01.3), således at den samlede anlægs-budgetramme ikke overskrides"

Økonomiudvalgets beslutning den 15. maj 2001

Udsat

 

Økonomiudvalgets beslutning: Ø fremsatte følgende ændringsforslag:

"Økonomiudvalget henholder sig til Borgerrepræsentationens enstemmige vedtagelse af 7/12- 2000 (Sag 540/2000), hvor det blev besluttet, at Borgerrepræsentationen er indforstået med, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget bevilges et 1-årigt lån på op til 20,7 mio. kr. i slutningen af 2001 til finansiering af anlægsprojekter til gavn for børn og unge med behov for vidtgående specialundervisning, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt."

Økonomiudvalget anbefalede indstillingen med det af Ø fremsatte ændringsforslag.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Skolen i Charlottegården underviser børn med DAMP (forstyrrelser med hensyn til afledelighed, motorisk kontrol og perception). Med henblik på en tiltrængt tilpasning af de fysiske rammer til det pædagogiske arbejde med eleverne, er der udarbejdet et pilotprojekt, som omfatter ombygning af 1 af skolens 5 afdelinger. Pilotprojektet skal danne grundlag for en evt. beslutning om tilsvarende ombygning af skolens øvrige afdelinger og eventuelt etablering af nye afdelinger i forbindelse med fremtidige kapacitetsudvidelser.

På den baggrund fremlægges forslag til kapitalbevilling på 498.000 kr.

 

Til top